Livskunst

Samtalerne er uplanlagte samtaler om livet, altså hverken terapi, supervision eller lign. De handler om kunsten at leve:
Om ”Fylde og lethed”. Forenet. Det er en kunst : ikke at udelukke modsætninger, men at leve i balance. Værdsætte hvad der har virkelig værdi og dermed give livet vægt. Og smide unødig ballast af vognen. At bringejordbundenhed og åbenhed sammen. Have rødder og leve frit.

Himmelstormeren kan fortabe sig i sine sværmerier. Den, der klæber til jorden kan ikke bære himlen i sig. ”Jordisk spiritualitet ” kan være en kort definition på livskunst. Jordbunden fortryllelse. Som et blomstrende æbletræ med grenene strakt ud og med rødderne solidt i jorden. Et træ, der kan farves grønt og falme rødt og gult, visne og blomstre igen.

Lykke og ulykke har rødder i vores eget liv. Den, der vil være lykkelig, skal ikke først revolutionere verden, eller arrangere alle ydre omstændigheder efter sit eget hoved. Det, vi længes efter, og det, vi er bange for og løber fra, bærer vi i og med os.

At mærke ”livets fylde” består i at kende sig selv og leve i nuet. Det betyder også at acceptere nogle begrænsninger. At ville nå så meget som muligt, hastigt begærligt, giver ingen lykke. At være opmærksom på øjeblikket, hvor evigheden bryder ind i tiden, hvor alt hektisk hører op og modsætninger ophæves, er en grund, der giver sikkerhed og værdi.

Lykkens kerne  : Hav mod til at være den, du er. Alene og sammen med andre. Det gamle spørgsmål: Hvem er jeg ? må følges med spørgsmålet …sammen med andre?

At acceptere sig selv er svært nok, men også at være sig selv sammen med og trods andres ønsker og forventninger, og give sig selv i samværet med en anden/andre er kunsten. ”At blive til” i samværet og være sig selv samtidig. Det er sammen vi bliver til. Men det kræver du kan være dig selv. Kun den, der kan acceptere sig selv, kan acceptere andre. At opdage den anden er en lykke. Lev og lad leve. Lad dig ikke bestemme af ydre tryk, men søg og tag imod fra din omverden.

Kun med hjertet kan du se.

Fortab dig ikke i hverdagsstress. Søg stilheden. Em vekselvirkning imellem ro og foretagsomhed.

Bekymr dig ikke, lev og væk til live. Vær i øjeblikket og nyd det. Vær ikke altid et andet sted. Men her, hos de mennesker, der er dig nær. Nu. Klamr dig ikke til det, der var engang.

Give slip og lade komme. Vær åben mod himlen og jorden.

FacebookTwitterGoogle+Del