Eks. på anbefaling

Arbejdsmiljøproces

Jeg stod som leder med en arbejdsplads i dyb krise. En krise så alvorlig, at der behov for kvalificeret hjælp ”udefra”. Jeg havde fuld opbakning fra min leder, til at få iværksat en proces.
Vores situation på arbejdspladsen var kritisk, hvorfor det var meget vigtigt, at den konsulent der fik opgaven, også kunne magte den.

Steen trådte til og ledede håndfast, ærligt og kærligt en målrettet proces. Steen formår virkelig at arbejde udfra det enkelte individ, gruppen og ledelse på en og samme tid, uden at miste den røde tråd eller overblikket.

Steens indgangsvinkel i processen og i sit arbejde med mennesker, er som han selv beskriver på sin hjemmeside:

”Jeg tager ikke dine ord for blot ord. Slet ikke.
Jeg lytter til, hvad der får dig til at tale, hvad end det er.
Og hvad der får mig til at lytte”

En medarbejder siger: ”Han kan jo se lige igennem mig”.

Steen kunne se lige igennem os alle og kunne få os til at arbejde med, at tage eget ansvar fra dag 1, uden at nogle medarbejdere eller leder følte sig intimideret. Steen stillede krav på sin egen stille facon – men kravene var desto ikke mindre krav.

Steen har formået at sætte kursen for os, samt få individet til at tage ansvar for, at kursen holdes.
Vi er nået imponerende langt med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen på få måneder, takket være Steens indsats -som gjorde, at vi nu er enige om et fælles fundament. Vi gør det, vi siger og siger det, vi gør.

Tak for en imponerende kvalificeret og kompetent hjælp, Steen ☺
Venlig hilsen
Lolita Falk
Distriktsleder i hjemmeplejen.

FacebookTwitterGoogle+Del