Supervisionskontrakten

 

Supervisionskontrakten markerer grænsen mellem hvad der hører til i supervisionsrummet, og hvad der hører til udenfor. Kontrakten er derfor en beskyttelse af supervisionen og dens parter.
Kontrakten stiller krav og fortæller hvad der forventes af parterne. Den fastlægger ansvar.

1. Supervision handler om forholdet imellem personlighed og fag- eller funktionsudøvelse, typisk om forholdet mellem personlighed og metoder eller roller i en funktion eller i et fag.
Supervision er ikke konkret sags- eller problemløsning. Det er ikke svaret på ”hvordan gør jeg?”
Supervision indebærer en undersøgelse af, hvad der vanskeliggør og muliggør en bedre funktionsudøvelse. Supervision er ikke terapi, men handler om mønstre i personligheden – tanke-,følelses- og handlemønstre af betydning for arbejdets udførelse. Supervision er derfor personlighedsindgribende og funktionsudviklende. Det handler om hvor personligheden står i vejen for sig selv i en arbejdsfunktion og hvor personlighedens ressourcer kan bruges til større glæde og effektivitet.

2. Anledningen er som regel:
-en konkret problemstilling – ny, ophobet eller gentagen
-en udefinérlig ubehagelighed
-et dilemma
-et dårligt klima
-dårlig kvalitet
-en undren, en særlig glæde
-et ophobet behov for at tale om egen situation

3. På forhånd eller undervejs aftales, hvad supervisionen skal omfatte :
– bredt hvad der er vigtigt i arbejdssituationen
– forholdet til metoder
– forholdet til klienter eller brugere
– forholdet til samarbejdspartnere
– forholdet til ledelse
– forholdet til hele arbejdspladssystemet

Specielt skal det afgøres om supervisionen omhandler de 3 sidste dele.

4. Der aftales tider (der begyndes og sluttes nøjagtigt), sted (rummet skal ikke være fyldt med distraherende bunker o.lign.). Uforstyrrethed.( Ingen afbrydelser i supervisionstiden (f.eks. mobiltlf.). Materialer, der skal være tilstede. Pauser. Antal gange.

5. Etikken omfatter tavshedspligt, respekt og egen ansvarlighed (se pkt. 11).

6. Der tales i jeg-sætninger (ikke-intellektualiserende og ikke diskuterende). Der arbejdes med her-og-nu- tanker og følelser.

7. Konkrete situationer er tilbagevendende. Men det er hovedpersonens ageren i og forhold til disse konkrete situationer, der er kærnen i supervisionen. Herunder mønstre og ønsker og vanskeligheder.
Alt det, som hovedpersonen 100% selv kan påvirke.
Supervisionen tager oftest udgangspunkt i en case eller et fænomen, derefter følger hovedsagen, nemlig arbejdet med supervisandens forhold til denne sag eller dette fænomen (kaldet problemet i problemet). Derefter refleksionen over læringen.

8. I supervisandens dialog med eget materiale kan aftales forskellige udtryksformer.

9. Der arbejdes med feed-back og refleksioner fra de øvrige deltagere i forskellige organiseringer.

10. Den sidste supervisionsgang er fremstilling af de vigtigste punkter i forløbet og refleksion over egen læring.

11. Supervisandens ansvar er at være forberedt i betydningen have klargjort materiale til supervisionen (hvad vil jeg tage op i dag?), at give sig selv plads til eftertanke lige efter, at indgå i et samarbejde, dvs. arbejde med vanskeligheder i samarbejdet, og selv at forfølge sit udbytte.

Supervisors væsentligste kompetence er at være dialogpartner, ikke problem-løser, dvs. være nærværende og parat. At være katalyserende for processen, formidle hvad han ser, hører og mærker.
Samt indgå i et samarbejde, dvs. arbejde med vanskeligheder i samarbejdet.

SUPERVISION I GRUPPE

F.eks. en gruppe af (mellem)ledere (og deres leder) eller en gruppe medarbejdere.

Hvis det er fra samme arbejdsplads indebærer det at:

– Der vil være (gamle) mønstre for, hvad der tales om og hvordan. De må undersøges i kontraktforhandlingen eller det må aftales, at de undersøges i forløbet. De kan forhindre supervisionen eller supervisionen kan være en anledning til at undersøge og evt. ændre.
– Deltagerne sidder inde med oplevelser af hinanden fra dagligdagen – oplevelser, der har stor betydning, hvis de bruges fornuftigt. De vil naturligt indeholde både beskrivelser og fortolkninger.
– Derfor må der være regler for hvordan disse tilbagemeldinger, som er vigtige, gives. Dette gøres til et tema : feed-back
– Det indebærer uundgåeligt at relationer mellem de tilstedeværende kommer i spil. Det kræver særlige aftaler. Det giver særlige stor muligheder for at ”noget rykker” i dagligdagen.
Omvendt kan det blokere, hvis det ikke tematiseres og vies særlig opmærksomhed.

Steen Lykke

FacebookTwitterGoogle+Del