Klassikeren: Whitmore

COACHING –med baggrund i en klassiker: John Whitmore

Iflg. Oxford Dictionary : TRÆNE, GIVE VINK, INSTRUERE.

Rødderne i Whitmores coaching ligger i sportsverdenens træning – derfor den hyppige brug af ordet præstationer.
Det afgørende nye i WHitmores bøger er focuseringen på ”udøveren”s indre tilstand, på at ”modstanderen i ens eget hoved er større og stærkere end personen på den anden side af nettet”

KERNEN ER AT LÅSE OP FOR MENNESKERS POTENTIALE TIL AT MAKSIMERE EGNE PRÆSTATIONER. AT HJÆLPE MENNESKER TIL AT LÆRE FREM FOR AT UNDERVISE DEM.

Det handler om POTENTIALE –at få det bedste frem i den søgende.
Med mindre coachen tror at folk har større evner end de i øjeblikket realiserer vil han ikke være i stand til at hjælpe dem med at udtrykke det. Han må opfatte mennesker i lyset af deres potentiale, ikke deres præstation.
Vi kan yde noget ekstraordinært. Krisen kan være en udløser.
Vi ved fra eksperimenter i undervisning, at lærerens forventning til eleven producerer resultater i sig selv.

ANVENDELSE
Coaching kan være individuelle eller gruppe-samtaler.
Coaching kan finde kan i virksomheder anvendes i forhold:
Motivering af medarbejdere
Delegering
Problemløsning
Internt samarbejde
Team-building
Udviklingssamtaler
Opgaveløsning
Planlægning og opfølgning
Medarbejderudvikling
Gruppearbejde

En coaching-session kan være kort:
Medarbejderen: Jeg gjorde hvad vi blev enige om men det fungerer ikke
Chefen siger måske: ”Du må have gjort noget forkert. Prøv sådan….”

Men han kunne sige :
”Prøv om du kan finde ud af, præcis hvor og hvornår blokeringen opstår..hvad sker der?
Det er vigtigt at lære egne skjulte potentialer at kende.

HVOR STOR EN PROCENTDEL AF DIT POTENTIALE BRUGER DU I DIN DAGLIGDAG?
(GENNEMSNITSSVARET ER 40 %)

VI V´ED AT VI KAN MERE END VI GØR.
Det har vi set i krisesituationer eller meget afslappede situationer.
”Hvilke blokeringer forhindrer dig i at bruge resten af dit potentiale?”
Hvad er det så der blokerer? Det er ofte henvisninger til andre : chefen, kæresten osv. Eller til barndommen eller indre forhold eller “sådan er jeg…” Den umiskendelige indre blokering er den samme: Frygten for at fejle eller mangel på selvtillid, selvværd og selvtillid

Forudsætningen for at der sker noget nyt er tillid – derfor er første skridt i en coaching etablering af kontakt.
Når nu selvtillid er nøglen til at maksimere potentialet er det nødvendigt med en række successer. Intet fremmer succes som succes.

I COACHING ER INTET MERE VIGTIGT END AT DEN COACHEDE FÅR DE ØNSKEDE RESULTATER GENNEM COACHING-SESSIONEN.
Derfor må der opnås maksimal klarhed og forpligtelse.
Folk må mærke deres egene bestræbelser.
Folk må altså mødes med tillid.
Coaching er en intervention, der bygger på et underliggende mål om at opbygge andres selvtillid uafhængig af opgaven og emnet.
Coaching er ikke bare en teknik, men snarere en måde at lede på, en måde at behandle mennesker på, en måde at være på.
INVOLVERING er forudsætningen. Det indebærer at tage ANSVAR – det betyder også at man bliver stillet til regnskab for sine handlinger.
ANSVARLIGHED indebærer valg – valg indebærer frihed.

Det første centrale element i coaching er BEVIDSTHED om forholdene som de er. Der er et produkt af focuseret opmærksomhed, koncentration og klarhed.
At være bevidst indebærer at have viden om noget gennem en årvågen observation og at kende fortolkningerne af det, man ser, hører og føler etc.

Vores daglige bevidsthed er i almindelighed dårlig. Den kan øges igennem focuseret opmærksomhed og øvelse. Det er ligesom at sætte et forstørrelsesglas eller et høreapparat på.
Det er indsamlingen og den klare perception af de relevante kendsgerninger og informationer og evnen til at afgøre hvad der er relevant. Denne evne inkluderer en forståelse af systemer, dynamik og relationer mellem ting og mennesker og uundgåeligt en vis psykologisk forståelse. Bevidsthed rummer også selvindsigt, især m.h.t. at erkende, hvornår og hvordan følelser eller behov forvrænger ens perception.
I udviklingen af fysiske færdigheder spiller bevidstheden om kropslige fornemmelser en afgørende rolle – at blive bevidst om fornemmelserne under en aktivitet.
I stedet for at vise noget, handler det primært om at coachen spørger til noget. Det handler om at afdække fysiske og mentale egenskaber hos den hjælpsøgende, mens det samtidig opbygger evnen til og troen på at blive bedre uden at følge andres koncepter.

Det er forskelligt, hvad vi har behov for at skærpe vores bevidsthed over for:
Sport er fysisk, altså er det kropselementer, men sport er også mental (“kampen afgøres i hovedet”) altså er det også tanker og følelser.
For musikere handler det om auditiv bevidsthed.
For forretningsfolk: mental bevidsthed plus følelsesmæssig plus…

BEVIDSTHED ER AT VIDE HVAD DER FOREGÅR OMKRING ÉN.
SELVINDSIGT ER AT VIDE HVAD MAN OPLEVER..

D.v.s. at øge sit INPUT : Når du kører på arbejde er det alle indtrykkene fra bilen, vejen, de andre bilister osv.
Den gode bilist lægger mærke til flest ting, bearbejder bedst og finder et bedre output.

BEVIDSTHED ER INPUT AF HØJ KVALITET.
Det personlige engagement giver kvalitet.
Hvis jeg siger til dig : Blomsterne er røde får du et standardbillede.
Hvis du selv ser på blomsterne – og jeg spørger, hvilke farve har blomsterne, giver jeg dig mulighed for at opleve en eksplosion af detaljer af forskellig karakter.
Det andet, der karakteriserer bevidsthed, er FEED-BACK – fra miljøet, fra ens krop, fra flelser og tanker, fra handlinger.

ANSVAR
Ansvarlighed er afgørende for gode præstationer.
Når vi accepterer, vælger og tager ansvar for vores handlinger, føler vi en større grad af forpligtelse for deres manifestation, og derfor bliver vores præstation også bedre.
Hvis vi bliver beordret eller truet kan vi udføre opgaven men ikke optimalt.
Ægte ansvarsfølelse involverer tilstedeværelse af valgmuligheder.
Når du spørger sportsfolk om hvad der er afgørende for deres præstation, svarer de ofte at holdningen eller sindstilstanden hos udøveren er nøglen til enhver form for præstation.
Hvad betyder psyken ?
”umådeligt”
”100 %”
”det er hele spillet”
”man konkurrerer med psyken”
”det er hvor kroppens bevægelser kommer fra”.

PSYKEN ER NØGLEN
For nogle år siden var det teknik og fysisk form sportstrænere arbejdede med.
Trænerne forsøgte at fortælle sportsfolkene hvad de skulle gøre og tog dermed ansvaret.
I dag ved vi at den bedste måde er også at udvikle og vedligeholde den mentale indstilling til at præstere ved kontinuerligt at opbygge BEVIDSTHED OG ANSVARLIGHED gennem daglig træning og proces.
Coachen er ikke en problemløser, en lærer, en konsulent, en instruktør og heller ikke engang en ekspert. Han er kun resonansbund, en hjælper, en rådgiver, en bevidsthedsskærper.

PROBLEMER KAN KUN LØSES PÅ NIVEAUET UNDER DET, HVOR DE ER ÅBENBARE.

Det er svært, men ikke umuligt for en ekspert at være en god coach.

EFFEKTIVE SPØRGSMÅL er en nøgle.
Det er spørgsmål og opgaver, der bedst skaber bevidsthed og ansvarlighed.
Her er en traditionel type sætninger i træning : ”Se på bolden.” (Får det os til at se på bolden? Nej.) ”Ser du /så du på bolden?” (Det får os til at reagere defensivt, måske lyver vi).

Men hvordan er virkningen af disse spørgsmål:
”Hvilken vej roterer bolden, når den kommer mod dig?”
”Hvor højt passerer den over nettet?”
”Roterer den hurtigere eller langsommere efter sit opspring – denne gang/hver gang?”
”Hvor langt er den fra din modstander, når du kan se, hvilken vej den roterer?”

Denne type spørgsmål tvinger spilleren til at iagttage bolden. Ellers kan man ikke svare på spørgsmålet.
Spilleren bliver nødt til at fokuserer på et mere detaljeret niveau end normalt for at kunne svare. Det forudsætter en højere kvalitet af input.
De efterlyste svar er beskrivende og ikke bedømmende, så der er ingen risiko for at forfalde til selvkritik og ødelæggelse af selvfølelsen
Coachen kan verificere nøjagtigheden i spillerens svar og dermed kvaliteten i koncentrationen.
Kernen i coaching er med hvilken effekt vi forsøger at skabe bevidsthed og ansvarlighed – hvad gør vi for at opnå denne effekt?
Det er nyttesløst blot at kræve, hvad vi ønsker. Vi må stille effektive sp.

I en virksomhed :
Hvor meget har vi på lager lige nu?
Hvad er det største problem lige nu?
På hvilken måde vil denne prisændring påvirke jeres nye kunder?
Hvilken teknologisk støtte får I brug for?
Specifikke sop. Kræver specifikke svar.

Man stiller som regel spørgsmål for at indhente informationer, oplysninger.
Men som coach er svarene for mig af sekundær betydning. Det er ikke mig der skal bruge informationerne. Jeg har brug for at vide at den anden har informationen. Svarene giver coachen en mulighed for at vurdere den linje der skal følges i det næste.
De effektive spørgsmål til skærpelse af bevidsthed og ansvarlighed, begynder med HV:
Hvad, hvornår, hvem, hvor meget, hvor mange.
Ikke hvorfor, idet det ofte rummer kritik og får den adspurgte til at indtage en forsvarsposition.
Og både hvorfor og hvordan kan – hvis de ikke begrundes – resulterer i analytisk tænkning, der kan modvirke det tilsigtede.
Analyse(tænkning) og bevidsthed (observation) er to forskellige mentale processer, der så at sige er umulige at gennemføre simultant. Hvis der er behov for nøjagtig rapportering af kendsgerninger er det bedre midlertidigt at indstille en analysere af deres retning og mening.
Det er bedre at formulere hvorfor-spørgsmålene som ”hvad er årsagerne til…?” og hvordan-spørgsmålene til ”Hvilke skridt kan man tage til…?
De fremkalder mere specifikke og konkrete svar.

DETALJER:
Spørgsmålene begynder bredt og focuserer lidt efter lidt på detaljer.
Eks. med tæppet: først ses farve, mønster, måske en plet…..
Med forstørrelsesglas kan man få øje på mere.
Mikroskop kan bringe endnu mere frem.
Du må gå dybere og dybere for at fastholde den andens engagement og for at bevidstgøre om dunkle punkter.

Princippet er at spørgsmålene bør følge aktørens interesse og tankegang, ikke coachens. Hvis coachen bestemmer spørgsmålenes retning, vil han underminere aktørens følelse af ansvar. Hvis det ender blindt må aktøren selv finde ud af det.
Hvis han ikke får lov til at udforske de muligheder, der har hans interesse, vil fascinationen være tilbøjelig til at bestemme og forårsage forstyrrelse i det videre forløb.
Paradoksalt kan det være værdifuldt for coachen at focusere på de aspekter, som den coachede tilsyneladende forsøger at undgå. ”Jeg har lagt mærke til at du ikke har nævnt….er der nogen speciel grund til det?”

I de blinde pletter ligger der højst sandsynligt et fortrængt ubehag eller ej fejl i bevægelsen.
“Hvilken del af dit slag har du sværest ved at føle eller være fuldt bevidst om?” Kan man spørge golf-spilleren.
Coachens spørgsmål vil øge bevidstheden, så man bedre kan mærke og senere ændre noget.

Lyt til svarene

Coachen må lytte opmærksomt. Ellers går tilliden tabt og han ved ikke hvad der skal være de næste spørgsmål.
Det bør være en flydende proces. Spørgsmålene kan ikke præfabrikeres.
Det er bedre at lytte og så finde det næste spørgsmål.
Lytning kræver færdighed og øvelse.
Det kræver du er interesseret i den anden.
Væk med focuseringen på sig selv og egne tanker og hvad vi derefter skal sige.
Det sværeste for en coach er at lære er måske at tie stille.

Hvad lytter vi efter ?
Tonefald
Kropssprog
Tilbagemelding
Overføring
Modoverføring

Ideer til spørgsmål :
”Hvad ellers/hvad andet?” Brugt efter svarene vil ligesom tålmodig tavshed ofte fremkalde mere.
”Hvis du kendte svaret, hvad ville det så være?” er ikke så tosset et spørgsmål som det lyder. Det kan ofte hjælpe aktøren til at komme om bag ved en blokering.
”Hvad vil konsekvensen være for dig selv eller andre?”
”Hvilke kriterier benytter du dig af?”
”Hvad er den mest udfordrende ting for dig?”
”Hvilket råd ville du give en ven i din situation?”
”Forestil dig at du har en dialog med den klogeste person du kender. Hvad ville han/hun sige du skulle gøre?”
”Jeg véd ikke hvad jeg skal spørge om nu. Hvad ville du spørge om?”
”Hvad vil du opnå/tabe ved at gøre/sige dette?”
”Hvis nogen sagde/gjorde det mod dig, hvad ville du så føle/tænke/gøre?”

Faserne i et cochingforløb vil typisk være:
GOAL – fastsættelse af mål for seancen , kort- såvel som langsigtede mål

REALITY – for at undersøge den foreliggende situation

OPTIONS – alternative strategier og handlemuligheder og handlingsmuligheder

WILL – planlægning: HVAD skal der gøres. HVORNÅR og af HVEM.

Hvis der er talt tidligere kan samtalen begynde eller starte på ethvert af stadierne.

Hvorfor MÅL før SITUATION?
Mål, der er baseret på den foreliggende virkelighed, er tilbøjelige til enten at blive negative ( som en reaktion på et problem, begrænset af tidligere præstationer, kreativt underlødige p.gr.a. simpel ekstrapolering og lavt ambitionsniveau) eller at få en virkning, der er stik modsat den tilsigtede.

Mål, der opstilles ud fra en fastlæggelse af den ideelle langsigtede løsning og efterfølges af identificering af realistiske skridt på vejen mod idealet, er som regel langt mere inspirerende, kreative og motiverende.

1. MÅL (Ønsker)

En seance begynder med at der sættes mål for selve seancen.
Hvis det er den coachede selv der har søgt coaching, er det klart ham der bør definere.
Selv hvor han er blevet indbudt, beordret til samtrale for at løse noget specifikt. Er det nyttigt at spørge den coachede hvad han ønsker at få ud af samtalen.
”Hvad kunne du godt tænke dig at få ud af denne seance?”
”Jeg har sat en halv time af til dette; hvad vil du gerne have opnået i løbet af denne tid?”
”Hvad vil være det mest nyttige for dig at få ud af denne seance?”

Kan give svar som :
”En ramme for næste måned, som jeg kan arbejde videre på”
”En klar opfattelse af og et engagement i mine næste to aktiviteter”
”En beslutning om hvilken side jeg skal gå til”
”En forståelse af, hvad der er de væsentligste problemer”
”Et accepteret budget for arbejdet.”

ØNSKER/DRØMME.
Somme tider er det vigtigt at gå dybt ned og hen til de store drømme, længslerne, ønskerne, som man har opgivet eller glemt.
Dernæst: man kan drømme om så meget, hvad vil du så gerne?
Dernæst : hvad er så vigtigt? Måske endda nødvendigt!
Når vi kommer til målet eller målene for det foreliggende problem /opgve er vi nødt til at skelne imellem SLUTMÅL OG PRÆSTATIONSMÅL
Slutmål er den overordnede målsætning. Ofte et mål man ikke har kontrol over.
F.eks. at blive førende på markedet.
Præstationsmål
Identificering af det præstationsniveau, som du mener vil give dig en god mulighed for at nå slutmålet. Det er stort set inden for éns kontrol, og det tilvejebringer som regel en måde at måle fremskridt på.
F.eks. at løbe 5 km på…tid.

EJENDOMSRETTEN TIL MÅLENE
Befalinger er ikke motiverende.
Selv om ledere får leveret bestemte mål eller selv har det, er det værd at lade medarbejderne selv fastsætte mål og holde en sund distance til egne mål.
Der vil altid være valgmuligheder, f.eks. m.h.t. hvem, hvad og hvornår.
Eks. med regler for skydevåben

EGENSKABER VED ET GODT MÅL:
SMART: Specifikt – Måleligt – Aftalt – Realistisk – Tidsbestemt

MOTIVATION
HVIS ET MÅL IKKE ER REALISTISK, ER DER IKKE NOGET HÅB, MEN HVIS DET IKKE ER KRÆVENDE NOK, UDFORDRENDE NOK, ER DER IKKE NOGEN MOTIVATION.

Målene skal være positivt tiltrækkende
Lad være med at tænke på den røde ballon –så tænker du ikke på andet.

Eks fra cricket: Bliv nu ikke slået ud af den første bold.

Målene skal være LEGALE, ETISKE, MILJØRIGTIGE
Umoralske mål eller overspringelser, forringer moralen på lang sigt!

2. VIRKELIGHEDEN

Man kan hævde at mål ikke kan laves før vi kender virkeligheden, men et formål er en forudsætning for at give en diskussion retning og mening. Guldet er ønsket. Selv når målene kun kan defineres løseligt før vi véd mere om virkeligheden er det vigtigt. Så kan vi vende tilbage til målene, når vi véd mere.

BESKRIVENDE,”OBJEKTIV”.
Det vigtigste ved undersøgelsen er virkeligheden er at være beskrivende, ”objektiv”.
Vores forudfattede meninger, bekymringer, håb og frygt, vurderinger, meninger reducerer objektiviteten.
BEVIDSTHED er at opfatte ting som de er.
SELVINDSIGT er at erkende disse indre faktorer, der forvrænger vores perception af virkeligheden. Objektivitet findes ikke, men hvor er vores grad af den?

Det kræver uhildethed, og evne til at formulere spørgsmål. Så der kræves saglige svar af den coachede
”Hvilke faktorer var afgørende for din beslutning?” giver mere nøjagtighed end ”Hvorfor gjorde du det?”
der fremkalder undskyldninger eller snakken efter munden.
Coachen bør anvende en deskriptivt terminologi, frem for en evaluerende terminologi, og bør opmuntre den coachede til det samme. Det bidrager til upartiskhed og undersøgelse og formindsker destruktiv selvkritik, som forvrænger perceptionen.
Den konversation vi anvender i daglig tale og megen ledelsesmæssig sammenhæng ligger ofte tv. I coachingen handler det om at bevæge sig mod højre.
Jo mere specifikke og beskrivende ord og sætninger, desto mere produktiv.

I stedet for ord som “god” og  “dårlig” :så f.eks. klar strukturering, monoton, kort, farverig, under deltagernes vidensniveau osv.
Nogle ord er rent beskrivende, andre får kun vertikal værdi, når man er enig om værdien, nogle er evaluerende f.eks. god, dårlig, rigtig, forkert.
Fortæl ikke en skarpskytte at han skød ved siden af, men fortæl ham at hans skud var 3 centimeter over plet og halvanden cm til højre, hvis han skal kunne ændre.
Beskrivelse tilfører energi, kritik trækker fra.

BEVIDSTHED
Hvis en coach udelukkende stiller og modtager spørgsmål fra det normale bevidsthedsniveau, kan han måske hjælpe den coachede til at strukturere sin tanker, men han får ikke noget indblik i nye og dybere bevidsthedsniveauer.
Hvis den coachede bliver nødt til at tænke før han svarer (vender øjnene opad) bliver bevidstheden skærpet. Han må trænge længere ned for at hente svar, fordybe sig. Når det er sket bliver den nye bevidsthed bevidst. Og den coachede bliver styrket.
Vi har i en vis udstrækning kontrol over, hvad vi er bevidste om, men det er det ubevidste der styrer os.

FØLG DEN COACHEDE
Den gode coach følger den coachedes tankegang, men er opmærksom på forbindelse til sagen. Først når den coachede er færdig med alle sine aspekter, kan coachen nævne de ting, som måske er udeladt. Hvis et side spor, så : ”På hvilken måde er dette knyttet til emnet?”
Ved at følge den andens tankegang vindes tillid – den anden føler respekt, støtte.
Det giver tryghed til at lufte sine egne ting, hvorved døren for virkeligheden åbnes i stedet for ”jeg vil fortælle dig hvad jeg tror du ønsker at høre eller hvad der vil holde mig fri af problemer”.
Måske startes i symptomer, før problemerne kommer frem.
Problemer skal behandles på niveauet under det, hvor de manifesterer sig, hvis de skal elimineres permanent.
Virkeligheden handler ofte om tal, begivenheder, iværksatte initiativer, forhindringer, ressourcer osv.
Ved færdigheder handler virkeligheden også om: syn, hørelse og følesans.
Kropsbevidsthed indebærer automatisk selvkorrektion.
Prøv at lukke øjnene og ret din opmærksomhed mod dine ansigtsmuskler. Du vil måske mærke en rynket pande, spændte kæbemuskler. Næsten samtidig med bevidstheden herom, vil du mærke en afspænding, derefter afslappelse. Det samme gælder ved komplicerede fysiske bevægelser.
Hvis opmærksomheden rettes indad mod de bevægende dele, vil man føle de effektivitetsreducerende spændinger, og automatisk vil man slappe af og dermed opnå en bedre præstation. Dette er grundlaget for coaching til at udvikle sportslig teknik og dygtighed.
Det er en teknik indefra og ud i stedet for udefra og ind. Og det er en teknik som udøveren selv ejer, i modsætning til at det er træneren der har løsningen

SANSERNE
Er et aspekt af den indre bevidsthed – ligesom FØLELSERNE.
F.eks.
Hvad føler du når du uventet bliver kaldt ind på chefens kontor?
Hvilke følelser sidder du tilbage med efter den sidste prikkerunde?
Hvad tror du at du er bange for?
Hvor i din krop mærker du spændinger?
Hvad er den fremherskende følelse, når du ved du har udført et godt stykke arbejde?
Kan du angive på en skala fra et til ti, hvor stor tiltro du har til, at du kan levere en god præstation i eftermiddag?

Selvindsigten skal også omfatte ens tanker og holdninger i den påægldendende situation – og her medbringer vi en masse gammelt stof.
Hvis vi ikke anerkender deres eksistens og kompenserer for deres virkninger vil de forvrænge vor realitetssans.
Tanker er i regelen forbundet med følelser. Alle følelser afspejles i kroppen, ligesom kropsfornemmelser udløser tanker.
Bekymringer, blokeringer og hæmninger kan angribes gennem tankegang, krop eller følelser og en afklaring af en af dem vil være tilbøjelig til at frigøre de andre…
Stress kan måske mindskes ved at identificere muskelspændinger, ved at bevidstgøre følelser i forbindelse med overarbejde eller afdække holdninger såsom perfektionisme. Måske skal der arbejdes med alle 3.

SPØRGSMÅL TIL VIRKELIGHEDEN
 Kravet om et svar er væsentlig for at tvinge den coachede til at tænke, til at undersøge, til at se, til at føle og til at være engageret.
 Spørgsmålene skal kræve skarp focus for at opnå detaljeret input af høj kvalitet
 Svarene vedr. virkeligheden bør være beskrivende og ikke bedømmende for at sikre ærlighed og nøjagtighed.
 Svarene skal være af en tilstrækkelig kvalitet og hyppighed til at give coachen en løbende feedback.

HVAD, HVORNÅR, HVOR, HVEM OG HVOR MEGET – søger kendsgerninger.
IKKE VHORDAN OG HVORFOR.
De to ord indbyder til analyse og meningsdannelse, og til forsvar.

Et godt spørgsmål er : Hvad har du gjort i den forbindelse indtil nu? FULGT OP AF : Hvad har virkningerne været af den handling?
Det tjener til at understrege forskellen på tanke og handling.
Ofte er det den grundige undersøgelse af virkeligheden der giver svar til læsning, før vi overhovedet er nået til det.
De åbenlyse valgmuligheder, der viser sig i virkelighedsfasen eller endog i mål-fasen er ofte tilstrækkelige – derfor giv tid til disse faser.

3. MULIGHEDER
MAXIMERING
Hensigten er at etablere så mange valgmuligheder/alternativer som muligt. Sæt kvantiteten højt. Vent med alle vurderingerne. Det er stimulerende at producere muligheder – en kreativ proces. At skabe en bredde af muligheder. Ungå præferencer, censur, latterliggørelse, barrierer eller behov for fuldstændighed.
Alle bidrag skrives ned – lige meget hvor fjollede de synes. Der kan være en kim til en idé, der kan få betydning i lyset af senere forslag.

DE NEGATIVE ANTAGELSER, DER KAN STANDSE:
 Det kan ikke lade sig gøre
 …..på den måde
 Det vil de aldrig gå med til
 Det bliver for dyrt
 Det har jeg/vi ikke tid til
 Det har andre allerede tænkt på

De indeholder alle en afvisning. I stedet kan vi bruge.
”HVAD NU, HVIS….”
”Hvad nu hvis du havde penge nok…”
”Hvad nu hvis der var folk til at hjælpe dig”…
”Hvis du kendte løsningen, hvad var den så…”
”Hvad nu, hvis der ikke var nogen forhindring..”
”Hvad ville du så gøre..”

Det handler om at fjerne censuren fra den rationelle tænkning, få frigjort kreative tanker….

VALG AF ALTERNATIV
Gå listen igennem, men det kan vise sig at det er kombinationer af flere muligheder, der skal til.
Det kan også være at der er en klar impuls fra den coachede, en impuls som er kommet undervejs.
”Jeg har et par andre potentielle muligheder. Vil du høre dem?” kan være coachens bidrag, når den coachede synes udtømt.
Pas på byrokratisering af denne proces.

4. BESLUTNING – WILL
Omdanne en overvejelser til beslutning.
Opbygge en handlingsplan, som lever op til tydeligt specificerede krav og er baseret på et nøje gennemarbejdet grundlag, og som anvender den størst mulige spændvidde af byggematerialer.
”Hvad vil du gøre?” – er noget andet end ”hvad kunne du gøre?” eller ”Hvad tænker du på at gøre?”
”Hvilke af disse muligheder har du i sinde at føre ud i livet? Signalerer den samme beslutsomhed.

Så kommer alle detaljerne i beslutningen :
”Hvornår vil du gøre det?”
Det sværeste f alle spørgsmål. Det er vigtigt at binde den coachede til præcise tidsangivelser.
”Vil denne handling føre til dit mål?”
Et check – fører den i retning af målet med seancen og det langsigtede mål.
”Hvilke forhindringer kan du komme ud for undervejs?”
Forstyrrende eksterne scenarier kan ligge og lure. Nogle mennesker oplever hurtigt en aftagende forpligtelse og venter egentlig blot på en undskyldning for ikke at fuldføre. Prøv at forebygge dette.
”Hvem har behov for at blive informeret?” – hvem er de berørte? Plan for orientering, samtaler?
”Hvilken støtte har du brug for?” –hænger måske sammen med det foregående. Eksterne personer, færdigheder, ressourcer. Bare det at indvie en anden gør nogen til vidne, forstørrer chancen for gennemførelse.
”Hvordan og hvornår får du den støtte?” Der skal tages de nødvendige skridt ellers hjælper det ikke. Sørg for at handlingerne bliver klare.
”Hvilke andre overvejelser har du?”
”Angiv på en skala fra et til ti, hvor sikker du er på, at du vil gennemføre de handlinger, vi er blevet enige om” – det er en angivelse af den coachedes intention om at udføre opgaven.
”Hvad forhindrer det i at blive en 10`er?”
Hvis tallet er lavt, skal målene så reduceres, tidsfristen eller?
De der scorer lavere end 8, gennemfører sjældent handlingen. Hvis det i virkeligheden er ´en af de opgaver, den coachede ikke vil gennemføre, så hjælp med at få den droppet. Vi har alle opgaver vi bliver ved med at have stående på listerne, men som vi ikke (vil) gennemføre(r). Så den coachede ikke løber ind i nederlag, hvor det ikke er nødvendigt.

AFSLUTNING
Sørg evt. for nedskrivning.
Sørg evt. for gennemlæsning – så det er tydeligt og forståeligt. hvad skal der ske i mellemperioden – “lektier” – den vigtigste er : hvordan kan du opretholde eller genetablere tilstande af klar bevidsthed?

 


FacebookTwitterGoogle+Del