Call for 8.th workshop

Indkaldelse til 8.samling – 28. – 30. sept 2017

  1. dag kl.14 – 21
  2. dag kl 9 – 19 – spisning sammen
  3. dag kl 9 – 14

Rammen vil være meditation – morgen og aften.

Med særlig vægt på indsigtsmeditation.

Hovedindholdet vil være :

  1. Tag udgangspunkt i dine erfaringer med dig selv som coach og underviser fra før uddannelsen – hvor har du ændret praksis? Hvad ønsker du at arbejde hen imod? Hvad viser din praksis under uddannelsen og din praksisrapport?

Hvad er dine opmærksomhedspunkter? Svagheder, styrker?

2.Rollespil – ”Du søger optagelse i et samarbejde i en ny klinik, en pædagogisk eller en psykiatrisk institution. Hvilke samtalefærdigheder og samtaleforståelse vil du tilbyde til klienter, elever, patienter? Grundholdninger i forhold til den anden og samtalen, nøglebegreber og metoder?” Forbered dig på en ”ansættelsessamtale”?

  1. Oplæg. Det særlige ved ASC. Samtalen som en begivenhed, symmetrien, måden at spørge på, brug af metaforer, affekter og intensiteter

2) Erfaringer fra og udvikling af egen praksis – forholdet mellem det æstetiske, det spirituelle og samtaleaspektet i min art spirit coaching?

3) Supervision – medbring en ny case. Eller beskrivelse af én af dine cases fra praksis-perioden, som du gerne vil have supervision på.

4) Gruppens fremtid? Supervision? EGS, symposier, Videreuddannelser, andet.

Afsluttende ritual for alle og beviser til alle, der har afsluttet praksisrapport

Medbring: Egen rapport, ”visitkort” eller brochure-udkast eller lav for dig selv et udkast til, hvad du gerne vil tilbyde?

Endelig vil der være EXPOSÈ ved Grethe.

Jeg glæder mig til at vi mødes igen !

Kærlig hilsener

Steen

 

 

 

Dear all

1) The 3 minutes on stage is an exercise in presence in a contact with yourself, a recipient or more and a content:

The content determines your self – it may be that you are simply silent or performing a song, dancing a poem or something else.

The crucial thing is to show you that you can be in touch with yourself and the audience at once. You can only do that if you do not disappear into a content,

But can include content in a contact to both yourself and the recipients.

Ie Do not let a text or other content take over the contact – it passes through you and reaches the recipients.

So make you think of what you want from home – you get a few minutes to get ready.

2) About the concept of the concept, there are considerations and decisions about:

What considerations did you have when designing your concept? What have you chosen and used from the program in advance and why?

Considerations of possible focus persons / clients, in the practice period and in the future

Considerations about your own prerequisites and opportunities and what you have discovered along the way. What has been shown along the way?

What do you need to expand, work more with, integrate more?

3) Ang. The story as a form:

Try to go back to workshop 1 and read about

The story and

tell workshop

And let yourself be inspired to use the elements from a story.

kh

Steen

FacebookTwitterGoogle+Del

Workshop 7, den 24. – 27. august 2017

Workshop 7, den 24. – 27. august 2017

(Diplom uddeles på workshop 8)

Torsdag : 14-19

Fredag : 9 – 18

Lørdag : 9 -18

Søndag: 9 – 15

Opgaver i løbet af slutkvalificeringen :

1) Du skal præstere 3 minutters absolut tilstedeværelse og kontakt med dig selv og med et publikum hen over scenekanten

2) Du skal være coach i udvalgte dele af en life-coaching for en anden, 45 min

(vælg et tema, du har brug for coaching i, eller en begivenhed, eller vælg en bestemt fase i coachingen)

3) Du skal individuelt fremlægge :

– hvad var dit udgangspunkt i starten af uddannelsen

– hvad er der sket med dig personligt i løbet af året (forhold til det spirituelle                  det æstetiske, det dialogiske, at være i kontakt med det væsentlige)

– hvad har du tilegnet dig i forhold til uddannelsen, hvad ikke?

– hvilke skift har du oplevet i løbet af året

– hvilke konkrete ændringer er der sket i din samtale- og/eller    underviserpraksis? (som sygeplejerske, coach, læge, underviser, danser…)

– hvilke styrker og svagheder ser du hos dig selv?

– hvordan har du arbejdet med dit koncept?

Det skal foregå som fortællinger.

4) Alle modtager feed-back fra hinanden

5) Individual feed-back fra SL – med læringspartner som vidne.

Hovedtræk i forløbet:

Meditationer vil være ramme om hver dag

  1. dag :

14 – 16: Indledning – Ritual.

16.15 – 17.15 : Kontakt-performance fra scenen med klargøring og feed-back

  1. 18: Reaktioner på praksisperioden. Vigtige punkter i dine samtaler (hvor rykkede det? hvor sad du fast?)

Meditation

2. og 3. dag

Morgenmeditationer

  1. 10 – 13 : 45 min. Life-coaching af en anden
    Vælg et enkelt tema eller en fase.
    3 seancer

Efter hver seance: a) Æstetisk feed-back – b) beskrivende feed-back – hvilke spørgsmål/indgreb forekom? Kontakt? – c) ”options”: Alternativer undervejs.

15 – 17:
Læringshistorie/individuel fremlæggelse som fortællinger
17.15-18.00 : 15 min.s individuel feed-back fra Steen sammen med læringspartner

3.dag:
18.15 : spisning sammen

4.dag

Hver enkelt fremlægger individuelle opmærksomhedspunkter og læringsplaner

Evaluering af uddannelsen.

Rumi

Livet er en bevægelse.

Des mere levende, des større er din fleksibilitet.,

Des mere flydende, des mere levende er du.

Arnaud Desjardins

 Overraskelse er ikke andet end begyndelsen på den form for fylde,
vi kalder taknemmelighed.
Men det er begyndelse.
I overraskelsen kan vi kaste blikke på glæden,
som åbner døren til taknemmeligheden.

 

Hvis du deler menneskene i gode og dårlige,
i sorte og hvide,
må du dele dit eget hjerte i to.

 Alt ændrer sig, men vores sind følger ikke altid med.
Ser du personen foran dig som han eller hun er?
Ser du situationen som den er?
Eller ser du en refleksion af hvad du plejer at se?

Observér alt med nygerrighed. Som for første gang.
At se alting som det er, frem for som vi plejer,
åbner op til at se de positive potentialer i alting

 “Når vi lever i nutiden, opstår glæden uden grund. Denne glæde er ikke afhængig af nogen grunde.
Børn kender dette.
Som drengen, der fik et postkort, som han holdt så meget af, at han spiste det.
Han så det, elskede det og spiste det.”

I morgenens dug
Hvem der forstår kærligheden,
forstår tårerne.
Hvem der kender tårerne,
kender duggen.
Hvem der blomstrer i morgenens dug,
modnes i store følelser.
Rumi

 

Report from 6.th workshop

Samlingsrapport 6:

Kære alle

  1. Refleksioner over din egen måde at gå ind i og forlade en kontakt –

Dine måder at kontaktafbryde?

Hvad skal du være opmærksom på i din coaching?

2. Beskriv og send din ”folder” om hvad du vil tilbyde i din coaching.

Udvekls med de andre hold 9 – deltagere inden du udfærdigere det endelige, som du vil slå op eller lave til en plakat eller folder eller beskrivelse andetsteds.

 

Dead-linje for 1 + 2 er 1.juni.

 

  1. Lav aftaler med klienter og send de foreløbige aftaler inden 15.juni.

Vejledning

  1. Vejledning fra – og som – livspraksis                              s.1
  2. Den fænomenologiske samtale                                       s.9

III. Coaching – modeller                                                             s.25

Klassikeren : John Whitmore                                                       s.25

Sofia Manning                                                                                s.45

Den løsningsfokuserede samtale.                                               s.48               

 

Litteratur                                                                                          s.55                                        

 

  1. Vejledning fra – og som – livspraksis

 

Når vi i dag ser på nogle af definitionerne på vejledning, rækker de langt tilbage i historien. I Europa tilbage i den græske filosofiske tradition.

 

Ole fogh Kirkeby definerer i Coaching i Perspektiv coaching som en moderne form for vejledning, der lægger vægten det dialogiske:

“Coaching er som generelt fænomen en vejledende, korrigerende, fokuserende og styrkende form for dialog mellem to personer….” (Ole Fogh Kirkeby, s. 252 i Coaching i perspektiv).

Coaching er (i alle andre former end den erhvervsøkonomiske) rettet mod den anden som person eller menneske og dermed konstitueret af i det mindste den form for symmetri, som reelle forpligtelser og medmenneskelig hensigter indebærer, mens coaching i arbejdslivet er fundamentalt asymmetrisk.

 

Coaching har – set som generel kommunikationsform – været uendelig udbredt under mange forskellige former i årtusinder.

 

“Coaching handler primært om to ting:

 

  1. At vurdere og styrke et andet menneskes (min udeladelse af : professionelle og ideologiske)….forhold til fællesskaber

 

  1. At vurdere og styrke et menneskes evne til at drage omsorg for sig selv.” (Samme s. 253)

 

Ad 1.Det første aspekt ser Fogh som et område for opdragelse og uddannelse til professionelle fællesskaber, mens jeg også ser det som området for medmenneskelige fællesskaber, hvoraf nogle er asymmetriske, nogle er symmetriske.

 

Det andet aspekt ser Fogh som sjælesorgens princip – tilhørende filosofien og alle religioner – og som enhver form for autonom identitetsdannelse. Det er blevet sekulariseret i forskellige former for terapi i det moderne samfund.

Fogh ser det som en livslang læring – humanitas, “der forener teoretisk, leksikalsk og praktisk viden med en moralsk-etisk holdning, svarende til konfucianismens tre bærende principper : 1. Medfølelse, 2. Selvstændig tænkning, 3.Mod.” (Samme,s. 253.)

 

Fogh griber tilbage til det græske ideal om “det gode liv” og coachingens formål som omsorg for sig selv.

“Det handler om at arbejde på at vende det enkelte menneske mod det væsentlige i dets liv, hvor dette væsentlige er de normer, værdier, holdninger, idealer og ideer, som det bevidst eller ubevidst orienterer sig efter, når det tænker, føler og handler. Det er at vende det mod dets egen erfaringsverden og mod den fælles historie.” (samme,s. 261)

Coachen vil formane mennesket til at tage vare på det gode liv, dvs. et liv, der ikke sætter tilfredsstillelsen af ens egne behov i centrum.

 

Det handler om at finde frem til, hvad værdier og normer faktisk kan betyde for adfærd og tænkning.

Fogh betoner at coachen må træde frem med sit eget forhold til normer og værdier gennem en kritisk vilje til at komme til bunds i basisbegreber – ikke ved at fortælle historier om sit eget liv.

Samtalen bestemmes af den seriøse vilje til at finde det fælles anliggende. Der arbejdes ikke med en “mentalitetsmåling”.

Foghs påstand er, at alle mennesker dybest set lever for ideer og idealer, men at dagligdagen kan gøre det vanskeligt at komme i kontakt med dem.

 

ANDETHEDEN

 

Det at finde sig selv er at finde den Anden.

Det er det Nye Testamentes basale budskab: “Vi finder først os selv gennem forholdet til Gud, der er den store, symbolske anden, og i forholdet til vores næste, den lille Anden. Disse to aspekter af Andetheden, transcendensen og immanensen, smelter sammen i evangeliernes budskab.

 

Fogh opfatter sympatien som den holdning, der muliggør symmetri og som en ikke-begærsstyret tilbøjelighed for et andet menneske. Det adskilles fra empati, der er følelsesladet eller giver mulighed for at kaste ansvar fra sig.

Stoikerne afviste empatien som dyd, fordi den kunne udarte til medlidenhed. Den nedværdiger den anden.

“Empati hører ikke hjemme i coaching, for den udelukker symmetrien. Det gør sympati, der jo kommer af sympatheia på græsk – latin : compassion – og betyder med eller samfølelse, ikke.” (samme,s. 263).

 

 

Altså det sokratiske imperativ : KEND DIG SELV! Du må ikke være slave, af andre eller af overleverede begreber og traditioner.

Den personlige etik er en indre stødpude mod, men også et bånd til andre.

Frihedens ethos handler om at styre sit eget hus og deltage i byens styrelse/samfundslivet.

 

Spørgsmålet er derfor : Drager du omsorg for dig selv?

 

Filosoffen skal drage omsorg for at andre retter deres opmærksomhed mod deres selvomsorg.

Det sker igennem selvrefleksion og eksperimenterende selvpraksisser.

Den græsk-romerske tænkning og livskunst er reflekterende og frivillige selvpraksisser, hvor man forsøger at transformere sig selv, modificere det individuelle og gøre livet til et værk, der bærer æstetiske værdier.

Selvomsorgen er individuel frihed.

 

Modtagelighed og væren

Vi kan ikke bestemme, når noget gør indtryk – eller når vi mærker noget.

Vi kan derimod efterrationalisere hvad det handlede om. (Eller “glemme” det.)

 

I østen og i den tidlige kristendom – hos ørkenfædrene og –mødrene – var/er det kendt visdom. Deraf hele læren om forholdet mellem åndedræt og krop og sind.

 

Vi kan faktisk gøre os modtagelige for det vigtige, ved at lytte indad, mærke indad (ikke ved at tænke). Og i modtageleigheden acceptere følelser, tanker og handlinger.

Hvad f.eks. kærlighed eller værdighed er, kan vi ikke få vished om igennem begribelse, begreber.

Derfor er de vigtige erkendelser opdagelser, hændelser eller begivenheder!

Ja, begreber og meninger kan i virkeligheden meget nemt være undertrykkende for vigtige spørgsmål og især sansninger.

At forstå forudsætter væren. Vi må være, mærke, før vi kan forstå. Det handler om eksistentiel opmærksomhed (filosofisk refleksion kan komme bagefter og få noget på (evt. ny) plads).

Det villende jeg (der vil erkendelse) knytter sig til problemorientering og -løsning og kognitiv tilgang til verden. Mening bliver noget vi konstruerer. Men oplevelse af mening er noget andet. Vi kan gøre os åbne og modtagelige for disse oplevelser. Det modsatte af væren er abstraktion.

Med Gabriel Marcel : I væren er vi selvforglemmende, i oplevelsen af ”fylde”.

Derfor omfatter det jeg vil kalde dannelse kærlighed, tillid, håb, håbløshed, glæde, angst etc. Men også brist, “fejl”, overtrædelse af egne og Andres grænser osv. Det vi ikke kan bemestre, heller ikke sprogligt. At starte i det “fejlslagne” kaldes spirituelt for spiritualitet fra neden. Hele Minnesota-programmet (AA,ACA osv) er et eksempel på denne tankgang og vej.

Omvendt handler kompetence om bemestring, udfoldelse af færdigheder, viden og holdninger. Om kontrol og beherskelse. Men for de fleste, der kommer til samtale handler de tom oplevelsen af at noget er låst, slået fejl osv.

 

Vores opgave

 

Ligesom vi må tale fra et indadvendt stille sted, må vi tale og tænke fra en berørthed eller grebethed for at ramme eller opdage det vigtige. Vi må bringe os i en sansebestemt forståelse af de livsfænomener, vi ønsker at undersøge eller tale om.

Vi må altså bringe os i en levende kontakt med de livsytringer, der kommer.

De indtryk, der bliver til udtryk.

Det handler om at frigøre dem, som en blokeret livsstrøm, fra fastfrysninger.

Vores opgave er derfor at skabe det rum, hvor denne udfoldelse kan ske. Hvor du kan opleve at komme tæt på oplevelser om: Hvad vil det sige at leve? Hvad er de væsentlige livsytringer for dig?

Med von Bingen: ”Sundhed er ikke en fast definerbar norm eller et legemligt og sjæleligt eller socialt velbefindende, men en aktiv realisering af den livsmulighed, der findes i alt liv”.

 

De væsentlige livsytringer er spontane og suveræne (med Løgstrup).

Som samtalepartner må vi vove at handle spontant medlevende og –sansende i forlængelse af det indtryk, den anden vækker i os. Handlingen må blive et udtryk for dette indtryk uden at ville indskyde et beregnende mellemled af begreber og vurderinger….vi må indsætte os i sansningens tjeneste, vi må tro på at vores blik kan tage imod den andens blik, at vore følelser kan møde den andens følelser, at vores opmærksomhed kan tage imod den andens engagement, at vore hænder og ord kan tage imod den andens lidelse.(I Andersson, Johannessen og Lindseth (red): Skabelse og etik. Motiver i K.E.Løgstrups filosofi. Mimer. Hadsten, 1994, s. 103).

 

Det spændende ved Lindseth og Løgstrup er at de udtrykker en etik, som ikke kan formuleres i principper og systemer og diskurser, men som er.

Den findes, når vi giver os hen til et andet menneske, når vi står i det åbne. Det er en erfaring der gøres i øjeblikket. Det kan ske når vi tænker uden forudbestemte etiske retningslinjer.

For Løgstrup er dette gode i livet ikke et produkt af vores vilje og vores gode intentioner eller af selvrefleksivitet og dialektik. Vores opgave er så at sige at gøre os åbne og værdige nok til at det gode vil indfinde sig i vores liv. For Løgstrup har det gode altså primært gavens, og ikke opgavens karakter.

Og det lykkes ikke altid.

 

Vi kan ikke beherske, men forsøge skabe rum for at vigtige livsytringer kan indfinde sig.

 

Den hjælpsøgende kan komme med spørgsmål som :

Hvad skal jeg gøre i denne situation?

Hvordan forstå min situation?

Hvordan leve med…?

 

Ofte er de underlæggende spørgsmål:

Hvad skal jeg med mit liv?

Hvad ønsker jeg?

Hvad er meningen?

Hvem er jeg?

Hvad er min vej?

 

Og svaret er individuelt. Pejlemærker er oplevelsen af sammenhæng i ens liv og følelsen af at det, man gør, giver en dybere oplevelse af meningsfuldhed.

Vi kan konstruere en sammenhæng som konstruktivistiske og narrative terapeuter gør – men det væsentlige er ikke empirisk, kan ikke beskrives i det ydre.

Først når vi står i et sansebestemt forhold til verden og os selv, når vi lyttende åbner os for de indtryk, verden og de andre mennesker gør, kan vi høre hvad der er det rigtige at gøre i den pågældende situation. Vi kan ikke alene tænke os til hvad vi skal gøre, reflektere.

Vi kan fornemme, hvad vi ikke skal gøre. Og dermed får vi også en vis orientering og dømmekraft ind i vores liv og færden.

Refleksionen kommer efter vi har handlet.

I selve øjeblikket for det gode valg er og skal vi blot som mennesker fuldt og helt være til stede, spontant og selvforglemmende. Det er i de øjeblikke, hvor livsytringerne automatisk eller suverænt fuldbyrder sig igennem vores handlinger – hvor vi selvforglemmende lever dem og blot er, og hvor vi gør hvad vi må gøre, med en selvfølgelighed, som reelt tildækker eller usynliggør, at noget positivt hændte med én i øjeblikket. Bagefter, vil Løgstrup sige, kommer så muligvis refleksionen og iagttagelsen og eftertanken.

Når vi ikke lever i i udfoldelsen af de suveræne livsytringer, mærker vi den etiske fordring. Vi burde gøre noget andet end det , vi gør. suveræne. Den livsytring og livsudfoldelse kan ikke frembringes ved en bevidst beslutning og gennem viljens anstrengelse efter at adlyde fordringen. Den er netop suveræn og spontan. Det eneste vi kan gøre, er at forsøge at indrette vores liv – ud fra de vilkår, vi nu er sat i – på en sådan måde, at vi i det mindste er modtagelige og åbne for og nærer en grundlæggende tillid til, at noget kan ske med os, og at dette nogen er bærende og godt i sig selv.

Her er en grundlæggende tillid til livet i sig selv og til at livet – hvis det får lov at leve igennem os spontant – er godt og glædeligt. Stole på den skabende kraft.

 

Den psykologiske forståelse

 

Hverdagslivet kan ses som en samtalepartner for os selv. Vi kan forholde os direkte til vores tanker og følelser, adfærd, forventninger osv. I stedet for at opfatte dem som udtryk for bagvedliggende og ubevidste psykologiske mekanismer, der forårsager disse reaktionsmønstre. I den psykologiske forståelse bliver disse ubevidste reaktioner ofte forstået som noget, der kun foregår inde i personens psyke eller sind som psykologiske processer og de forstås i kausale termer, dvs. i årsags-virknings-termer.

Vi kan være indfanget af disse mekanismer, men vi er ikke kun disse aspekter.

Vi kan fremstille disse livsudtryk, (konkrete følelser, forventninger, handlinger, tanker osv.) og vi kan gå i dialog med dem.

Ran Lahav sammenligner med to måder at se på et maleri:

Kunstelskeren/kritikeren er levende optaget af billedet i sig selv og udtrykket. Hendes kunstforståelse og –begreber kan hjælpe eller forhindre en åbning over for det konkrete maleri. Men åbningen er sigtet, så hun finder en større forståelse og meningsdybde og sanselig glæde i og forståelse for billedet.

En psykologisk orienteret betragten vil spørge, hvilke psykologiske forhold har dog været på spil her? Er det et traume, en arketype, eller hvad er det der kommer til udtryk her? Hun ser ikke billedet i sig selv og læser det ikke på dets egne præmisser. Men beskriver og diagnosticerer det gennem en psykologisk og terapeutisk forklaringsramme og menneskeforståelse. (Samme, s. 147)

 

I samtalen handler det om at lytte til ordene, og lige så meget til berørtheden, til virkelighedsforholdet.

Ligesom i musikken. Musikken gør et sanseligt indtryk på os. I tolkningen, der kan følge derefter, sætter vi det tydede ind i en større meningssammenhæng, som vi kan udveksle.

Med Finn Thorbjørn Hansen (s. 147 i At stå i det åbne):

”Når vi lytter med psykologiens videnskabelige øre, lytter vi ikke med det tydende og forstående øre. Vi lytter med det beskrivende og forklarende øre. Vi diagnosticerer og relaterer det sagte og det oplevede indtryk til nogle bestemte psykologiske forklaringsrammer og faglige præferencer. I hvert fald hvis vi i første omgang holder os til den traditionelle psykoanalyse, adfærdsterapi og kognitionspsykologi.”

Vi forsøger altså at lytte efter den evt. brudte livsstrøm eller visdom hos den anden

Lahav, (samme s.149):

”Med disse forestillinger (om visdom), såvel som relaterede begreber som spiritualitet, dybde, meningsfuldhed eller dannelse, mener jeg de mange forskellige måder, hvorpå personen åbner sig selv op mod et personligt møde med de endeløse horisonter af meninger, som er indvævet i den menneskelige virkelighed”.

Vejledning kan og bør ses som et modspil til éndimensionalisering og instrumentalisering af vores kultur og liv. Vi kan søge efter visdom, der også kan beskrives som en undringsrejse, der går hinsides personen.

 

Hvordan når du frem til hjertets tale, eller hvordan kan du lytte til livet selv eller fra sand væren?

Filosoffer virker som amatører i forhold til kontemplative traditioner, når de nærmer sig disse længsler.

Man kan i grunden ikke ændre en anden person, hvis man ikke er åben over for også selv at blive ændret af denne person. Det kendetegner iflg. Buber det ægte møde.

Den professionelle vil pr. definition altid se sig selv og blive set som ”bedre-vidende” og som én på afstand. Men i en ægte jeg-du relation kan den ene ikke have en sådan reserveret plads.

 

Mere end det individuelle

”Følelse er ikke et tilstrækkeligt stærkt udtryk.”, siger Buber i en berømt samtale med carl rogers, den klient-centrerede, humanistiske psykologis fader, samme s. 152 og frem.

”Følelser er ikke det rette ord eller den rette sfære til beskrivelse af det væsentlige i jeg-du-forholdet. Begrebet følelse er efter Bubers opfattelse for ladet med en psykologisk verdensforståelse og præget af et menneskesyn, der fokuserer på det ”psykiske” i mennesket. Hvad Buber derimod vil henlede vores blik på, er det liv, der hænder og styrer og ytrer sig mellem mennesker og i tilværelsen som sådan. Dette liv eller denne væren overskrider, hvad man kan indfange ved hjælp af psykologiens begreber såsom følelse og kognition., det bevidste og ubevidste, psyken og det kropslige.”

 

Det er forskellen mellem på den ene side det eksistentielle og ontologiske værensniveau og på den anden side det emotionelle og kognitive niveau.

Buber ser efter den anden i dennes potentialitet. Ikke potentialer i betydningen talenter – intellektuelle,, kreative osv.. Men potentiale som det, det er ”meningen” at denne person skal blive til? Eller kan blive til – dvs. der hos Buber ligger et mere metafysisk lag – ”et kald”, hvor man svarer livet dér, hvor man er. Buber kalder forskellen at blive optaget af individet, i modsætning til personen.

 

Finn Thorbjørn Hansen opregner en anden forskel i forholdet til empati.

Buber er ikke interesseret i at nå bagom til de psykologiske forhold og tilstande, men at forstå livsoplevelsen, som den kommer til udtryk.

Han går fra empati (Hineinversetzen) til genskabelse (Nachbilden) og genoplevelse (Nacherleben). Det handler om at forstå livsudtrykket. Det givne er livsytringer, som optræder og viser sig i den sanselige verden, men er et udtryk for noget åndeligt.

Ligesom musikeren ikke forholder sig til et nyt stykke musik med analyser og argumenter men taler med stykket og forsøger at tolke musikken gennem en genopførelse. Ved at genoplive ånden i stykket. Opdage ”the spirit in phenomenal forms”.

”For Buber er kunst således ikke et udslag af sjælens eller af kunstnerens tidligere livsoplevelser, men noget, der opstår, når kunstneren hører formens eller fænomenets ”kalden” og forsøger at gengive det form, Gestalt. Kunsten vækkes så at sige til live igennem et Jeg-Du-forhold til verden, ikke gennem det Jeg-Det-forhold, som videnskabens og det nytteorienterede menneskes blik anlægger.” (Samme, s. 159). På samme måde opstår livet igennem dets kalden, en kalden som vejledningen kan give rum for.

 

Duet fastholdes. Der er forskel på Jeg og Du. Sagt yderligt vil du aldrig forstå et andet menneske. Vi kan aldrig sætte os i en andens sted.

Der kan højst ske en vis sammensmeltning af horisonter.

 

Så selv om den hjælpsøgende kommer med et bestemt problem, hun gerne vil løse, kan det samtidig give plads for visdom, skønhed og dybere meningsindhold. Målet er at give plads for det livsindtryk, som søger et udtryk.

 

Hvad med eksistenspsykologer, som f.eks. Yalom, Rolle May og Maslow?

 

Det, der igen og igen fremhæves af disse, er nødvendigheden af indsigt i altings grundlæggende meningsløshed, af mødet med angsten, det eksistentielle valg og skyld samt autenticitet forstået som den erkendelse, hvor man selv skaber og tager ansvar for egne værdier og påvirker verden med dem.

 

Med et citat fra den amerikanske karriereforsker Benjaman N.Cohen :

 

”Der er (i eksistentialistisk orienteret karrierevejledning) en erkendelse af, at der ikke er nogen ultimative strukturer eller planer, som er givet for individet, og at det faktisk er individet selv, der er ansvarlig for at skabe sit eget selv og verden (May og Yalom, 1995). Eksistentialister mener, at ansvarlighed falder sammen med frihed. Ansvarlighed er en anerkendelse af, at vi selv står til regnskab for skabelsen af vores selv, skæbne og livsvanskeligheder (May & Yalom, 1995, Yaalom, 1980). Eller som Sartre sagde: ”At være ansvarlig er at erkende, at man er ”den ubestridte forfatter af en begivenhed.” (Cohen, 2003,.s198).

 

Tonen og filosofien bliver med Sartre ”kvalmende” og uden forståelse for forholdet mellem universet, verden og den enkelte. Alt ses som menneskeskabt.

I modsætning hertil erfarer vi i en værensdimension glæde, fortrolighed og meningsfuldhed, som ligger ud over den enkelte.

 

Det er det daglige liv og den store litteratur, myterne, fortællingerne og kunsten, der kan kaste forundringens og det skæve lys over vores hverdag – der skabes klangbund for en dybere og mere eksistentiel samtale.

Det handler om at lære at tage udgangspunkt i stemt og sanseligt indtryk før enhver fortolkning.

Og det handler om at se hvad der ligger imellem mennesker og imellem mennesker og universet. Vi er indfældet i universet.

 

  1. Den fænomenologiske samtale

 

1) Generelt

Fænomenologi er – som nævnt – at se det, som er – se, høre og tage det alvorligt, og ikke forstille sig.

At se hvad der er og ikke hvad der burde være.

  • Man skal ikke ændre en kontakt, men tydeliggøre det, der sker
  • Man skal mærke – ikke føle
  • Man skal se og høre – ikke forstå
  • Det er kompliceret, hvis man vil lave virkeligheden om.
  • Det man siger, kan udløse en reaktion hos den anden, uden at man kan bestemme hvordan.

 

En fænomenologisk (sansende) tilgang til kontakt og vejledning består i at kontakten baseres på den umiddelbare iagttagelse og beskrivelse af, hvad der sker i relationen.

Det sker i modsætning til den udbredte analytisk-kognitive tilgang, som meget nemt bliver spekulativt-analyserende eller distanceret – reflekterende eller diagnosticerende. Dette kan bringe klarhed, men giver også distance og er abstrakt, dvs. i sin tilgang kontakt-svag. Refleksion som tilgang virker ikke kontakt-fremmende, men kan være forstyrrende for kontakt. Ligesom forklaringer og rådgivning stopper den direkte kontakt..

I forhold hertil er den fænomenologiske undersøgelse – sammen med den anden – af den andens oplevelse af sin situation mere kontaktfuld, har mere kød og blod og nærvær, er mindre anstrengende for begge parter og mere jævnbyrdig.

 

Det handler om at undersøge:

Hvordan livet/arbejdet/dagligdagen/kærligheden, et bestemt fænomen, er,

Hvordan den anden ønsker det skal blive (herunder hvor stærkt ønsket er)

Og hvad han/hun selv (evt. vi sammen) kan gøre for at det kan ske.

 

Praksisindføring i samtale – fra teknik til kunst – handler om kunsten at skabe kontakt. Kontakt skabes gennem opmærksomhed og autentisk (ægte) nærvær. Det læres kun gennem praksis. Praksis under vejledning.

Vi kan forberede os hertil, f.eks. via kurser, samtaler og øvelser.

Men forberedelsen til mødet med medmennesket og den eventuelle vejledning/supervision i forbindelse hermed består i holdningsbearbejdelse – med praksiseksempler.

Der kan ikke gives entydige svar i samtaler med mennesker om deres liv.

Ægte samtale er noget, der sker i kontakten. Der findes ingen facitliste.

Vi kan arbejde på at samtalen fører til :

Opmærksomhed på det væsentlige i sammenhængen og til:

Kontakt menneske og menneske imellem.

 

Samtale og krisehjælp handler ikke om behandling eller om problemløsning. Det handler om hjælp til vækst.

Hvordan kan du være med til at formidle vækst?

Det kan du kun indirekte – dvs. ikke så meget: hvad du gør, men mere ved hvad du er.

Det gælder om at være :

Nærværende og til rådighed for den anden som den person, du selv er

Opmærksomt følge den anden, dvs. se og høre, sanse

Respektfuldt dele med den anden, hvad der sker med én selv i mødet.

 

2) Den fænomenologisk-æstetiske del af vejledning

er en udbygning af den fænomenologiske samtale med brug af æstetiske udtryksformer, med vægt på sansning og imagination.

 

1.Man søger at sætte parentes om forudfattede ideer, meninger og teorier for at rette opmærksomheden mod den umiddelbare oplevelse af et fænomen.

Det er en målsætning, noget der tilstræbes. Det er dog væsentligt at kunne analysere mest muligt af det forudsatte.

 

  1. Man tager udgangspunkt i en beskrivelse af umiddelbare oplevelser i første person, dvs. jeg-oplevelser.

Sætter ord på fænomenerne som de udfolder sig i adfærd, i handlinger, tanker, fantasier og følelser, alt det, der tilsammen skaber og præger, fra livsglæde til fastlåsthed.

  • Beskrive og udtrykke, ikke forklare.
  • Kræver lytten og spørgen fra vejleder. Læg vurderinger væk, kræver åbenhed og rummelighed.

 

  1. Brugen af sanser betyder at fænomenerne udtrykkes i rum, steder, tid, handlinger, sagte ord, følelser, fornemmelser, men også forhold som temperaturer, farver, bevægelser, lyde, toner, stemmer, øjeblikke, er adgang til det konkrete. Dette konkrete kan blive til tegning, maling, brug af krop og rum, skulptur, digteriske ord, fortælling (uden forklaringer), dialog og klang, alt det er iscenesættelse af sanserne.

Sansningen kan blive til en sam-sansning imellem de to samtalepartnere.

 

  1. Det kræver en kunstanalog holdning. (se manus om det æstetiske eller s…..)

 

  1. Enkelthedernes ligeværd. Alle oplevelser betragtes som ligeværdige/gyldige.

 

Gennem disse punkter søger de 2 parter i fællesskab at leve sig ind i den vejledtes verden og at se tilværelsen fra denne verden eller i denne verden.

Der lægges vægt på både hvad der opleves og hvordan det opleves. Det, der udtrykkes, udtrykkes også i måden det udtrykkes på.

Målet er at opdage, evt. forstå egen forståelsesramme, udvide og udvikle denne forståelse.

Henimod en vekselvirkning mellem umiddelbar og reflekteret oplevelse, som fører videre mod indsigt og personlig erfaring af én selv og funktionsmåde.

 

Det kan ske igennem tematisering, arbejdet med mønstre og ny tilblivelse og til sidst refleksion.

 

  1. Tematisering – den bevægelse, hvorved de to parter ud af ”beskrivelsens strøm” vælger fænomener, episoder, situationer, som de i fællesskab underkaster nærmere undersøgelse.

En del tages ud af en helhed, ”et stykke liv”, et tema.

Et tema er en dynamisk enhed, hvori indgår

  1. personens rettethed mod og stræben efter noget (ønsket),
  2. noget, der i personens verden på fantasiplanet eller i den ydre verden udfordrer eller hindrer denne stræben og der indgår f.eks. gamle mønstre,
  3. det resultat, den adfærd, de handlinger, den sindstilstand, der bliver resultatet af de modsatrettede kræfter.

 

  1. Gør ikke ét tema til grunden til alt. Temaer er som symfonier med flere temaer der fletter sig ind i hinanden og udvikles alene og sammen. der improviseres og sættes nye harmonier og toner til. Nye tempi.

 

  1. Temaers mønstre udvikles. Tilblivelse. Flow og leg er nødvendig.

 

  1. Refleksion. ”Bøjer lyset tilbage”, sætter afstand til beskrivelsen og temaet. Overvejer det, der sker imellem vejleder og den, der søger vejledning, i forholdet til én selv, til nære og fjerne andre, i forhold til det nuværende, fremtidige og til fortiden. Vejlederen lægger vægt på at følge.

 

  1. Vedligeholdelse : etablering af daglige rutiner

 

De 10 punkter genspejler 10 aspekter af helheder, der veksler. Udvælgelsen af temaer er en væsentlig proces, hvor vekselvirkning imellem intuition og gennemarbejdning kan resultere i nye indsigter.

 

 

1) Hvad er virkelighed nu? – hvad generer dig? hvad vil du have ændret?

 

 

2) Hvad er dit ønske? – hvad vil du opnå, have i stedet for?

Hvordan reagerer du på dit eget ønske? Typisk med frygt.

 

 

3) Motivationen – hvor stærkt er ønsket ? Hvad betyder det? Bygger det på? Hvad skal du gøre anderledes?

 

 

4) Plan – første skridt?

 

  1. Selve samtale – forholdets naturlige udvikling

 

 

1.Det indledende møde

Førstegangsindtryk og tidligere erfaringer.

Rollerne – grænserne

 

2.Fremvækst af individer

Fra bånd og roller til personer

Til bevidsthed om den anden som person

 

3.Empati – evnen til at gå ind i, tage del i, undersøge og

forsøge at forstå.

Ikke føle som den anden, men dele og stå udenfor, men uden distance.

Vurderinger af værdier – neutralitet er en myte

 

  1. Sympati – en holdning, en måde at tænke og føle på, af dyb interesse og personlige omtanke.

Ønske om at hjælpe den anden som person

 

  1. Tillid, der kommer af at sætte ord på det, der sker, af at lytte, en forståelse – en tillid der kan føre til handlinger

 

FORHOLDET

 

Man har ikke noget for, med den anden. Man skal ikke hjælpe den anden – man kan tilbyde noget.

 

Respekt ved at se klart og sige tingene højt.

 

Ingen omfortolkninger. Ingen ”Jeg forstår godt…”

 

Ingen psykologisering – praktisk hjælp

 

Medfølelse i stedet for medlidenhed

Det er nødvendigt at se virkeligheden i øjnene.

 

Hvorfor-spørgsmål foregriber fortællingens frihed – i modsætning til hvad så ?

 

Den eksemplariske historie har ingen gevinst – er en prøve i sig selv for fortælleren. Der er en leden.

 

I den dårlige fortælling kan vi ikke teste noget som helst, fordi den er fyldt med foregiven.

 

Omhu for hvordan vi meddeler os til hinanden – undersøg betydningerne.

 

Hvem har du foran dig??

 

Går den anden i hovedet eller i dybden – (diskussionsagtigt)

 

Hvad vil du gerne have min hjælp til?

-Hvad skal man?… eller…hvilke muligheder har jeg?

 

Ja, alle muligheder koster (”no free lunch”)

 

”Jeg vil” er noget andet end jeg ”skal” eller ”jeg kunne”

 

Ikke vælge pr automatik

 

Gøre snublesten til trædesten ved at sætte ord på modstanden. Gøre den til værktøj.

 

”Skal vi ikke”… kan gøres til ….”jeg vil”

 

Hvad er din modstand/frygt?? Du er trådt hen til hans grænse!

 

”OG” øger din selvstyrke – hjælper dig til at øge ambivalensen

”men” er undskyldende

Vælg skylden, ansvaret, det vokser du af!

 

Jo mere jeg tænker, jo fjernere bliver jeg…

 

”Jeg er ikke tilfreds” – det er ikke at gå over den andens grænse

det er et jeg-udsagn

 

 

  1. Grundsamtalen, som kan strække sig over kort eller lang tid:

Samtalens kunst er at gå fra håndværk til kunsthåndværk til kunst

 

  1. Hvile

2.Ønske

       og virkelighed

 

8.Farvel

Tilbagetrækning af energi                                                                                  

(frygt, sorg, længsel)

 

  1.                         Undersøgelse                 af                                           muligheder

 

7.Nyde frugten

Mæthed. Konklusion               

Hvordan kan jeg gøre

det bedre en anden gang?          

 

 

6.Smage på det                4.Valg af muligheder

Accept/afvisning

 

                5.Handling

 

 

Processen er det vigtigste. Ved at tage vare på processen ændres indholdet.

 

Hvilen holder op, når der melder sig en lyst eller en smerte.

Tag afsæt i det umiddelbart tilgængelige for vores sansning… (minus fordomme).

Sansningen er selektiv, en konstruktion. Når vi taler, skulle vi gerne

have konsensus om data, der er lige tilgængelige for alle parter. Der er tæt sammenhæng. Oplevelsen begynder med sansningen, men er bredere, oplevelsen indeholder fortællingen.

Det handler om at blive tydelig for sig selv. Gennem undersøgelse.

Dernæst: bliver det afsendte modtaget som det er sendt?

Det er kontaktfuldt at fortælle hvad man ser. F.eks. ”jeg kan se du får tårer i øjnene”. Ikke: ”du bliver ked af det”).

Fortæl hvad du ser uden at definere.

Du må kunne skelne imellem data og tolkning. Det er det fænomenologiske projekt.

Eksistentialisme handler om hvad der gælder eller har væsentlig betydning i praksis. Det lægger sig lige op ad det fænomenologiske. Valgene foretages ud fra hvad der er, og ikke, hvad man ville ønske der var. At vælge ud fra hvad der er.

Man hjælper folk til at finde ud af, hvordan de har konfigureret deres data…

Hvad ønsker du ?

Dvs. hvad kan du gøre for at få det…

Og hvad vil du gøre for at få det?

Modstand er det, man er bange for, når man følger sin lyst.

At blive tydelig for én selv handler bl.a. om, hvor det er mit ansvar?. Dvs. undgå maskerede udsagn ved at være direkte: ”jeg lægger mærke til at du lægger ansvaret over på dem. Jeg synes du har et medansvar.”

Forventninger er noget andet end ønsker, ligesom håbet. Ønsket ligger før håbet. Spørg til ønsket. Pas på håb, der retter sig mod fortiden.

Sig så lidt som muligt, så meget som nødvendigt.

Vi har forestillinger om, hvad det handler om…vi har arbejdshypoteser, dagsorden.

Og man har sin motivation for ændring. Den anden har en forhåbning…

Sig din dagsorden, så er det ikke længere et overgreb.

Giv afkald på at få magt over det, der sker i samtalen.

Vær dum, doven og dig selv…

Evnen til at se på få data og opbygge en helhedsforståelse er både en evne og en fejlkilde. At se hvad der er uden ”burde”. Hvis fejltagelser godt må være der, skaber du et rum, hvor det skamfulde kan være.

Det er ikke nødvendigt at være god nok.

 

Det er svært at være bange for noget plus ville have magt over noget.

Sig hvad der er svært. Hvad vil du gerne have et værktøj til?. Det følelsesmæssigt svære er svært. Det er umuligt at få magt over hvad der sker.

”Jeg har svært ved at…” Det, der er i vejen for kontakten er kontakten, nemlig den form for kontakt, der bruges.

Vi har brug for værktøjer, der bringer os ind i virkeligheden.

Et værktøj er det konkrete: F.eks.: ”Hvad er svært, konkret?

Når der siges ”det var godt”, så spørg ”hvad var godt?”

Spørg: ”Hvad var det, der skete?”

”Hvordan skete det?”

”Hvordan kan du undgå at noget sker?”

”Hvordan kan du selv få det til at ske?”

Tag afsæt i det indlysende, f.eks. i forskellen på det du sagde nu og for 10 minutter siden. Forskellen kan have gode grunde i oplevelser. Gør det ikke til en diskussion om hvad der er rigtigt.

 

Forskellen på det personlige og det private:

Det personlige er at komme med relevante oplysninger til den anden om at være mig i kontakten.

Det private er biografiske data fra mit liv.

 

Kontakt:

I enhver kontakt er begge parter både årsag og virkning.

Hvis du vil have en bestemt kontakt får du ingen kontakt.

Kontakt er også at kunne sætte grænser: ”Jeg vil ikke ha/du må ikke sabotere mit arbejde…”

 

Hvad er processsen?

Han afviser dig? Hvordan vil du gå med modstanden?

F.eks. hvor meget må jeg afbryde dig uden at du bliver fornærmet? Hvor kort kan du sige det? Hvordan er det at være dig lige nu?

Der er procesmål: kontakt og der er indholdsmål.

Sætningen ”Du har ikke noget at byde på” er indhold. ”Jeg lukker af” er proces.

”Du er tavs” – ”hvad sker der? hvad tænker du på?”

 

Konstateringen er bedre end spørgsmålet.

Tak. Tak er en reaktion i stedet for at være strategisk.

Lyst er aktivt – noget jeg gerne vil. Behov er passivt, det bliver tydeligere med hvad vi vil give.

F:eks. ”jeg har ikke lyst til at røre ved…”

Spørg konstruktivt uvidende.

Sig ”av” når du krænkes.

Brug punktum, pause.

”Jeg ser dig, jeg hører dig, jeg reagerer…

”Hvordan vil du fremover gebærde dig, når du er i færd med at se …..i øjnene?”

”Hvis det var en anden der havde det problem, hvordan ville du så råde vedkommende?”

 

IMPASS betyder, at jeg har ikke sjælsstyrke til at passere igennem…

Man har set hvad forandringens pris er, men er endnu ikke klar til at betale.

Hjælpe til at se at det er et sted at være, at have lysten.

Ingen ting forandres før vi taget det alvorligt.

Man kan lettere fejle ved at sige for meget, ikke ved at sige for lidt.

 

Skyld: Man har den mulighed at vælge skylden. ”Du dør ikke at af være skyldig”. Men somme tider vælges skylden for at få noget.

”Du valgte skylden. Hvad fik du?”

Vær opmærksom på ”kan” og ”skal” og ”vil”.

”Hvad kunne du gøre?”

”Hvordan har du det med den henvendelse?….” ”at hun gør noget bestemt?”, ”måden hun gør det på?”

”Hvad kunne du have lyst til at lære?”

 

Fortrængning bliver til besættelse. Udtal hadet og det bliver mindre besættende.

Giv den anden medansvar.

Ønsker er altid gode. Forventninger er dårlige. Håb er midt imellem.

”Den man er er noget andet end den, man burde være”.

En forskel rummer en information..

Afvisning / magt.

 

Ved spørgsmål, der indeholder et udsagn: Tag dem på overmeningen.

”Synes du ikke du skulle…” er maskeret. Tag på overmeningen: ”nej”

Meningen med de maskerede udsagn er at undgå konfrontation.

Det handler om at gøre det indlysende indlysende.

”Jeg vil” er en oplysning. ”Jeg vil” eller ”jeg vil hellere” er at være tydelig om sin præference i kontakten.

Dernæst handler det om at tillade den anden det samme.

Dialogen er at ”udløse en respons hos den anden uden at det skal være en bestemt respons.”

Vær opmærksom på ønsket om at få magt (også hos anorektikere f.eks.).

Når man ikke vil være ond eller grusom, bliver det onde og grusomme værre.

Kærligheden har lige så meget med nej at gøre som med ja.

Somme tider må vi tage skylden på os. Hvis ikke vi vil tage skylden på os, bliver vi bundet til undskyldningerne.

Ægte skyld lægger til min magt. Neurotisk skyld er indbildt og svækker. Tag din skyld på dig, så ranker du dig.

”Jeg er ikke god nok” (ikke så god som jeg ville være)– hvor god vil du være? Hvad vil du?

Find rene spørgsmål, hvor du søger en oplysning? uden skjulte hensigter, uden manipulation.

Hvad er grunden til at du har henvendt dig her?

 

Gå med modstanden: ”upps”, ”av”, ”der fik du mig”.

Vinderen af magtkampen er den, der først går ud af magtkampen. Skynd dig at lade dem vinde.

Man er ikke større end den mand, der kan gøre én vred.

”Nå” er tvetydigt.

”Når du viser du har respekt for dig selv, får du det.” Ægthed gør indtryk.

 

Flere hjælpesætninger (lidt gentagelse, opsummering)

 

OG øger din selvstyrke – hjælper dig til at øge ambivalensen.

MEN er undskyldende.

Vælg skylden, ansvaret, det vokser du af.

 

 

”Jeg er ikke tilfreds” – er ikke at gå over den andens grænse. Det er et jeg-udsagn.

Alle muligheder koster – ”there is no free lunch”

Ikke automatisk vælge.

 

Om ønske – vrede

 

Hvis jeg kan eje mit ønske, behøver jeg ikke (så meget) vrede

At udrykke sit ønske uden trussel er en kunst

 

Åbne for en dialog der ikke er farlig…

Introducere en beskrivende metode til supplering af det I kan.

 

Jo mindre du siger, des mere siger du

”hvis han siger det samme, siger du det samme…”

”Videre findes ikke..” ”når du indfinder dig der, hvor du er, er du videre.”

Videre: endemålsfiksering – det standser væksten.

 

Processen: tage hinanden alvorligt

”Hvordan kommer jeg videre?”

Hvor vil du gerne hen?” – ”hvor er du?”

 

Hvordan vinder man en magtkamp

Går din skepsis så vidt, at du ikke vil høre?

Vil du ikke gå ind, eller være den første der går ud?

 

Det er en selvskabt plage at ligge under for krænkelser.

”Hvis du vil lave den andens dom om, giver du dommeren ret.”

 

Trods binder: ”det er jeg kold overfor”

Ikke tillægge en anden en magt han først får, når du lader ham tillægge….

 

”Jeg er ikke herre over din tro.”

 

Om forklaringer: Understregninger bliver til overstregninger.

 

Det handler mere om hvordan jeg er sammen med den anden (processen) end får jeg min vilje med den anden.

 

I forbindelse med ønsket kommer frygten næsten altid.

At elske er at lade det være/”let it be”

 

Generøsiteten smitter – du må gerne tage mig i det..

 

Sig det som det er – ”be present in the presence”.

Hvis dit eget er i forgrunden, så sig det.

 

Der er ikke noget moralistisk i at sige hvad man ønsker..det er moralistiske er at ville have den anden til noget…

 

Ønsket kommer før håbet og bliver efter håbet

For at undgå håbet eller sorgen, dræber nogle ønsket.

Der er ingen der håber noget, de ikke har ønsket.

Ønsket vælger os. Det kan ikke vælges fra..

I dit ønske er du nærværende. det er din eksistens´ spydspids.

Håbet kan være livsbefordrende eller livsfjendsk.

Forventninger er altid dårlige, ønsker gode…

Løs dig fra håbet.

Ønsket går også forud for troen. Også tro begynder med ønsket.

Det, der motiverer os, er kærlighed…det, der er ud over os selv, som giver en kompasretning i livet.

Værdier, dvs det, vi elsker

 

Selv om vi ikke skal til nordpolen, er det vigtigt at vide hvor nord er.

Der ligger også et commitment i troen (jeg tror på demokratiet)

også vilje begynder med ønsket.

Viljer skal balanceres

Ambivalens er også et sted. Så vær i tvivl så længe du vil.

 

Hvad sker der ved at blive misforstået?

Frustreret er også vred.

Hvor længe har du vidst det?

Hvad mødte du?

Hvor enkelt kunne du have sagt det?

 

Jeg ville ønske jeg kunne gøre dig mere ligeglad med at blive misforstået. Måske kunne du blive mere ligeglad med lydbølgerne af misforståelse..

 

Det er nemmere at lade det være frem for at løse op

ikke lade sig gå på af krænkelser, der kun er verbale..

 

”For mit øre lyder det som om du vil retfærdiggøre dig…?”

 

Klient: Jeg er blevet tillagt en hensigt, der ikke var min – negativt”

Svar: ”Det er da smerteligt og det er en mulighed at lade smerten være. Jeg tror du får mere plads i dit liv, hvis du bliver mindre optaget af at fjerne den slags knaster”.

 

”Jeg er i tvivl om jeg har givet dig det, du ønskede”

 

”Det er ikke nødvendigt at være god nok.”

 

 

  1. Kontakt og følelser

 

Kunsten er at skabe kontakt og kontakt skabes igennem opmærksomhed og autentisk – ægte –nærvær.

Det kan kun læres gennem praksis, især praksis under kyndig vejledning, så man ikke gentager sine ensidigheder og misforståelser.

Forberedelsen består i holdningsbearbejdelse og træning

Ægte samtaler er noget der sker i kontaktens øjeblik.

Der er ingen rigtige løsninger

Hjælpen består ikke så meget i noget man gør som i noget man er.

 

KONTAKT:

At være nærværende og til rådighed for den anden som den person man selv er

Opmærksomt at følge den anden, dvs. se og høre ham eller hende

 

Respektfuldt at dele med den anden, hvad der sker med en selv i mødet

 

GRUNDFØLELSER

 

GLÆDE,

SORG,

VREDE

FRYGT,ANGST

 

Èn af dem indgår i alle de andre sindsstemninger, som vi kalder for følelser.

 

DET ER ENKELT

 

F.eks. at spørge til grundfølelser

At spørge den anden : Hvad vil du gerne (ønsker, håber)

At spørge den anden : Hvad gør de?

At fortælle den anden, hvad man selv føler, vil og er i gang med gøre…

 

Husk : Det handler om nærværende kontakt. Detaljer om hjælperens egen historie er i reglen forstyrrende. Samtalen skal være personlig, ikke privat.

 

Om kontakten

 

Alle afgørende ressourcer ligger hos hovedpersonen eller i feltet imellem os.

Begge er aktive, rummet imellem os er aktivt, ikke tomt.

Mødet skaber ny indsigt og nye ideer, som ingen af de to kunne være kommet på alene.

Det er forholdet, der beriger.

 

God hjælp er hjælp til selvhjælp.

 

Når du som hjælper ikke véd, hvad du skal sige eller gøre er det det, du skal sige eller gøre.

Også ”jeg véd ikke”, ”jeg kan ikke”, ”jeg vil ikke”, ”jeg tror ikke”

 

Lad ikke det at have et problem, blive et problem. Hvis du gør det, får du to problemer i stedet for et.

Hvis vi forbyder os selv at opleve og omtale den negative del af virkeligheden bliver samtalen indviklet.

Det er ok at være magtesløs.

 

Grænser giver kontakt

Afmagt hindrer ikke kontakt. Kontakt hindres derimod af, at man absolut vil have magt.

Utydelige grænser er f.eks. fysiske som skriveborde, pc.ere, uro

følelsesmæssige (censur, hemmeligheder)

Klare grænser gør det muligt at komme hinanden nær

F.eks. jeg vil blive her et kvarter, så går jeg,

Når både ja og nej siges klart, opleves grænsedragningen som kontakt og ikke som afvisning.

 

Man kan ikke forandre det som man ikke vil acceptere

 

Det er kontakten, der trøster –

At skabe rum for de følelser, der faktisk er

 

DEN DER SØGER HJÆLP SKAL FØLE SIG SET OG HØRT – føle ”JEG ER TIL”

 

Lær at sige OG og MEN, ikke altid sætte modsætninger op.

 

6.Understøttende sprog

 

Etabler en atmosfære af tillid og accept og lad den være mærkbar under hele samtaleforløbet.

 

Vær tilbageholdende med at videregive viden, øv dig i ikke-viden, så den anden kan få plads til at søge og formulere løsninger.

 

Stil spørgsmål, der ikke allerede er stillet, f.eks. ”forføreriske” spørgsmål, ”hvordan ville det være, hvis du spontant gjorde noget godt over for en kammerat, ”hvordan ville det være hvis du overraskede din partner med en gave?”

 

Hvordan-spørgsmål eller hvordan-sker-det – spørgsmål kalder mere på information om løsninger og ressourcer end hvorfor-spørgsmål, da de fører til handlingsanvisninger: hvad skal der til for at du igen…? Eller hvad kan hjælpe dig til at…

Sidste gang det lykkedes, hvad var det du gjorde? (brug undtagelsen som mulig model for fremtiden– visualiser den, så den kan bruges).

 

Lad os antage…- spørgsmål:

Lad os antage, at du gør…hvad sker så?… hvad gør du så?

Svaret på disse spørgsmål gir information om håb, ønsker, men også om blokader i tænkningen.

 

Hvad gør du i stedet for – spørgsmål:

Disse spørgsmål tillader at stille sin tænkning på hovedet, når mål formuleres negativt. F.eks. ”jeg vil ikke forstyrre så meget mere i undervisningen” – hvad vil du så gøre i stedet for?

Disse svar giver handlingsanvisende informationer.

 

Spørg efter forskelle:

Hvilken forskel vil det gøre, når du nu selv ordner dine opgaver? Konkret

Disse spørgsmål henfører til selvstændighed og at kunne selv.

 

Hvordan har du gjort?:

I stedet for: det har du gjort godt, så få overvejelser over, hvilke handlinger der var hjælpsomme og forstærkende på følelsen af egen kompetence.

 

Hvordan har det hjulpet dig?:

Hvad hjalp dig til at forholde dig sådan?

Derved lærer man at formulere hvad man behøver for at komme videre.

 

Du må have grunde til at forholde dig sådan:

Dette udsagn går ud fra at hver menneske forholder sig sådan som det synes bedst i øjeblikket for at løse sine problemer, opgaver, anliggender.

Dermed fordres den selvstændige, bevidste handling.

 

 

7.Ressourceorienteret arbejde

 

Hvornår må man gøre noget andet/nyt – i stedet for mere af det samme?

 

  • Når hjælperen erkender at det ikke nytter at gøre mere af det samme. Ny måde at forholde sig på er påtrængende nødvendigt.

 

  • Når den anden ikke er klar til at erkende, eller tale om ”undtagelser” fra problemet, selvom det ligger tydeligt for hånden.

 

  • Når der er trods alle forsøg ikke er nogen undtagelser at afdække.

 

  • Når løsningsbilledet (visionen, underet…) kræver et nyt mønster af klienten.

 

  • Når klienten forventer for meget hjælp af vejlederen

 

Interventionsmuligheder

 

Tillægge værdi                                søg kun efter det ærlige og noget du har kunnet mærke – man finder mere end man først tror

 

Afbryde situationen: reflektér over forløbet alene eller i et team med kendskab til metoden og få passende tilbagemelding

 

Normalisere                Stil problemerne i forhold til det normale

 

Alternativernes

Illusion                Valgmulighed mellem alternativerne, der ikke ville være valgt alene

 

Omtyde                At søge alternative fortolkninger af forholdene

 

Iagttage hvad

der lykkes                 Iagttagelsesopgave – sæt dig på opgaven at iagttage

 

Eksternalisere                At tæmme monstre. Se de ydre kræfter som man sammen må bekæmpe.

 

Forandre små skridt: At søge den mindste mulighed, for at ændre noget i mønstrene ved afgørelser, situationsændringer

 

”Underet”                på en bestemt dag at forholde sig som underet var sket og som om omverdenen havde gættet det.

 

Forudsige eller

Visualisere                forhøj følelsen af at kunne kontrollere tingene

 

  1. Vigtige regler

 

  1. Gentag ikke hvad der ikke fungerer

 

  1. Gentag det der virker.

 

F.eks. når det at øve sig er virkningsløst, så lad være med at blive ved. Løsninger udvikler sig fra en følelse af kompetence. Når noget lykkes prøver man at finde de færdigheder der har hjulpet og bruge dem på andre områder. Man skal notere sig ethvert tegn på kompetencer og på at fungere normalt, så det kan formuleres som kompetencer. Derfor skal ros ikke stå som godt eller dårligt, men udløse tanker om selvvirksomhedskompetence.

 

  1. Gør succes muligt: store mål når man med små skridt.

Find hurtigt noget, der er lykkedes

 

  1. Reparér ikke, hvad der ikke er kaput.

 

Det gælder om at udvikle ønsker og visioner og at provokere med uventede reaktioner, for usikkerhed giver også mulighed for ændring.

Derfor kan man også bruge mere gestaltende billeder eller metoder, f.eks. at kæmpe sammen mod drager, der hele tiden bliver gale, eller fremstille et billede i en tegneserie ell.lign.

 

  1. Ressourceorienteret samtale – spørgekatalog

 

Mål

  • Hvad skal der ske i denne samtale, for at den har haft værdi for dig?

 

  • Hvad skal være anderledes for aat det var pengen værd?

 

  • Hvad vil du så (når den har haft værdi for dig) gøre anderledes? Hvad mere?

 

Perspektivskifte

  • Hvordan vil dine omgivelser mærke at du har nået målet?

 

Alternativer

  • Lad os antage at der sker et ”under” og situationen har ordnet sig og er løst. Du véd imidlertid ikke noget om underet, hvordan vil du da mærke at der er sket et under?

 

  • Hvordan vil du forholde dig til underet? Hvad vil du gøre efter underet er sket? Hvad mere?

 

  • Hvordan vil andre mærke, at underet er sket?

 

Tegn

  • Hvad har i den sidste tid været små tegn i den rigtige retning?

 

Ressourcer

  • Hvad har du gjort for det? Hvordan har du bidraget til det? Hvad mere?

 

Fremskridtsskala

  • Hvis vi tager en skala fra 1 til 10 – 10 er når målet er helt nået, 1 det modsatte. Hvor står du så i øjeblikket på denne skala?

 

  • Hvad trækker op? Hvad trækker ned?

 

11) Hvordan vil du mærke, når du kommer et punkt højere op på skalaen? Hvad er det du vil gøre anderledes når du er ét punkt højere?

 

Perspektivskifte

  • Hvordan vil andre mærke, at du allerede er et punkt videre? H vad mere?

 

Tillid

  • Hvor fortrøstningsfuld er du i forhold til at du når næste punkt?
  • Hvad behøver du mere for at bliver mere sikker på at du gør det?

 

Handling

  • Hvad er dit næste skridt?

 

 

III. 3 COACHINGMODELLER –

I det følgende bringes 3 modeller for coaching. Først klassikeren John Whimore, dernæst Sofia Manning og så Den løsningsfokuserede samtale. Selv om der er overlapninger bringes de som 3 selvstændige modeller for en coaching-samtale eller et forløb.

  1. Klassikeren : John Whitmore

 

Rødderne ligger i sportsverdenens træning – derfor ordet præstationer.

Men det afgørende nye er focuseringen på spillerens indre tilstand, at ”modstanderen i ens eget hoved er større og stærkere end personen på den anden side af nettet”

 

KERNEN:

LÅSE OP FOR MENNESKERS POTENTIALE, TIL AT MAKSIMERE DERES EGNE PRÆSTATIONER. AT HJÆLPE MENNESKER TIL AT LÆRE FREM FOR AT UNDERVISE DEM.

 

Det er jo Sokrates om igen. I stedet for den psykologiske model med at vi er tomme kar er der kommet mere optimistiske modeller, om agernet der har egetræet i sig – der er brug for næring, og lys

 

God coaching bør bringe en idrætsudøver hinsides begrænsningerne for coachens eller mentorens egen viden

 

POTENTIALE –at få det bedste frem i én.

Med mindre coachen tror at folk har større evner end de i øjeblikket realiserer, vil han ikke være i stand til at hjælpe dem med at udtrykke det. Han må opfatte mennesker i lyset af deres potentiale, ikke deres præstation.

 

Vi kan yde noget ekstraordinært. Krisen kan være en udløser.

 

Vi ved fra eksperimenter i undervisning, at lærerens forventning til eleven producerer resultater i sig selv.

ANVENDELSE

Coaching kan være individuelle eller gruppe-samtaler.

Coaching kan anvendes i forhold:

Motivering af medarbejdere

Delegering

Problemløsning

Internt samarbejde

Team-building

Udviklingssamtaler

Opgaveløsning

Planlægning og opfølgning

Medarbejderudvikling

Gruppearbejde

 

En coaching-session kan være kort:

Medarbejderen: Jeg gjorde hvad vi blev enige om men det fungerer ikke

Chefen kan sige: ”Du må have gjort noget forkert. Prøv sådan….” Eller :

”Lige et øjeblik, men se, om du kan finde ud af, præcis hvor og hvornår blokeringen opstår, så vender jeg tilbage og hjælper med en løsning…”

 

Det er vigtigt at lære egne skjulte potentialer at kende.

 

Hvor stor en procentdel af folks potentiale bruger de i deres daglige arbejde?

(gennemsnitssvaret er 40 %)

 

Begrundelserne henviser til :

De ting folk er gode til uden for deres arbejdsplads

Hvordan folk reagerer i en krisesituation

”jeg ved bare jeg kan være mere produktiv”

 

”Hvilke blokeringer forhindrer dig i at bruge resten af dit potentiale?”

Svarene lyder:

”Mit firmas fastlåste strukturer og vaner

Mangel på opmuntring og muligheder for at bruge mine ressourcer

Lederstilen i mit firma”

 

Den umiskendelige indre blokering er den samme:

Frygten for at fejle eller mangel på selvtillid, selvværd og selvtillid

 

Forudsætningen er tillid – derfor er første skridt i en coaching etablering af kontakt.

Når nu selvtillid er nøglen til at maksimere potentialet er det nødvendigt med en række successer. Intet fremmer succes som succes.

 

I coaching er intet mere vigtigt end at den coachede får de ønskede resultater gennem coaching-sessionen.

Derfor må der opnås maksimal klarhed og forpligtelse.

Folk må mærke deres egene bestræbelser.

 

Folk må altså mødes med tillid.

Coaching er en intervention, der bygger på et underliggende mål om at opbygge andres selvtillid uafhængig af opgaven og emnet.

Coaching er ikke bare en teknik, men snarere en måde at lede på, en måde at behandle mennesker på, en måde at være på.

 

INVOLVERING er forudsætningen. Det indebærer at tage ANSVAR – det betyder også at man bliver stillet til regnskab for sine handlinger.

ANSVARLIGHED indebærer valg – valg indebærer frihed.

 

Kan man udøve coaching uden at være enig i filosofien bag?

Til en vis grad. Man kan benytte metoden systematisk og opnå resultater i en vis udstrækning.

BEVIDSTHED

Det første centrale element i coaching er BEVIDSTHED, der er et produkt af focuseret opmærksomhed, koncentration og klarhed.

At være bevidst indebærer at have viden om noget gennem en årvågenhed i observation og fortolkning af det, man ser, hører og føler etc.

 

Vores daglige bevidsthed er i almindelighed dårlig. Den kan øges igennem focuseret opmærksomhed og øvelse. Det er ligesom at sætte et forstørrelsesglas eller et høreapparat på.

Det er indsamlingen og den klare perception af de relevante kendsgerninger og informationer og evnen til at afgøre hvad der er relevant. Denne evne inkluderer en forståelse af systemer, dynamik og relationer mellem ting og mennesker og uundgåeligt en vis psykologisk forståelse. Bevidsthed rummer også selvindsigt, især m.h.t. at erkende, hvornår og hvordan følelser eller behov forvrænger ens perception.

 

I udviklingen af fysiske færdigheder spiller bevidstheden om kropslige fornemmelser en afgørende rolle – at blive bevidst om fornemmelserne under en aktivitet.

I stedet for at vise noget, handler det om at spørge til noget. Det handler om at afdække fysiske og mentale egenskaber hos hver enkelt individ, mens det samtidig opbygger evnen til og troen på at blive bedre uden at følge andres koncepter.

 

Hvad, vi har behov for at skærpe vores bevidsthed over for, er forskelligt.

I sport er det fysisk.

For musikere handler det om auditiv bevidsthed.

For forretningsfolk: mental bevidsthed plus følelsesmæssig plus…

 

BEVIDSTHED ER AT VIDE HVAD DER FOREGÅR OMKRING ÉN.

SELVINDSIGT ER AT VIDE HVAD MAN OPLEVER..

D.v.s. at øge sit INPUT : Når du kører på arbejde er det alle indtrykkene fra bilen, vejen, trafikken.

Den gode bilist lægger mærke til flest ting, bearbejde bedst og finde et bedre output.

 

BEVIDSTHED ER INPUT AF HØJ KVALITET.

Det personlige engagement giver kvalitet.

 

Hvis jeg siger til dig : Blomsterne er røde, får du et standardbillede.

Hvis du selv ser på blomsterne – og jeg spørger, hvilke farve har blomsterne? Giver jeg dig mulighed for at opleve en eksplosion af detaljer af forskellig karakter.

 

Det andet, der karakteriserer bevidsthed, er FEED-BACK – fra miljøet, fra ens krop, handlinger fra udstyr (ikke bare fra andre mennesker).

 

ANSVAR

Ansvarlighed er afgørende for gode præstationer.

Når vi accepterer, vælger og tager ansvar for vores handlinger, føler vi en større grad af forpligtelse for deres manifestation, og derfor bliver vores præstation også bedre.

Hvis vi bliver beordret eller truet kan vi udføre opgaven men ikke optimalt.

Ægte ansvarsfølelse involverer tilstedeværelse af valgmuligheder.

 

Når du spørger sportsfolk om hvad der er afgørende for deres præstation, er holdningen eller sindstilstanden hos udøveren nøglen til enhver form for præstation.

Hvad betyder psyken ?

”umådeligt”

”100 %”

”det er hele spillet”

”man konkurrerer med psyken”

”det er hvor kroppens bevægelser kommer fra”.

 

PSYKEN ER NØGLEN

 

                                               Mental indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Viden                                                                                                                                                                                                                Erfaring

For nogle år siden var det teknik og fysisk form sportstrænere arbejdede med.

Trænerne forsøgte at fortælle sportsfolkene hvad de skulle gøre og tog dermed ansvaret.

Den bedste måde at udvikle og vedligeholde den mentale indstilling til at præstere, er kontinuerligt at opbygge BEVIDSTHED OG ANSVARLIGHED gennem daglig træning og proces.

Coachen er ikke en problemløser, en lærer, en konsulent, en isntruktør og heller ikke engang en ekspert. Han er kun resonansbund, en hjælper, en rådgiver, en bevidsthedsskærper.

 

 

HVAD ER DE IDEELLE EGENSKABER FOR EN COACH?

 

Tålmodig

Objektiv

Støttende

God lytter

Hurtigt opfattende

Bevidst

Selvindsigt

Opmærksom

God hukommelse

 

En god coach behøver ikke have erfaring eller teknik viden på det område, hvor han coacher.

Men hvis han ikke fuldt ud tror på aktørens potentiale og værdien af ansvarlighed, vil han mene han har behov for ekspertice på området for at kunne coache.

Den mindre gode coach vil være tilbøjelig til at overdosere ekspertindholdet.

 

Hvis mangelen på kommunikation er problemet på overfladen – symptomet – er modstanden mod kommunikation måske problemet.

 

PROBLEMER KAN KUN LØSES PÅ NIVEAUET UNDER DET, HVOR DE ER ÅBENBARE.

 

Det er svært, men ikke umuligt for en ekspert at være en god coach.

 

EFFEKTIVE SPØRGSMÅL

 

Det er spørgsmål og opgaver, der bedst skaber bevidsthed og ansvarlighed.

Vi må undersøge effektiviteten af forskellige spørgsmål.

 

Med et eks. : ”Se på bolden.”

 

Får det os til at se på bolden? Nej.

 

”Ser du /så du på bolden?”

Vi reagerer defensivt, måske lyver vi

 

”Hvorfor ser du ikke/så du ikke på bolden?”

Mere forsvar og måske lidt analyse af hvorfor.

 

Hvordan er virkningen af disse sp.:

 

”Hvilken vej roterer bolden, når den kommer mod dig?”

”Hvor højt passerer den over nettet?”

”Roterer den hurtigere eller langsommere efter sit opspring – denne gang/hver gang?”

”Hvor langt er den fra din modstander, når du kan se, hvilken vej den roterer?”

 

4 vigtige virkninger:

 

Denne type spørgsmål tvinger spilleren til at iagttage bolden. Ellers kan man ikke svare på spørgsmålet.

 

Spilleren bliver nødt til at fokuserer på et mere detaljeret niveau end normalt for at kunne svare. Det forudsætter en højere kvalitet af input.

De efterlyste svar er beskrivende og ikke bedømmende, så der er ingen risiko for at forfalde til selvkritik og ødelæggelse af selvfølelsen

 

Coachen kan verificere nøjagtigheden i spillerens svar og dermed kvaliteten i koncentrationen.

 

Kernen i coaching er med hvilken effekt vi forsøger at skabe bevidsthed og ansvarlighed – hvad gør vi for at opnå denne effekt?

Det er nyttesløst blot at kræve, hvad vi ønsker. Vi må stille effektive sp.

 

I en virksomhed :

Hvor meget har vi på lager lige nu?

Hvad er det største problem lige nu?

På hvilken måde vil denne prisændring påvirke jeres nye kunder?

Hvilken teknologisk støtte får I brug for?

Specifikke sop. Kræver specifikke svar.

 

Man stiller som regel sp. For at indhente informationer, oplysninger.

Men som coach er svarene for mig af sekundær betydning. Det er ikke mig der skal bruge informationerne. Jeg har brug for at vide at den anden har informationen. Svarene giver coachen en mulighed for at vurdere den linje der skal følges i det næste.

 

De effektive spørgsmål til skærpelse af bevidsthed og ansvarlighed, begynder med HV:

Hvad, hvornår, hvem, hvor meget, hvor mange.

Ikke hvorfor, idet det ofte rummer kritik og får den adspurgte tilat indtage en forsvarsposition.

Og både hvorfor og hvordan kan – hvis de ikke begrundes – resulterer i analytisk tænkning, der kan modvirke det tilsigtede.

Analyse(tænkning) og bevidsthed (observation) er to forskellige mentale processer, der så at sige er umulige at gennemføre simultant. Hvis der er behov for nøjagtig rapportering af kendsgerninger er det bedre midlertidigt at indstille en analysere af deres retning og mening.

Det er bedre at formulere hvorfor-spørgsmålene som ”hvad er årsagerne til…?” og hvordan-spørgsmålene til ”Hvilke skridt kan man tage til…?

De fremkalder mere specifikke og konkrete svar.

 

DETALJER:

Spørgsmålene begynder bredt og focuserer lidt efter lidt på detaljer.

Eks. med tæppet: først ses farve, mønster, måske en plet…..

Med forstørrelsesglas kan man få øje på mere.

Mikroskop kan bringe endnu mere frem.

Du må gå dybere og dybere for at fastholde den andens engagement og for at bevidstgøre om dunkle punkter.

 

Men hvilke aspekter er det så vigtigt at focusere på ? Interesseområder?

Princippet er at sp. Følger bør følge aktørens interesse og tankegang, ikke coachens. Hvis coachen bestemmer spørgsmålenes retning, vil han underminere aktørens følelse af ansvar. Hvis det ender blindt må aktøren selv finde ud af det.

Hvis han ikke får lov til at udforske de muligheder, der har hans interesse, vil fascinationen være tilbøjelig til at bestemme og forårsage forstyrrelse i det videre forløb.

 

Paradoksalt kan det være værdifuldt for coachen at focusere på de aspekter, som den coachede tilsyneladende forsøger at undgå. ”Jeg har lagt mærke til at du ikke har nævnt….er der nogen speciel grund til det?”

 

Blinde vinkler

Hvilken del af dit slag har du sværest ved at føle eller være fuldt bevidst om? Kan man spørge golf-spilleren.

I den blinde plet ligger der højst sandsynligt et fortrængt ubehag eller ej fejl i bevægelsen. Coachens spørgsmål vil øge bevidstheden, så man bedre kan mærke og senere ændre noget.

 

Ledende sp. Angiver ofte at coachen ikke tror på det han spørger om. Hvorfor i alverden gjorde du det?

Hvis coachen har et forslag så kom med det.

Lyt til svarene

 

Coachen må lytte opmærksomt. Ellers går tilliden tabt og han ved ikke hvad der skal være de næste spørgsmål.

Det bør være en flydende proces. Spørgsmålene kan ikke præfabrikeres.

Det er bedre at lytte og så finde det næste spørgsmål.

Lytning kræver færdighed og øvelse.

Det kræver du er interesseret i den anden.

Væk med focuseringen på sig selv og egne tanker og hvad vi derefter skal sige.

Det sværeste for en coach er at lære er måske at tie stille.

 

Ideer til spørgsmål :

 

”Hvad ellers/hvad andet?” Brugt efter svarene vil ligesom tålmodig tavshed ofte fremkalde mere.

 

”Hvis du kendte svaret, hvad ville det så være?” er ikke så tosset et spørgsmål som det lyder. Det kan ofte hjælpe aktøren til at komme om bag ved en blokering.

 

”Hvad vil konsekvensen være for dig selv eller andre?”

 

”Hvilke kriterier benytter du dig af?”

 

”Hvad er den mest udfordrende ting for dig?”

 

”Hvilket råd ville du give en ven i din situation?”

 

”Forestil dig at du har en dialog med den klogeste person du kender. Hvad ville han/hun sige du skulle gøre?”

 

”Jeg véd ikke hvad jeg skal spørge om nu. Hvad ville du spørge om?”

 

”Hvad vil du opnå/tabe ved at gøre/sige dette?”

 

”Hvis nogen sagde/gjorde det mod dig, hvad ville du så føle/tænke/gøre?”

 

RÆKKEFØLGEN AF SPØRGSMÅL

 

Hvad skal der stilles spørgsmål om og i hvilken rækkefølge?

GROW

 

Coaching kan være ganske uformel, simpelthen en måde at lede på – så er den mest effektiv.

 

Så i den ene ende: I den anden ende: Uformel

Planlagt og struktureret.

Så roller og formål er tydelige

 

Sekvenser af spørgsmål:

 

GOAL – fastsættelse af mål for seancen , kort- såvel som langsigtede mål

 

REALITY – for at undersøge den foreliggende situation

 

OPTIONS – alternative strategier og handlemuligheder og handlingsmuligheder

 

WILL – planlægning: HVAD skal der gøres. HVORNÅR og af HVEM.

 

Hvis der er talt tidligere kan samtalen begynde eller starte på ethvert af stadierne.

 

Hvorfor MÅL før SITUATION?

Mål, der er baseret på den foreliggende virkelighed, er tilbøjelige til enten at blive negative ( som en reaktion på et problem, begrænset af tidligere præstationer, kreativt underlødige p.gr.a. simpel ekstrapolering og lavt ambitionsniveau) eller at få en virkning, der er stik modsat den tilsigtede.

 

Mål, der opstilles ud fra en fastlæggelse af den ideelle langsigtede løsning og efterfølges af identificering af realistiske skridt på vejen mod idealet, er som regel

Langt mere inspirerende, kreative og motiverende.

 

Uden sammenhæng med BEVIDSTHED og ANSVARLIGHED og færdigheden i at stille spørgsmål, der skaber de, har GROW kun ringe værdi.

 

1.MÅL

 

En seance begynder med at der sættes mål for selve seancen.

Hvis det er den coachede selv der har søgt coaching, er det klart ham der bør definere.

Selv hvor han er blevet indbudt, beordret til samtrale for at løse noget specifikt. Er det nyttigt at spørge den coachede hvad han ønsker at få ud af samtalen.

 

”Hvad kunne du godt tænke dig at få ud af denne seance?”

”Jeg har sat en halv time af til dette; hvad vil du gerne have opnået i løbet af denne tid?”

”Hvad vil være det mest nyttige for dig at få ud af denne seance?”

 

Kan give svar som :

 

”En ramme for næste måned, som jeg kan arbejde videre på”

”En klar opfattelse af og et engagement i mine næste to aktiviteter”

”En beslutning om hvilken side jeg skal gå til”

”En forståelse af, hvad der er de væsentligste problemer”

”Et accepteret budget for arbejdet.”

 

ØNSKER/DRØMME.

 

Somme tider er det vigtigt at gå dybt ned og hen til de store drømme, længslerne, ønskerne, som man har opgivet eller glemt.

 

Dernæst: man kan drømme om så meget, hvad vil du så gerne?

Dernæst : hvad er så vigtigt? Måske endda nødvendigt!

 

Når vi kommer til målet eller målene for det foreliggende problem /opgve er vi nødt til at skelne imellem SLUTMÅL OG PRÆSTATIONSMÅL

 

Slutmål er den overordnede målsætning. Ofte et mål man ikke har kontrol over.

F.eks. at blive førende på markedet.

 

Præstationsmål

Identificering af det præstationsniveau, som du mener vil give dig en god mulighed for at nå slutmålet. Det er stort set inden for éns kontrol, og det tilvejebringer som regel en måde at måle fremskridt på.

F.eks. at løbe 5 km på…tid.

 

EJENDOMSRETTEN TIL MÅLENE

 

Befalinger er ikke motiverende.

Selv om ledere får leveret bestemte mål eller selv har det, er det værd at lade medarbejderne selv fastsætte mål og holde en sund distance til egne mål.

Der vil altid være valgmuligheder, f.eks. m.h.t. hvem, hvad og hvornår.

Eks. med regler for skydevåben

 

EGENSKABER VED ET GODT MÅL

 

SMART

 

Specifikt

Måleligt

Aftalt

Realistisk

Tidsbestemt

 

FØRE FREM:

 

Forståeligt

Relevant

Etisk

Miljørigtigt

 

KLART

 

Krævende

Legalt

Analogt

Registreret

Tiltrækkende

 

MOTIVATION

 

HVIS ET MÅL IKKE ER REALISTISK, ER DER IKKE NOGET HÅB, MEN HVIS DET IKKE ER KRÆVENDE NOK, UDFORDRENDE NOK, ER DER IKKE NOGEN MOTIVATION.

 

Positivt tiltrækkende

 

Lad være med at tænke på den røde ballon – du tænker ikke på andet.

Fra cricket: Bliv nu ikke slået ud af den første bold.

 

LEGALE, ETISKE, MILJØRIGTIGE

 

Umoralske mål eller overspringelser, forringer moralen på lang sigt!

 

De som vil vinde vinder meget, og de som frygter at tabe taber meget.

 

 

Fra DRØMME

 

Til SLUTMÅL

 

Til PRÆSTATIONSMÅL

 

Til PROCES

 

2.VIRKELIGHEDEN

 

Man kan hævde at mål ikke kan laves før vi kender virkeligheden, men et formål er en forudsætning for at give en diskussion retning og mening. Guldet er ønsket. Selv når målene kun kan defineres løseligt før vi véd mere om virkeligheden er det vigtigt. Så kan vi vende tilbage til målene, når vi véd mere.

 

BESKRIVENDE,”OBJEKTIV”.

Det vigtigste ved undersøgelsen er virkeligheden er at være beskrivende, ”objektiv”.

Vores forudfattede meninger, bekymringer, håb og frygt, vurderinger, meninger reducerer objektiviteten.

BEVIDSTHED er at opfatte ting som de er.

SELVINDSIGT er at erkende disse indre faktorer, der forvrænger vores perception af virkeligheden. Objektivitet findes ikke, men hvor er vores grad af den?

 

Det kræver uhildethed, og evne til at formulere sp. Så der kræves saglige svar af den coachede

”Hvilke faktorer var afgørende for din beslutning?” giver mere nøjagtighed end ”Hvorfor gjorde du det?”

der fremkalder undskyldninger eller snakken efter munden.

Coachen bør anvende en deskriptivt terminologi, frem for en evaluerende terminologi, og bør opmuntre den coachede til det samme. Det bidrager til upartiskhed og undersøgelse og formindsker destruktiv selvkritik, som forvrænger perceptionen.

 

 

 

 

 

B

E                       RIGTIG

D                     GOD

Ø                     SUCCES

M

M                VAGE                                             DETALJERET                         DESKRIPTIV

E

N                       GENERALISERINGER                                           SPECIFIK                                                               AKSE

D

E       FIASKO

FORKERT

DÅRLIG

 

 

 

 

Den konversation vi anvender i daglig tale og megen ledelsesmæssig sammenhæng ligger ofte tv. I coachingen handler det om at bevæge sig mod højre.

Jo mere specifikke og beskrivende ord og sætninger, desto mere produktiv.

 

Hold dig så tæt ved den horisontale akse som muligt.

I stedet for dårlig : f.eks. klar strukturering, monoton, kort, farverig, under deltagernes vidensniveau osv.

Nogle ord er rent beskrivende, andre får kun vertikal værdi, når man er enig om værdien, nogle er evaluerende f.eks. god, dårlig, rigtig, forkert.

Fortæl ikke en skarpskytte at han skød ved siden af, men fortæl ham at hans skud var 3 centimeter over plet og halvanden cm til højre, hvis han skal kunne ændre.

Beskrivelse tilfører energi, kritik trækker fra.

 

BEVIDSTHED

 

Hvis en coach udelukkende stiller og modtager spørgsmål fra det nromale bevidsthedsniveau, kan han måske hjælpe den coachede til at strukturere sin tanker, men han får ikke noget indblik i nye og dybere bevidsthedsniveauer.

Hvis den coachede bliver nødt til at tænke før han svarer (vender øjene opad) bliver bevidstheden skærpet. Han må trænge længere ned for at hente svar, fordybe sig. Når det er sket bliver den nye bevidsthed bevidst. Og den coachede bliver styrket.

Vi har i en vis udstrækning kontrol over, hvad vi er bevidste om, men det er det ubevidste der styrer os.

FØLG DEN COACHEDE

 

Den gode coache følger den coachedes tankegang, men er opmærksom på forbindelse til sagen. Først når den coachede er færdig med alle sine aspekter, kan coachen nævne de ting, som måske er udeladt. Hvis et side spor, så : ”På hvilken måde er dette knyttet til emnet?”

Ved at følge den andens tankegang vindes tillid – den anden føler respekt, støtte.

Det giver tryghed til at lufte sine egne ting, hvorved døren for virkeligheden åbnes i stedet for ”jeg vil fortælle dig hvad jeg tror du ønsker at høre eller hvad der vil holde mig fri af problemer”.

Måske startes i symptomer, før problemerne kommer frem.

 

Problemer skal behandles på niveauet under det, hvor de manifesterer sig, hvis de skal elimineres permanent.

Virkeligheden handler ofte om tal, begivenheder, iværksatte initiativer, forhindringer, ressourcer osv.

Ved færdigheder handler virkeligheden også om: syn, hørelse og følesans.

 

Kropsbevidsthed indebærer automatisk selvkorrektion.

Prøv at lukke øjnene og ret din opmærksomhed mod dine ansigtsmuskler. Du vil måske mærke en rynket pande, spændte kæbemuskler. Næsten samtidig med bevidstheden herom, vil du mærke en afspænding, derefter afslappelse. Det samme gælder ved komplicerede fysiske bevægelser.

Hvis opmærksomheden rettes indad mod de bevægende dele, vil man følel de effektivitetsreducerende spændinger, og automatisk vil man slappe af og dermed opnå en bedre præstation. Dette er grundlaget for coaching til at udvikle sportlig teknik og dygtighed.

Det er en teknik indefra og ud i stedet for udefra og ind. Og det er en teknik som udøveren selv ejer, i modsætning til at det er træneren der har løsningen

 

SANSERNE

Er et aspekt af den indre bevidsthed – ligesom FØLELSERNE.

F.eks.

Hvad føler du når du uventet bliver kaldt ind på chefens kontor?

Hvilke følelser sidder du tilbage med efter den sidste prikkerunde?

Hvad tror du at du er bange for?

Hvor i din krop mærker du spændinger?

Hvad er den fremherskende følelse, når du ved du har udført et godt stykke arbejde?

Kan du angive på en skala fra et til ti, hvor stor tiltro du har til, at du kan levere en god præstation i eftermiddag?

 

Selvindsigten skal også omfatte ens tanker og holdninger i den påægldendende situation – og her medbringer vi en masse gammelt stof.

Hvis vi ikke anerkender deres eksistens og kompenserer for deres virkninger vil de forvrænge vor realitetssans.

Tanker er i regelen forbundet med følelser. Alle følelser afspejles i kroppen, ligesom kropsfornemmelser udløser tanker.

Bekymringer, blokeringer og hæmninger kan angribes gennem tankegang, krop eller følelser og en afklaring af en af dem vil være tilbøjelig til at frigøre de andre…

Stress kan måske mindskes ved at identificere muskelspændinger, ved at bevidstgøre følelser i forbindelse med overarbejde eller afdække holdninger såsom perfektionisme. Måske skal der arbejdes med alle 3.

 

SPØRGSMÅL TIL VIRKELIGHEDEN

 

  • Kravet om et svar er væsentlig for at tvinge den coachede til at tænke, til at undersøge, til at se, til at føle og til at være engageret.

 

  • Spørgsmålene skal kræve skarp focus for at opnå detaljeret input af høj kvalitet

 

  • Svarene vedr. virkeligheden bør være beskrivende og ikke bedømmende for at sikre ærlighed og nøjagtighed.

 

  • Svarene skal være af en tilstrækkelig kvalitet og hyppighed til at give coachen en løbende feedback.

 

HVAD, HVORNÅR, HVOR, HVEM OG HVOR MEGET – søger kendsgerninger.

IKKE VHORDAN OG HVORFOR.

De to ord indbyder til analyse og meningsdannelse, og til forsvar.

 

Et godt spørgsmål er : Hvad har du gjort i den forbindelse indtil nu? FULGT OP AF : Hvad har virkningerne været af den handling?

 

Det tjener til at understrege forskellen på tanke og handling.

Ofte er det den grundige undersøgelse af virkeligheden der giver svar til læsning, før vi overhovedet er nået til det.

De åbenlyse valgmuligheder, der viser sig i virkelighedsfasen eller endog i mål-fasen er ofte tilstrækkelige – derfor giv tid til disse faser.

 

3. MULIGHEDER

 

MAXIMERING

Hensigten er at etablere så mange valgmuligheder/alternativer som muligt. Sæt kvantiteten højt. Vent med alle vurderingerne. Det er stimulerende at producere muligheder – en kreativ proces. At skabe en bredde af muligheder. Ungdå præferencer, censur, latterliggørelse, barrierer eller behov for fuldstændighed.

Alle bidrag skrives ned – lige meget hvor fjollede de synes. Der kan være en kim til en idé, der kan få betydning i lyset af senere forslag.

 

DE NEGATIVE ANTAGELSER, DER KAN STANDSE:

 

  • Det kan ikke lade sig gøre
  • …..på den måde
  • Det vil de aldrig gå med til
  • Det bliver for dyrt
  • Det har jeg/vi ikke tid til
  • Det har andre allerede tænkt på

 

De indeholder alle en afvisning

 

”HVAD NU, HVIS….”

”Hvad nu hvis du havde penge nok…”

”Hvad nu hvis der var folk til at hjælpe dig”…

”Hvis du kendte løsningen, hvad var den så…”

”Hvad nu, hvis der ikke var nogen forhindring..”

”Hvad ville du så gøre..”

 

Det handler om at fjerne censuren fra den rationelle tænkning, få frigjort kreative tanker….

 

VALG AF ALTERNATIV

 

Gå listen igennem, men det kan vise sig at det er kombinationer af flere muligheder, der skal til.

Det kan også være at der er en klar impuls fra den coachede, en impuls som er kommet undervejs.

 

”Jeg har et par andre potentielle muligheder. Vil du høre dem?” kan være coachens bidrag, når den coachede synes udtømt.

 

Pas på byrokratisering af denne proces.

 

  1. BESLUTNING – WILL

Omdanne en overvejelser til beslutning.

Opbygge en handlingsplan, som lever op til tydeligt specificerede krav og er baseret på et nøje gennemarbejdet grundlag, og somanvender den størst mulige spændvidde af byggematerialer.

 

”Hvad vil du gøre?” – er noget andet end ”hvad kunne du gøre?” eller ”Hvad tænker du på at gøre?”

”Hvilke af disse muligheder har du i sinde at føre ud i livet? Signalerer den samme beslutsomhed.

 

Så kommer alle detaljerne i beslutningen :

 

”Hvornår vil du gøre det?”

Det sværeste af alle spørgsmål. Det er vigtigt at binde den coachede til præcise tidsangivelser.

 

”Vil denne handling føre til dit mål?”

Et check – fører den i retning af målet med seancen og det langsigtede mål.

 

”Hvilke forhindringer kan du komme ud for undervejs?”

Forstyrrende eksterne scenarier kan ligge og lure. Nogle mennesker oplever hurtigt en aftagende forpligtelse og venter egentlig blot på en undskyldning for ikke at fuldføre. Prøv at forebygge dette.

 

”Hvem har behov for at blive informeret?” – hvem er de berørte? Plan for orientering, samtaler?

 

”Hvilken støtte har du brug for?” –hænger måske sammen med det foregående. Eksterne personer, færdigheder, ressourcer. Bare det at indvie en anden gør nogen til vidne, forstørrer chancen for gennemførelse.

 

”Hvordan og hvornår får du den støtte?” Der skal tages de nødvendige skridt ellers hjælper det ikke. Sørg for at handlingerne bliver klare.

 

”Hvilke andre overvejelser har du?”

 

”Angiv på en skala fra et til ti, hvor sikker du er på, at du vil gennemføre de handlinger, vi er blevet enige om” – det er en angivelse af den coachedes intention om at udføre opgaven.

 

”Hvad forhindrer det i at blive en 10`er?”

 

Hvis tallet er lavt, skal målene så reduceres, tidsfristen eller?

 

De der scorer lavere end 8, gennemfører sjældent handlingen. Hvis det i virkeligheden er ´en af de opgaver, den coachede ikke vil gennemføre, så hjælp med at få den droppet. Vi har alle opgaver vi bliver ved med at have stående på listerne, men som vi ikke (vil) gennemføre(r). Så den coachede ikke løber ind i nederlag, hvor det ikke er nødvendigt.

 

AFSLUTNING

 

Sørg evt. for nedskrivning.

Sørg evt. for gennemlæsning – så det er tydeligt og forståeligt…

 

GROW – FASER OG SPØRGSMÅL

 

GOAL / MÅL

 

  • Hvad vil du arbejde med? Emnet, problemet?
  • Hvilken form for resultat søger du opnået ved af slutningen af dette møde?
  • Hvor langt og hvor detaljeret forventer du at komme i løbet af dette møde?
  • Hvad er dit langsigtede mål i forbindelse med dette spørgsmål?
  • Hvilke umiddelbare initiativer kan du identificere, og hvad er deres tidsramme?

 

REALITY / VIRKELIGHED

 

  • Hvad er den nuværende situation mere detaljeret?
  • Hvilke og hvor store er dine betænkeligheder vedrørende situationen?
  • Hvem er påvirket af situationen ud over dig?
  • Hvem kender til dit ønske om at gøre noget ved det?
  • Hvor stor kontrol har du over resultatet?
  • Hvem har ellers kontrol over det og hvor meget?
  • Hvilke initiativer har du taget indtil nu?
  • Hvad forhindrede dig i at gøre mere?
  • Hvilke forhindringer skal overvindes på vejen?
  • Har du indre blokeringer eller personlig modstand, som hæmmer dine initiativer?
  • Hvilke ressourcer har du allerede? Færdigheder, tid, entusiasme, penge, støtte?
  • Hvilke andre ressourcer vil du få brug for? Hvor vil du hente dem?
  • Hvad drejer det sig i virkeligheden om : kernen i problemet eller udfaldet af det?

 

OPTIONS / VALGMULIGHEDER

 

  • På hvilke måder kan du angribe problemet?
  • Lav en liste over alternativerne, store og små, hele og delvise løsninger?
  • Hvad kunne du ellers gøre?
  • Hvad ville du gøre, hvis du havde mere tid, et større budget, eller hvis du var chef?
  • Vil du høre et forslag fra min side?
  • Hvad er fordelene og ulemperne ved hvert af de nævnte alternativer?
  • Hvilket ville give det bedste resultat?
  • Hvilke løsninger tiltaler dig mest?
  • Hvilken løsning ville give dig den største tilfredsstillelse?

 

 

WILL / IVÆRKSÆTTELSE

 

  • Hvilken handlemulighed eller handlemuligheder vælger du?
  • I hvilket omfang opfylder dette alle dine målsætninger?
  • Hvad er dine kriterier for succes?
  • Hvornår præcis vil du igangsætte og afslutte hver handling?
  • Hvad kunne forhindre dig i at tage disse skridt eller nå dit mål?
  • Hvilken personlig modstand har du evt. imod at tage disse initiativer?
  • Hvad vil du gøre for at fjerne disse ydre og indre blokeringer?
  • Hvem har behov for at blive informeret om dine planer?
  • Hvilken støtte har du behov for og fra hvem?
  • Hvad vil du gøre for at få den støtte og hvornår?
  • Hvad kan jeg gøre for at støtte dig?
  • I hvor høj grad føler du dig forpligtet til at føre disse handlinger ud i livet? Angiv dit engagement på en skala fra 1 til 10.
  • Hvad forhindrer det i at være et 10-tal?
  • Hvad kunne du gøre for at hæve dit engagement til 10?
  • Er det noget andet, du ønsker at tale om, før vi slutter?

 

 

GROW – FASER OG SPØRGSMÅL – skabelon

Et eks. hvor en medarbejder er utilfreds med meningsløsheden i arbejdet og overvejer alternativer.

 

 

MÅL/GOAL

 

  • Hvad vil du gerne have ud af denne coaching-session?
  • Hvis vi et år ud i fremtiden, hvad ville din ideel arbejdssituation være ? Beskriv i detaljer hvordan en typisk arbejdsdag vil se ud. (Dette kan både være i eller uden for det nuværende job).
  • Hvad er elementerne i det scenario du længes efter?
  • Hvor vigtig er hver af disse for dig? (på en skala fra 1-10)?
  • Hvad ville dit mål på arbejde være?
  • Hvornår vil du gerne opnå dette?
  • Inderst inde, hvad vil du så i virkeligheden gerne have ud af dit arbejdsliv?
  • Hvis det virker for uoverskueligt i din nuværende situation, så giv et par milesten.
  • Hvad vil være den første milesten, du vil have det godt med at nå i din nuværende situation?

 

VIRKELIGHEDEN SOM DEN ER NU/REALITY

 

  • Hvor stor en del af denne situation mener du, at du selv kan kontrollere? (Det er ofte et stort problem for aktørerne at erkende, at valget i den sidste ende er deres. De føler sig ofte som ofre og føler sig derfor magtesløse).
  • Bortset fra dag-til-dag-frustrationer, hvilken del af dit arbejde er du så mest utilfreds med?
  • Hvilke bekymring ligger til grund for din utilfredshed?
  • Hvad kunne imødekomme denne utilfredshed?
  • Hvad irriterer dig ellers? Hvad mere? Hvad ellers?
  • Hvilken slags mennesker og hvilke aktiviteter på dit arbejde bryder du dig ikke om?
  • Hvor stor en del af din arbejdsdag føler du dig positiv, og hvor stor en del føler du dig negativ? Lad os se på det positive.
  • Hvilken type mennesker og aktiviteter synes du bedst om på dit arbejde?
  • Hvad er det ved disse mennesker og aktiviteter du synes bedst om?
  • Hvilke kvalifikationer repræsenterer de? Hvor ellers finder du disse kvaliteter?
  • Hvilke aktiviteter, på og uden for arbejdet, er meningsfulde for dig?
  • Hvis du skulle give en forklaring på meningen med dit liv, hvad ville det så være?
  • Hvis du havde muligheden for at skrive din nekrolog nu, hvad ville du så skrive om dit liv?

 

OPTIONS/MULIGHEDER

 

  • Hvilke muligheder har du for at forandre ting? (pas på ting som dne anden ingen magt har over)
  • Hvad vil fordelene være ved at gøre dette? Hvad kan du tabe?
  • Hvordan kan du sikre, at det samme problem ikke opstår på en ny arbejdsplads?
  • Hvilken type job? Hvordan vil du finde det? Hvor sikkert vil det være?
  • At skifte job og blive selvstændig er to muligheder. Lad os se på, hvordan du kan introducere nogle af de kvaliteter i dit nuværende arbejde.
  • Hvordan ellers? Hvor? Hvor ellers?
  • Hvad skal ændres? Hvad skal du gøre for at ændre det?
  • Hvem kan du bede om hjælp til at få ændret andre dele?
  • Hvis du var i stand til at ændre alle disse ting, i hvor høj grad ville dine behov så blive imødekommet.

 

Sofia Manning : Coaching.

Det handler om at stille de rigtige spørgsmål

 

Coaching handler om at lukke op for den enkeltes eller gruppens potentialer i forhold til eksisterende og gryende udfordringer. At hjælpe til at lære og skabe ny kompetence.

Det er ansigt-til-ansigt-ledelse i forhold til at vælge og skabe en læringsproces, der har bestemte udfordringer som sigte.

Det handler om at finde mod, lyst, evner og viljer til at få overblik, finde nye ressourcer og talenter.

Coaching er handleorienteret.

Coaching handler om at hjælpe andre med at finde ud af hvad de vil, hvad der forhindrer dem i at opnå det og hjælpe dem til at opnå det.

At opdage og bruge sine potentialer – alt hvad du kan og er i overensstemmelse med dine bedste intentioner.

Det kan være du har et klart mål, du vil gå efter.

Det kan være du har en udfordring, f.eks. i dit arbejdsliv, som først skal differentieres, før der kan opstå klare mål for dig. Overflademål handler hyppigt om ydre ting, mens egentlige mål har en indre side. Der skal gerne være en balance herimellem.

 

Et første skridt handler om at være ærlig over for dig selv. Man kan bruge andre som hjælp hertil.

I ledelsestræning hedder det en 360 graders undersøgelse.

Hvordan bedømmer personer i opgivelserne dig på et udvalgt område?

Hvordan bedømmer du dig selv?

Hvis du udnyttede dine potentialer, hvordan vurderer du så dig selv nu ?

Hvad er det i virkeligheden du gerne vil?

Hvad er det i virkeligheden, der forhindrer dig ?

 

Det handler om at bygge bro imellem erkendelsen af eget potentiale og til udfoldelsen af det.

 

Vigtige tilstande som coach:

 

Nærvær – sindsro

 

Koncentration – energi

 

Tro på sig selv og den anden

 

Kontakt – ærlighed og tillid

 

 

Faserne i en coaching vil typisk indebære :

1 ) HVAD ER UDFORDRINGEN- opgaverne, dilemmaet, konflikten, situationen?

HVAD ER DIT MÅL?

 

Udfordringerne kan kræve afklaring for at finde målene.

Hvad ønsker den anden at opnå – ønsket er guldet.

Fra ønske til mål – pas på overflademål

Delmål og slutmål

Specifikt og målbart?

Tager den anden ansvar?

 

Øvelse: Hvor var du for 5 år siden? Hvor er du nu? Hvor er du om 5 år?

 

Øvelse: Hvad er det der rykker?

 

Dybdemål eller slutmål : Udvikling, gøre en forskel, kærlighed, tryghed, udfordringer, opmærksomhed, succes osv. I modsætning til penge, forfremmelse osv.

 

Offer – huset (Fra at være offer til at indse det til at tage ansvar til at give slip).

 

Spørgsmål:

Vekslen mellem udvidende og afgrænsende spørgsmål. Hvad er vigtigst?

Hellere tale meget om lidt end lidt om meget.

Hvad beder du mest om hjælp til ?

Hvad ønskes opnået?

 

2) SITUATIONEN

HVAD FORHINDRER DIG ?

 

Typiske undskyldninger (ikke tid, ikke penge, ikke evner, ikke ressourcer)

 

Ukendte gamle mønstre

Manglende selvværd

Interne regler

Prioritering af værdier

Frygt for andres mening – ikke gøre det rigtige

Frygt for succes – for at mislykkes

Manglende handlekraft

Frygt for at miste indbildt kontrol

 

Hæmmende overbevisninger eller automatiske tanker om mig selv, andre, verden.

Hvad er den andens mest hæmmende overbevisning?

 

Væk-fra og hen-til nye overbevisninger.

 

 

TRIN 3 : SKAB MOTIVATION – MULIGHEDERNE

 

Opmærksomhed, koncentration, procesregulering, experimentering og engagement er nøgleord.

 

”Jeg er ikke sikker på du kan arbejde med dette punkt, du virker ikke motiveret”

Vi ignorerer ofte konsekvenserne af vores mønstre.

Vi tror ikke vi kan bryde dem.

 

Vurdér om den anden er klar til at skabe forandring?

Motiverne : glæde og smerte, gulerod og pisk – begge dele.

Gøre motivationen permanent – giv den et mål på lang sigt.

 

Dernæst: gå på opdagelse:

Muligheder. At gå på opdagelse efter kreative løsningsmuligheder i sin egen og andres bevidsthed. Eksperimentere. Udfordre til nye forestillinger og opfattelser. Kunstner.

Hypotetiske spørgsmål : ”Hvad nu, hvis…”

 

 

TRIN 4 : BRYD MØNSTRET

 

Forandringen sker ofte ved at bryde et gammelt mønster – uden at have et nyt, men det nye kan være vigtigt som noget meget bedre.

Du kan vælge:

Forsætte

Bremse

Standse

 

 

TRIN 5 : DET NYE ALTERNATIV – OG PLANEN

Handlekraften – planlægning – hvem, hvad, hvornår og niveau af engagementet – kræver forpligtelse. Hvad vælges? Hvad er engagementet?

 

  1. Find nye alternativer og gør dem til holdbare løsninger
  2. Effektiv plan – effektive ritualer

 

Strategier : brug tidligere, brug andres.

 

Selve planen :

Udarbejd en Hvad – Hvorfor – Hvordan – Plan

Prioritering af målet

Forpligt dig m.h.t. tid, ressourcer og ansvar : kaldet ”game-plan”

Gør resultatet målbart.

Forpligtelse

 

  1. Berg og Szabo. Den løsningsfokuserede samtale.

 

Den løsningsfokuserede samtale med klienten er mere end blot indsamling af informationer, den er konstrueret til at være problemløsende.

 

Samtalens 4 vigtigste funktioner er:

 

  • at afklare problemets karakter,
  • at opstille målet for samtalen,
  • at finde de løsninger, der skal til for at nå målet
  • at afklare den relation der er mellem coach og klient, fordi denne sætter grænserne for de forandringer, der kan opnås i et terapiforløb.

 

 

Det allerførste skridt er at etablere et konstruktivt samarbejde med personen, der søger hjælp hos os.

 

Følgende beskriver faserne i den løsningsfokuserede samtale:

Coachen benævnes C og klienten K.

 

 

  1. Beskrivelse af problemet.

 

C starter ex. med at spørge:

  • Hvad kan jeg gøre for dig?
  • Hvad vil du gerne ha´ hjælp til?
  • Hvordan kan jeg være til nytte i din situation?
  • Hvordan kan mødet med mig i dag blive sådan at du tænker: ’det var pengene værd/det var umagen værd!’

 

K responderer ofte ved at beskrive et eller andet problem, som vedkommende har erkendt.

C erkender spørger kort ind til detaljer:

  • På hvilken måde er det et problem?
  • Hvordan går det dig på/plager det dig?

C bruger ikke så megen tid og energi her, som T ville bruge hvis hans/hendes tilgang var problem-fokuseret.

C spørger om færre detaljer i forhold til problemets natur og alvor.

C spørger ikke om mulige grunde/årsager til problemet.

I stedet for lytter C respektfuldt til K´s problemsnak og tænker over måder, hvorpå C kan dreje samtalen mod den næste fase som indleder løsningssamtalen: udarbejdelsen af velkonstruerede mål.

 

 

  1. Udarbejdelse af velkonstruerede mål.

 

Hensigten i denne fase er – at C sammen med K – arbejder for at fremkalde og klarlægge beskrivelser af, hvad der vil være anderledes i K´s liv, når hans/hendes problemer er løst.

Med andre ord; K definerer sin ’future perfect’ situation:

  • Hvordan vil livet se ud/være når problemet er væk?
  • Hvordan kunne du tænke dig at tingene skulle være?
  • Hvordan ønsker du dig at det så ser ud?

 

C kan også introducere og støtte en samtale om K´s mål ved hjælp af mirakel-spørgsmålet (se senere.)

Det fremhæver K´s referenceramme/livs-verden og ansporer til at formulere mål, der har de karakteristika som nævnes herunder.

 

Hvad gør et mål opnåeligt, brugbart, klart – dvs. værd at arbejde med?

SFA har flere guidelines, som C kan følge, for at vurdere om målet er et brugbart

K – baseret terapeutisk mål:

 

Et velkonstrueret mål har efter Berg og Miller følgende kvaliteter:

 

  • At målet er vigtig for personen (personen går ind i problemløsningen/ forandringsarbejdet for sin egen skyld – ikke for at tilfredsstille den anden/terapeuten)

 

  • At målet er realistisk. (betyder at K skal være rimelig sikker på succes; det er gennem opfyldelsen af målet at selvtilliden vokser (søger at undgå nederlagsfølelse eller mangel på motivation))

 

  • At målet er konkret, specifikt og adfærdsrettet (håndgribeligt, til at forholde sig til, til at have med at gøre)

 

  • At målet udtrykker ønskede handlinger/adfærd i stedet for fravær af uønskede. (målet skal indebære nye positive handlinger. Positive handleorienterede mål er lettere at gøre noget ved og lettere at måle end mål, der er formuleret som udeladelser af en bestemt adfærd )

 

  • At målet er målbart (betydning: at C og K på ethvert tidspunkt skal kunne afgøre hvor langt K er fra målet)

 

  • At målet motiverer til handling (en balancegang mellem på den ene side, at målene skal være indenfor rækkevidde og på den anden side, at der skal arbejdes hårdt for at nå dem. Årsag: for lette mål vil svække motivationen for at arbejde for de ønskede forandringer – for svære mål vil føre til opgivelse)

 

  • At målet er ’lille’ – dvs. markerer første skridt mod den ønskede situation/adfærd – ikke det ’store’ endelige mål (future perfect!).

Dette hjælper K og T til at ’komme på rette spor’ med det samme og støtter den tankegang, at livet og det terapeutiske arbejde er fortløbende/stadig proces

 

  • At målet opleves af personen som ’hårdt arbejde’ (beskytter og fremmer K’ s følelse af værdighed og selvværd – giver K mulighed for at være personlig ansvarlig for at opnå sit mål, samtidig med at han/hun har et selv-respektfyldt sted at falde tilbage på, hvis det skulle mislykkes (a win-win situation)

 

  1. Udforskning af undtagelser.

 

I denne fase udvikler/udarbejder C løsninger sammen med personen baseret på ’undtagelser.’

De positive undtagelser er byggesten for eller nøgler til en løsning.

Når C udforsker undtagelser, kigger man på/undersøger man de tilfælde/de situationer i personens liv, hvor problemet kunne have været opstået men ikke gjorde det.

Hvor problemerne ikke er til stede eller knap så store/alvorlige.

C spørger også, hvem der gjorde hvad, for at undtagelsen kunne finde sted.

C arbejder med ’undtagelsens’ hvem, hvad, hvordan, hvor og hvornår i stedet for problemets.

På denne måde identificeres og bygges der videre på K´s ressourcer, styrker og succeser.

I det løsningsfokuserede interview benytter man bl.a. det såkaldte – og meget givtige – mirakelspørgsmål til denne udforskning af undtagelser.

 

Mirakelspørgsmålet.

 

Efter at have fået de grundlæggende oplysninger/informationer om K´s livssituation/livs-verden kan C vælge at benytte sig af under-/mirakelspørgsmålet:

 

”Prøv at forestille dig………………

(pause – pausen tillader personen at undre sig over, hvilken mærkelig og vanskelig ’ting’ c måtte spørge hende/ham om at forestille sig)

 

Efter vi afslutter vores samtale og du kommer hjem i aften, spiser, måske ser lidt tv, gør det du plejer – dine daglige sysler, etc. og går i seng og sover………

(pause)

 

og, mens du sover, så sker der et mirakel – et under……………….

(pause)

 

og, problemet som har fået dig til at opsøge mig – bragt dig herhen – forsvinder; bare SÅDAN!

(pause)

 

Men, det sker mens du sover, så du kan ikke vide, at det er sket…………..

(pause)

 

Når du så vågner op i morgen, hvordan vil du så finde ud af – hvordan vil du opdage – at det her mirakel er sket for dig?”

(pause. Vent……………….. C må ikke afbryde denne stilhed. Det er personens tur til at sige noget, til at svare på spørgsmålet)

……………………………………….

……………………………………….

………………………………………..

Hvad mere?

 

Hvad ellers?

 

De følgende spørgsmål: alle de følgende spørgsmål skal berige/udfolde beskrivelsen af situationen på dagen efter miraklet er sket.

 

Intervieweren skal få et billede af /en forestilling om situationen, hvor problemet ikke længere eksisterer – så konkret og detaljeret en beskrivelse som muligt.

Alle spørgsmål såsom:

Hvor? Hvornår? Hvem? Hvordan? Hvordan ville du/han/hun/de bemærke det – opdage det?

Og så videre – men ingen: hvorfor?

 

Her er nogle forslag til spørgsmål – rækkefølgen de står i betyder ikke noget

Brug de spørgsmål, som passer bedst.

 

Du kan vælge at læse spørgsmålene op (husk: det her er en øvelse – ikke en virkelig C/K – situation.) Du kan også opfinde andre spørgsmål, som hjælper personen til at berige og konkretisere beskrivelsen af den situation han/hun forestiller sig efter at miraklet er sket.

Brug så mange spørgsmål på dette ark som muligt.

 

  • Hvordan kunne du også have opdaget – lagt mærke til at miraklet var sket?
  • Hvad kunne være det næste tegn på at det var sket?
  • Hvad mere?
  • Hvad ellers?
  • Hvilken virkning kunne det have?
  • Hvad mere?

 

Hvis personens svar indeholder et ’tusind kroners ord’ – dvs. at det er meget generelt – så sig:

  • Fortæl mig mere om det! Hvordan vil du helt konkret lægge mærke til det?
  • Hvordan vil du helt praktisk opdage det?

 

  • Hvad ville være det første klare kropslige tegn på, at der må have været sket noget, der ligner et mirakel?
  • Kunne du også have opdaget det rent følelsesmæssigt/emotionelt?

 

Hvis personen taler om, at noget – ex. problemet – forsvinder, så spørg:

  • Hvad ville være der i stedet for?
  • Hvad ville du gøre anderledes?

 

Hvis personen kommer tilbage til problemet eller fortæller om andre situationer eller ting, som ikke har noget at gøre med dét, der skete dagen efter miraklet – så skal du helt enkelt gentage:

  • Hvordan ville du opdage, at der var sket et mirakel?
  • Uden at du sagde noget som helst om det; hvordan ville andre mennesker vide at dette mirakel var sket for dig?
  • Hvad ville han/hun se dig gøre anderledes?
  • Hvordan ville han/hun reagere?
  • Hvilken virkning ville det have på dig?
  • Når han/hun reagerer sådan: hvad ville din reaktion være?
  • Hvordan ville det gøre en forskel i de ting, der normalt sker?
  • Hvordan ville den anden person se dig anderledes?
  • Hvordan ville den anden person se den forandring, der er sket med dig?

 

Hvis andre mennesker er meget involveret i personens problem-situation:

  • Hvordan vil han/hun vide, at du har oplevet det mirakel?
  • Hvordan ville du se dig selv anderledes, efter miraklet var sket?
  • Hvordan ville du behandle dig selv anderledes?
  • Hvad ville det betyde for dig?

 

 

  1. Feedback efter samtalen.

 

C giver K komplimenter/roser – værdsætter ham/hende, for hvad han/hun har gjort

T lægger vægt på hvad K allerede har gjort, som hjælper ham/hende med at løse sit problem.

Ex. direkte kompliment: ”Jeg synes, du håndterede den situation rigtig godt”

Ex. indirekte kompliment: ”Hvordan klarede du at gennemføre sådan en vanskelig opgave?”

Komplimenter er fingerpeg på ressourcer og løsninger. Deres hensigt er at pege på det faktum at K har håndteret en udfordrende situation godt og de hjælper T og K til at udforske en sådan situation nærmere. På den måde hjælper de K til at blive klar over, hvad der fungerer.

 

C giver forslag til, hvad K kunne være opmærksom på/observere eller gøre mere af for at komme nærmere løsningen af hans/hendes problem.

 

Feedbacken er baseret på de informationer som K har ’åbenbaret’/afsløret for C i samtalen om de velkonstruerede mål og om undtagelserne.

Feedbacken fokuserer altid på hvad K – i hans/hendes givne referenceramme – har behov for at gøre mere af og gøre anderledes for at forbedre sine chancer for at opnå succes med at nå det ønskede mål.

 

  1. Evaluering af personens fremgang/udvikling.

 

Det sidste skridt i den løsningsfokuserede metode er at give et overblik over/redegøre for K´s fremskridt.

 

C evaluerer regelmæssigt sammen med K.

Dvs. K undersøger, hvordan det går med at finde løsninger, der er tilfredsstillende for ham/hende.

Almindeligvis bliver det gjort ved hjælp af skala-måling.

Man beder K om at vurdere fremskridtet på en skala fra 0 til 10.

Når fremskridtet er blevet målt, arbejder vi med at undersøge, hvad der stadigvæk er behov for, at der bliver gjort – indtil K føler, at hans/hendes problemer er blevet løst på en tilstrækkelig tilfredsstillende måde – og at K er klar til at afslutte behandlingen.

 

Fra : Peter De Jong, Insoo Kim Berg: Interviewing for Solutions, 2. edition, Brooks/Cole 2002. (p. 17 – 19:

 

  • Hvad skal vi snakke om, så denne samtale vil være til hjælp for dig, når du skal sætte mål?
  • Hvad kunne du ønske dig, at der skete i løbet af denne seance, så du bagefter ville sige: ”det var umagen værd at snakke med ……….. (eget navn)”
  • Hvad er dit håb for hvordan denne samtale vil hjælpe dig?
  • Hvordan vil du vide at vores snak har gjort noget godt/en forskel?

 

  • Hvordan vil du vide at problemet er løst?
  • Hvordan vil du opdage det?
  • Hvordan vil du mærke det?
  • Hvordan vil du lægge mærke til, at der er sket en forandring?
  • Hvad vil du bemærke – lægge mærke til?
  • Hvad ville være anderledes?
  • Mere?
  • Hvad vil du gøre anderledes på det tidspunkt?

 

  • Hvad vil det mindste skridt være, som du kunne tage, for at løse dette problem?
  • Hvad ville være det første tegn på, at noget har ændret sig?
  • Hvilke små skridt kan du tage som vil begynde at føre dig mod målet?
  • Andre ting du kunne gøre?

(for at gøre store mål mere håndterlige/gennemførlige)

 

  • Hvordan vil de andre i gruppen opdage, at du gør fremskridt?
  • Hvad vil de bemærke?
  • Mere?
  • Hvad vil dine kolleger bemærke, at du gør anderledes?
  • His din leder blev spurgt, hvad vil han/hun sige, at du gør anderledes?
  • Hvad vil dine studerende sige, at du ville gøre anderledes, når tingene bliver bedre/udvikler sig?

 

 

  • Hvad mere må du fortælle mig, sådan at jeg kan se den her situation endnu mere detaljeret/bedre?
  • Hvad mere har jeg brug for at vide, for at få en mere nuanceret forståelse af din situation?
  • Mere?

 

  • Har du nogensinde løst et lignende problem? – en lignende opgave?
  • Hvordan løste du dem på det tidspunkt?
  • Hvad hjalp dig?
  • Mere?
  • Hvem hjalp dig?
  • Hvordan hjalp han/hun dig?

 

 

  • Er der tidspunkter hvor det her problem ikke er så voldsomt/stærkt/intens?
  • Hvad er så anderledes?
  • Hvad mere er anderledes?
  • Kan du tænke på en situation hvor du ikke havde det her problem?
  • Hvad skal der til for at det skulle ske oftere?

 

  • Er der noget, der har forandret sig, siden du planlagde det her møde om problemstillingen?
  • Hvordan viser det sig?
  • Mere?
  • Er der noget der har forandret sig siden du lavede den her aftale?

 

  • Nu da du har opnået det/fundet ud af dét – hvad er så det næste lille skridt du kunne tage?

 

  • Forestil dig at problemet er løst – hvad vil så være anderledes?
  • Forestil dig at målet er nået – hvad vil så være anderledes
  • Hvad vil du gøre anderledes?

Hvad ville dine kolleger/medstuderende gøre anderledes?Hvad vil din leder/underviser gøre anderledes?

Litteratur

Finn Thorbjørn Hansen: At stå i det åbne. Hans Reitzels Forlag. 2008

Kim Gørtz og Anette prehn: Coaching i perspektiv.Hans Reitzels Forlag. 2008

Emmy van Deurzen: Eksistentielle dimensioner i psykoterapi. Hans Reizels forlag.1997

Martin Buber: Jeg og Du. Hans Reizdels forlag. 1964

Judith Winther: Martin Buber. Forlaget Anis. 2003

Insoo Kim Berg, Løsningsfokuseret Coaching. Hans Reizels forlag.2007

John Whitmore.Coaching på jobbet. 2004

Sofia Manning. Coaching. 2016

 

 

 

 

 

Indkaldelse til 6.samling. Art Spirit Coaching. 2017

 

  1. – 20. maj

1.dag: kl.14 – 21

2.dag: Kl. 9 – 19 .

3.dag. Kl. 9 – 17

Exposé: Sanne og Raquel

 Rammen vil være meditation – morgen og aften.

Med særlig vægt på indsigts- og analytisk meditation

Hovedindholdet vil være : Metodefordybning i praksis.

Medbring:

Dine overvejelser over hvad du vil tilbyde i praksisperioden.

Praksisperioden er en øveperiode, hvor du eksperimenterer med mest muligt af uddannelsens indhold og metoder. Prøv at skrive det som en plakat/annonce – beskriv dit koncept som du kunne ønske dig det, så I kan se hinandens. Det handler både om at stå ved sine tilbud og at inspirere hinanden. Så prøv at slippe undskyldninger og bekymringer om, hvorvidt det nu er godt nok.

 Vi vil arbejde praktisk og dialogisk med coachingens faser:

1) Hvad sker der i starten ? Formulering af udgangspunkter.

2) Hvordan bruge det fænomenologiske, det æstetiske og det spirituelle?

3 Hvordan gå fra klientens udgangspunkt(”problem” til æstetisk, dybere   arbejde?

4) Hvordan arbejde som coach med klientens udtryksform ?

5) Hvordan høste og planlægge?

6) Hvad er det særlige ved spirituel coaching for dig?

Læs i de tilsendte manus´ser – om spiritualitet, æstetik og vejledning.

 Vi vil også arbejde med:

Eksaminationen og certificeringen 24. – 27.august.

Hvordan foregår det? Og hvilken forberedelse kræves?

Hvilke metoder ønsker I at bruge i egen praksis?

Gruppe- og individuel vejledning i forhold til praksis.

 Jeg glæder mig til at vi mødes igen !

 Kærlige hilsener

 Steen

Sensibilisering, dialog

Instruktion: a) tegn/mal ud fra det du har sagt (og b) lav en figur….i ler.)

 3 og 3 – Sensibilisering

 1) Hvordan værkerne placeres

Hvor skal værkerne så være – afstand/tæthed, hvordan vender de?

Skab en ramme – det kan være et flip-over-papir eller rammen skabes med tape.

Lad klienten prøve sig frem ved at bevæge sig og bruge hænderne.

Bemærk hvordan klienten bruger hænderne og kroppen

2) Klienten spørges: hvor går dine øjne hen? Hvor ser du hen?

Hvad ser du der? (God tid mellem sætningerne, så klienten får lejlighed til at mærke mere end hvad der lige dukker op først)

Brug erfaringerne fra morgenerne med at se på centerpiece.

 Hvor så?

Hvor så?

Hvad ser du?? Hvad mærker du??

Hvordan føles det?

Hvad får du lyst til?

”Hvad ser du ikke?” Du har ikke nævnt….

 

3) Dialog

Hvis figuren kunne tale hvad sagde den så ? til hvem?

Hvad blev der svaret? er der en dialog mellem tegningen og figuren?

Hvad siger x i direkte tale i nutid?

Til hvem?

Hvad svares af y? (tal i nutid og notér hvem der tales til?)

Udtryk og undersøg hvad der sker ved det?

Tanker, følelser, fornemmelser, handlinger (”Jeg har lyst til”)

 

Tidsplan:

For hver seance er der en coach, en klient, en observatør.

Observatør er også tidtager

Første sensibilisering og dialog (20 min)

Klient fortæller, hvor skete der noget vigtigt? (15 min)

Coach fortæller, hvor jeg var i tvivl

Observatør: Hvordan var coachens sprogbrug – hvordan hjalp det til nærvær, sansning, undersøgelse, leg? (10 min)

I alt 40 min.Pause

 

Sensibilisering og dialog

Klient fortæller, hvor skete der noget vigtigt?

Coach fortæller, hvor jeg var i tvivl

Observatør: Hvordan var coachens sprogbrug – hvordan hjalp det til nærvær, sansning, undersøgelse, leg?

40 min

Pause

Sensibilisering og dialog

Klient fortæller, hvor skete der noget vigtigt?

Coach fortæller, hvor jeg var i tvivl

Observatør: Hvordan var coachens sprogbrug – hvordan hjalp det til nærvær, sansning, undersøgelse, leg?

40 min

Sproget i æstetisk coaching

SPROGET I ÆSTETISK COACHING

 Sproget har stor betydning. Det gør en stor forskel at tale om at glasset er halvt fyldt eller halvt tomt.

Coachen må være i stand til mediere imellem et kunstorienteret sprog, et hverdagssprog og det professionelle sprog, der er hovedpersonens. Det er ikke let at arbejde i de forskellige sprog så deres forskellige kapaciteter kommer til udfoldelse og kan kombineres.

Men forskellige kvaliteter kan påpeges:

Det konkretes styrke:

 Professionelle tenderer ofte mod abstrakte udtryk og generaliseringer, når de fortæller klient-historier.

Vi er interesserede i at høre hvad en persona faktisk, bogstaveligt gjorde og sagde, hvilken effekt det havde på ham selv og hvordan denne effekt virkede tilbage på den første handling eller følelse.

Vi er ikke så interesserede i alle hypoteserne som en klient kan udvikle og årsager.

Erfaringen viser at et konkret, farverigt sprog åbner bredt. Og det styrker kreativiteten.

Hvis en person har svært ved at huske ”hvordan det konkret var”, så er det nyttigt at høre ”hvordan der kunne være sket” end at beklage den manglende hukommelse.

Rigdommen i beskrivelsen af styrkeområder

Et udviklet sprog følges med opmærksomheden og dermed mere differentierede observationer.

Mange klienter har et mere udviklet sprog til at fortælle om deres svagheder end til at fortælle om deres styrkeområder. Men det kan udvikles.

Det kan vanskeliggøres af skyhed og modstand imod at fortælle om successer.

En offer-kultur eller lidelses-kultur kan også gøre det vanskeligt. At fortælle om successer kombineres med arrogance og overlegenhed.

Der er forskellige måder at berige et sprog på.

Man kan animere til at beskrive hvad der lykkes mere omhyggeligt og i detaljer. Åbne og anerkende spørgsmål hjælper til at udvikle området. At fortælle sin historie til en opmærksom lytter kan i sig selv berige sproget.

Gen-fortælling og gen-gen-fortælling kan benyttes og have særdeles stor berigende effekt på fortællinger.

Kunstens og legens sprog – et område for sig selv

Man taler ofte om at et maleri eller et stykke musik udtrykker sig i et særligt sprog– sprog bruges da metaforisk. Billedet eller musikken har et slags budskab, som man så kan forsøge at oversætte til dagligsprog.

Sådan bruger vi ikke sproget. Vi prøver at undgå enhver fortolkning søger at finde ”den virkelig mening”. Klienten prøver at beskrive både produktet og processen efter arbejdet.

Men på overfladen, dvs. fænomenologisk det giver en bro tilbage til de indledende nævnte problemområder eller udfordringer. Og kan beriges gennem spørgsmål som fører frem mod forestillingsverdenen. F.eks. gennem metaforer, der kan bruges uden fortolkninger.

Vi kan svare ved at bruge en anden modalitet.

En verden af muligheder

Vi lægger vægt på nutiden og den ønskede fremtid, hvorimod fortiden kan være en ressource for gode erfaringer.

Nutiden som den udfolder sig lige nu, udforskes

Fremtiden kan kun beriges gennem imagination, som spiller en stor rolle.

Imaginationens verbaliserede sprog er enten poetisk eller går grammatisk i en ”hvis-nu”-form.

Derfor begynder mange af spørgsmålene grammatisk med: ”Lad os antage at…hv….”

”Hvis vi nu forestiller os….”

 

Den kunstanalge holdning

DEN KUNSTANALOGE HOLDNING

Den kunstanaloge holdning betegner i professionelle rammer en relation mellem coach og klient som noget åbent, noget foranderligt, som ikke bare kan kontrolleres énsidigt. Relationen skal muliggøre at noget tredje opstår, noget der har lethed og noget der flyder. Man kan også sige at relationen i dette arbejde har slægtskab med processen under skabelsen af /fremkomsten af et kunstværk.

Det understreger relationens betydning og at selve arbejdsmåden er vanskelig at formidle eller lære. Det svarer til at den veluddannede kunstner, der med solid håndsværksmæssig kunnen og med disciplin arbejder på et værk, men i sidste ende ikke helt kan bestemme om det bliver til et kunstværk eller ej. Når det lykkes betegner vi det sprogligt som lidt ophøjet, magisk, lidt ”gammeldags” med udtryk som ”en benådet kunstner”, et ”gudsbenådet” værk eller øjeblik…men det rummer det uforklarlige.

Som coach kan vi bidrage til at legende øjeblikke får en mulighed. Vi kan pleje den kunstanaloge holdning hos os selv. Dertil hører :

 

  • en omhyggelig, så vidt muligt ikke forudindtaget lytten og skuen
  • et respektfuldt og værdsættende møde med den anden person ( ikke nødvendigvis over for dennes holdninger, tilfredsstillende og mere effektive og dit eget liv bliver mere righoldigt og flyder lettere.meninger eller overbevisninger men med den anden)
  • en høj grad af væren til stede, ikke kun i relation til den anden person, men også i relation til sig selv og det, der sker imellem parterne
  • en åben, ikke-vurderende, ressourceorienteret holdning over for det, der viser sig – parallel til skulptøren, der får øje på en knast i træet og ikke skærer den væk, men inkorporerer den i sit værk
  • en ikke-vidende holdning over for det, der er vigtigt for klienten, dennes mål, erfaringer eller betydninger
  • et konkret sprog, der vover at spørge værdsættende-nysgerrigt og ikke opgiver for hurtigt, når et aspekt forsøger at trække sig med et generaliserende ord/begreb
  • en åbenhed over for det i hverdagssproget ikke så fattelige og dermed for metaforer, symboler og sanselige udtryk
  • en art beskrivelse, som bliver på betragterens overflade (er forpligtet på fænomenet selv) og ikke fortaber sig i fortolkninger
  • en åbenhed, måske endda lyst til eksperimenteren og prøven sig frem
  • et beredskab til at veksle perspektiv, også i forhold til egne antagelser
  • viden om at der ikke består noget ejendomforhold i forhold til den vellykkede professionelle relation eller vellykkede ende på vejledning eller coaching
  • en gennemgående, værdsættende nysgerrighed, som samtidig er opmærksom på at klienten på intet tidspunkt ”taber masken”
  • en holdning, hvor det overraskende ikke betragtes som forstyrrelse, men derimod et beredskab til at imødekomme og fokusere på overraskende aspekter

 

Det svarer til grundforestillinger i både systemteori, humanistisk psykologi og budhisme.

 

At opbygge og vedligeholde en kunstanalog holdning gøres ikke på én dag.

Men gevinsten er dobbelt : de professionelle relationer bliver mere

 

Ærindet

Ærindet og overgang til decentrering

Hvis du gik til en vejleder nu, i din livssituation, hvad ville du så tage op….

Grupper på 3.…A-B, B-C, C-A

1.fase: Ærindet. Gennemføres i plenum

1) Forestil dig et stille sted? (eks. beskyttet sted som barn, til hest i Argentina…et stille sted i en skov…)

Spørgsmål:

1) Hvad er vigtigt nu i dit personlige liv – Gå lidt frem og tilbage imellem hvad du længes efter, ønsker dig og hvordan det er, dvs hvilke grundfølelser, der er forbundet med den situation du er i. Paradokset er at acceptere det, der er, ikke nødvendigvis kunne lide det, men netop acceptere det, tage til efterretning og anerkende at sådan er det. (Hvad vil være et godt første skridt)

2) Hvordan er livet – det svære?

3) Hvad frygter du i forbindelse med dit ønske (motivationen styrke)

2.fase. Decentrering

2) Vil du være med til at gøre noget helt andet nu? Overgang til alternativ kontekst

Er der noget der endnu ikke er kommet frem/ er skjult?

Hortense

kelsen kan vi kaste blikke på glæden, som åbner døren til taknemmeligheden. At kende sig selv At kende sig selv er at finde et lys og flakke som møl i spiraler, at føle et sug mod det fjerne, et gys i flugt med kometernes haler – springe sig ud gennem knogler og hud og glide mod himlen som svaler At ville sig selv er at bane sig vej i krattet, hvor tornene flænser, at vække sin Tornerose til leg og ride i spring over grænser – træffe et sted på en kærlighed til det, som du slet ikke ænser! For kærlighed buldrer i celler og væv og bølger fra græs og til hvaler. Den dirrer i dunet om dammenes siv og blikket, når kæresten taler – slynger sig op, til den finder en krop, og elsker mod alle moraler. At finde sig selv er at røbe sit skjul og finde sig i at blie fundet, at råbe “hér er jeg” og træde i sol – for før var du blindet og bundet! Frit komme frem som en ven mellem dem, der troede, du var forsvundet. Til kæmper blir de, der vil gribe det blå og kende sig selv og hinanden; dog større er du, som tør famle og nå med hænderne over forstanden. Fandt du en ven, ved du – kender kun den sig selv, som ved af en anden. Jesper Kallesøe, 1994. Udfordringen er at leve fuldt i verden som den er og at finde ind i denne verden, med alle dens paradokser, det er nuets essens. Hvis vi åbner vores øjne, hvis vi åbner vores sind, hvis vi åbner vores hjerter, vil vi finde at denne verden er et magisk sted. Den er ikke magisk fordi den tricker os eller ændres uforudsigeligt til noget andet, men den er magisk fordi den kan være så levende, så brilliant. Men, afsløringen af eller adgangen til denne magi kan kun finde sted når vi overkommer, kommer ud over (trandenscerer) vores flovhed, forlegenhed over eller vanskelighed med at være i live, når vi har modet til at erklære eller udråbe menneskelivets godhed og værdighed, uden nogen tøven eller arrogance.

Overraskelse er ikke andet end begyndelsen på den form for fylde,
vi kalder taknemmelighed.
Men det er begyndelse.
I overraskelsen kan vi kaste blikke på glæden,
som åbner døren til taknemmeligheden.

At kende sig selv

At kende sig selv er at finde et lys

og flakke som møl i spiraler,

at føle et sug mod det fjerne, et gys

i flugt med kometernes haler

springe sig ud

gennem knogler og hud

og glide mod himlen som svaler

 

At ville sig selv er at bane sig vej

i krattet, hvor tornene flænser,

at vække sin Tornerose til leg

og ride i spring over grænser

træffe et sted

en kærlighed

til det, som du slet ikke ænser!

 

For kærlighed buldrer i celler og væv

og bølger fra græs og til hvaler.

Den dirrer i dunet om dammenes siv

og blikket, når kæresten taler

slynger sig op,

til den finder en krop,

og elsker mod alle moraler.

 

At finde sig selv er at røbe sit skjul

og finde sig i at blie fundet,

at råbehér er jegog træde i sol

for før var du blindet og bundet!

Frit komme frem

som en ven mellem dem,

der troede, du var forsvundet.

 

Til kæmper blir de, der vil gribe det blå

og kende sig selv og hinanden;

dog større er du, som tør famle og

med hænderne over forstanden.

Fandt du en ven,

ved dukender kun den

sig selv, som ved af en anden.

Jesper Kallesøe, 1994.

Udfordringen er at leve fuldt i verden som den er og at finde ind i denne verden, med alle dens paradokser, det er nuets essens. Hvis vi åbner vores øjne, hvis vi åbner vores sind, hvis vi åbner vores hjerter, vil vi finde at denne verden er et magisk sted. Den er ikke magisk fordi den tricker os eller ændres uforudsigeligt til noget andet, men den er magisk fordi den kan være så levende, så brilliant. Men, afsløringen af eller adgangen til denne magi kan kun finde sted når vi overkommer, kommer ud over (trandenscerer) vores flovhed, forlegenhed over eller vanskelighed med at være i live, når vi har modet til at erklære eller udråbe menneskelivets godhed og værdighed, uden nogen tøven eller arrogance.

DECENTRERING

Betyder ”løst fra” det emne man ellers centrerer sig så voldsomt om. En væren-fri-af. En slappen-af-fra.

Det handler om at fordybe sig eller fortabe sig i en skaben af noget andet eller i en afslappelse. Selv om udgangspunktet for dette er et tema, f.eks. fremstilling af en situation med flere personen gennem objekter, der tilfældigvis findes på skrivebordet,

Eller i et kort teater, handler det om det æstetiske eller selv fremstillingen og ikke om den metaforiske oversættelse af noget bestemt. Derfor kan det være nyttigt at lave flere ”takes” for at forbedre selve værket.

Det gælder også for coachen at være decentreret, dvs. slippe problemstillingen og være i nuet – ikke være bekymret om ”hvad skal jeg nu stille op med…”

Nogle coaches deltager selv, andre indtager en rolle udenfor.

Som coach lærer man sig med at tiden at lade de fortolkninger, der dukker op undervejs, forsvinde igen, så man kan blive i nuet!

Det handler om i et meget begrænset tidsrum og med begrænsede midler at komme til et en oplevende og legende fremstillingsproces – alt andet kan vente til næste fase.

At have hengivet sig til leg i nogle minutter, afspænder og befrier.

Evt. at bruge gruppen, instrumenter eller enkle forstærkende virkemidler, giver mere næring.

Og det fører næsten altid til en ressourcefuld tilstand, der er kendetegnet af nysgerrighed, opstemthed og lyst til undersøgelse.

 

OVERRASKELSER forekommer lettest i et klima af værdsættende nysgerrighed og ikke-bedre-viden. At forvente noget overraskende bag hvert hjørne. Det kræver hjælp til sikkerhed. En klar ramme ved iscenesættelsen af sessionen og udtryk for ovennævnte kunstanaloge træk vil give en sådan sikkerhed