Videreuddannelsen 2015

Videreuddannelsen 2015 : Spiritualitet – Kærlighed og enhed som erfaret praksis, belyst gennem to levende traditioner.
Spiritualitet som transformation af vanskelige følelser og som veje til fred og glæde. 7 dage.

Tilmeldingsfrist: 1.februar 2015 – via mail@steenlykke.dk

Dette studieår vil arbejde med 3 spor: 1) Margit Mdhurima Rigtrups bog Det intelligente hjerte (som nu er obligatorisk på hoveduddannelsen) 2) den zen-budhistiske traditon som den praktiseres af den vietnamesiske munk Thich Nhat Hanh. 3) Sufi-digteren Rumi vil være ramme om alle dagene – Alle tre introduceres introduktion første gang.
Hver gang vil arbejde med alle tre, men du kan vælge at arbejde særligt med/læse den ene tradition som din fordybelse.

Litteratur:

Margit Madhurima Rigtrup, Det intelligente hjerte – frigørelse gennem nærvær og kærlighed til indre sandhed, Borgen. 2009. (250 s)

Thich Nhat Hanh,True love–A practice for Awakening the Heart.2006(104 s)

Thich Nhat Hanh, Solen mit hjerte, Forlaget Mindspace, (126 s)

Maryam Mafi. RUMI, day by day.Hampton Roads. (Daglige digte). 2014

Hver studiegang vil arbejde direkte med praksis og med filosofi og psykologi.

Datoer, 2015:
27-28.feb., 5-6 juni, d.21-22.aug., fred. 4. dec
Klokkeslæt: 1.dag kl 11 – 18, 2.dag: 9 – 15
Pris : 8.900 kr for et udd-år. For 3 år samlet: 20.000 kr.

FacebookTwitterGoogle+Del

Videreuddannelsen 2014

VIDEREUDDANNELSEN 2014 :

29.-30.august – første dag: 10-19. anden dag: 9-16
5.-6.dec. – første dag: 10-19. anden dag: 9-16

 Den 29. – 30. August vil vi arbejde med:

 Hvad er leg, innovation, og improvisation.
Hvad er din muse? Musens betydning?
Faserne i modningen af sjælen.

 Alle – organisationer, kunstnere, vejledere, ledere og enkeltpersoner – beskæftiger vi os med at bryde vanen/gentagelsen. Opfinde og stifinde. Er der en ægte vare?

At skabe noget nyt er noget andet og mere end leg– nye vaner, produkter, værker, samarbejdsformer, strukturer osv. Kreativitet skabes i en harmoni mellem spændingspunkter. Fantasiens gennembrud – musens ankomst – er øjeblikke, hvor du sparker døren op – igen. Den kreative proces er også en spirituel sti. Det er eventyret om os, noget større eller dybere, komponisten i os alle.

Mysterium og problemløsning. ”De tavse pejlinger”.

Primær læsning til de første to dage er:

Stephen Nachmanovitch: FREE PLAY, IMPROVisaTIOn in Life and Art.
Torben Sangild. Objektiv sensibilitet. Om følelser, sansning og objektivitet i nyere kunst og musik. Multivers, academic. 2009

5.-6. dec vil vi arbejde med:

Værket – hvad er objekt(ivt) og subjek(tivt)? Hvornår taler vi i vejledning om et værk, hvornår bruger vi ”bare” kunstneriske arbejdsformer og-materialer

Selv det af-fortryllede kan ikke undgå at udtrykke sig.

Som når du drikker en sørgelig kop kaffe, græder uden tårer, eller bruger sneglens følehorn.

Det konkrete forløb I – ”vejledningstimens arkitektur” (op-bygning). Arbejdsmodeller. Oplæg/Koncentrat af Herbert Eberhart og Paolo Knills seneste bog: Lösungskunst – lærebog i det kunst og –ressourceorienterede arbejde

Det konkrete forløb II – ”vejledningstimens arkitektur” (opbygning). Visualiseringens betydning/brugen af visualisering i vejledning. Vi vil samle det hele i det særlige ved art spirit coaching og dens udtryksformer: Modalitetsvalget, den lille og den store brug af kunstneriske materialer/former og sproget.
Og spiritualiteten.

5.dag (planlægges i december) vil vi arbejde med

Tilstedeværelse og proces i Expressive Arts Work ud fra nyudgivelsen:

Herbert Eberhardt and Sally Atkins: Presence and Process in Expressive Arts Proces – at the edge of Wonder. Jessica Kingley Publishers, London and Philadelphia. 2014

Videreuddannelsen 2014. Mellem legen, skabelsens veje, og vejledningens arkitektur. 10 ECTS-point.

I 2014 vil Videreuddannelsen for anden gang, men med et andet indhold, beskæftige sig med den æstetiske side af vejledning, dvs. brugen af legen, sprogene, materialerne, det at skabe et “værk”, et produkt, en form, en ny “vane”. Hvordan forenes  praktiske og eksistentielle forhold i en konkret “vejledningstime”?

Gør noget godt for dig og dine – få både sans og samling på arbejde og liv.

TIlmelding: 24.januar 

”Guder” kan gøre det. Men fortæl mig hvordan et menneske kan trænge gennem lyrens strenge.” (Rainer Maria Rilke)

Hovedtemaer:

Den 7.2.: Hvad er leg, innovation, og improvisation. Hvad er begyndelse?
Alle – organisationer, kunstnere, vejledere, ledere og enkeltpersoner – beskæftiger vi os med at bryde vanen/gentagelsen. Opfinde og stifinde. Er der en ægte vare?
Vi vil arbejde med læringsteorier og legens muligheder. Med liminal læring. Og med masser af konkrete øvelser, også til (personale)grupper.

Den 4.4.: At skabe noget nyt er noget andet og mere end leg– nye vaner, produkter, værker, samarbejdsformer, strukturer osv.

Mellem begyndelse og beslutninger.
Kreativitet skabes i en harmoni mellem spændingspunkter. Fantasiens gennembrud – musens ankomst – er øjeblikke, hvor du sparker døren op – igen. Den kreative proces er også en spirituel sti. Det er eventyret om os, noget større eller dybere, komponisten i os alle.
Mysterium og problemløsning. ”De tavse pejlinger”.. (4/4)

13.6.: Værket – hvad er objekt(ivt) og subjek(tivt)? Hvornår taler vi i vejledning om et værk, hvornår bruger vi ”bare” kunstneriske arbejdsformer og-materialer.
Vi er midt i et forløb, midt i at noget bliver til, et værk, et liv – hvad er det for et sted?

Selv det af-fortryllede kan ikke undgå at udtrykke sig.
Som når du drikker en sørgelig kop kaffe, græder uden tårer, eller bruger sneglens følehorn.

29.8. : Det konkrete forløb I – ”vejledningstimens arkitektur” (op-bygning). Arbejdsmodeller. Oplæg/Koncentrat af Herbert Eberhart og Paolo Knills seneste bog: Lösungskunst – lærebog i det kunst og –ressourceorienterede arbejde.
Mellemrummets betydning 

5.12. : Det konkrete forløb II – ”vejledningstimens arkitektur” (opbygning). Visualiseringens betydning/brugen af visualisering i vejledning.  Vi vil  samle det hele i det særlige ved art spirit coaching og dens udtryksformer: Modalitetsvalget, den lille og den store brug af kunstneriske materialer/former og sproget.
At slutte noget – hvad er det? og hvordan?

Det er hvad vi vil bruge videreuddannelsen 2014 på.

”Lila betyder leg på sanskrit – guddommelig leg, skabelse, ødelæggelse og genskabelse, udfoldelse og lukning. – det simpleste og mest spontane. Men som vi vokser og erfarer livets kompleksitet, er det også noget af det vanskeligste og hårdest gen-vundne man kan forstille sig, men frugten er en slags kommen-hjem til sig selv.”

At udtrykke er at indgå i en meningssammenhæng og i en udveksling
med en anden, der erfarer dette udtryk. Det er et potentiale, der forløses.

Improvisation er når du skal til et vigtigt møde uden at vide om hvad. Mødet starter nu og dit tøj er i vaskemaskinen og du har ikke tid til at gøre dig ”fin”. Sådan er improvisation” (Yehudi Menuhin)

Den elskede er allerede i din væren, som en tørst og noget ”andet”. Inspiration er den mærkelige stemme som tager et menneske ud af sig selv for at være alt det mennesket er, alt hvad det ønsker… Udover det selv, uden for det selv synger det ukendte. Kalder på dig. (Octavio Paz) 

Der er en vitalitet, en livskraft, en energi, en hurtighed, som oversættes i handling, og fordi der kun er én som dig til alle tider, er udtrykket unikt. Og hvis du blokerer det, vil det aldrig eksisterer gennem en anden. (Martha Graham)

Datoer: 7/2, 4/4, 13/6, 29/8, 5/12.

 

Litteratur:
Stephen Nachmanovitch: FREE PLAY, IMPROVisaTIOn in Life and Art.
Torben Sangild. Objektiv sensibilitet. Om følelser, sansning og objektivitet i nyere kunst og musik. Multivers, academic. 2009
Herbert Eberhart/Paolo J. Knill. Lösungskunst – Lehrbuch der kunst- und ressourcenorientierten Arbeit. Vandenhoeck & Ruprecht. 2010
Dorthe Jørgensen. Aglais dans – på vej mod æstetisk tænkning. Århus Universitetsforlag.2008.

Pris: 7.200 kr for et uddannelsesår.

Videreuddannelsen 2014 – guder kan gøre det….

Videreuddannelsen 2014. Art Spirit Coaching:

”Guder kan gøre det. Men fortæl mig hvordan et menneske kan trænge gennem lyrens strenge.” (Rainer Maria Rilke)
Det er hvad vi vil bruge videreuddannelsen 2014 på.

Datoer:  7/2, 4/4, 13/6, 29/8, 5/12.

Tilmelding: mail@steenlykke.dk og ved indbetaling.

Lila betyder leg på sanskrit – guddommelig leg, skabelse, ødelæggelse og genskabelse, udfoldelse og lukning. – det simpleste og mest spontane. Men som vi vokser og erfarer livets kompleksitet, er det også noget af det vanskeligste og hårdest gen-vundne man kan forstille sig, men frugten er en slags kommen-hjem til sig selv.”

At udtrykke er at indgå i en meningssammenhæng og i en udveksling med en anden, der erfarer dette udtryk. Det er et potentiale, der forløses.

Improvisation er når du skal til et vigtigt møde uden at vide om hvad. Mødet starter nu og dit tøj er i vaskemaskinen og du har ikke tid til at gøre dig ”fin”. Sådan er improvisation” (Yehudi Menuhin)

Den elskede er allerede i din væren, som en tørst og noget ”andet”. Inspiration er den mærkelige stemme som tager et menneske ud af sig selv for at være alt det mennesket er, alt hvad det ønsker… Udover det selv, uden for det selv synger det ukendte. Kalder på dig. (Octavio Paz)  

Der er en vitalitet, en livskraft, en energi, en hurtighed, som oversættes i handling, og fordi der kun er én som dig til alle tider, er udtrykket unikt. Og hvis du blokerer det, vil det aldrig eksistere gennem en anden. (Martha Graham)

Hovedtemaer:

Leg og improvisation

Kreativitet (en harmoni mellem spændingspunkter) og fantasiens gennembrud – musens ankomst – øjeblikke, hvor døre åbnes, måske når du sparker døren op – igen. Den kreative proces er en spirituel sti. Eventyret om os, noget større eller dybere, komponisten i os alle.

Mysterium og problemløsning. ”De tavse pejlinger”.

 Det konkrete forløb  – ”vejledningstimens” arkitektur (op-bygning). Arbejdsmodeller.

Værket – hvad er objekt(ivt) og subjek(tivt)?

Selv det af-fortryllede kan ikke undgå at udtrykke sig.
Som når du drikker en sørgelig kop kaffe, græder uden tårer, eller bruger sneglens følehorn

Datoer:  7/2, 4/4, 13/6, 29/8, 5/12.

Litteratur:
Stephen Nachmanovitch: FREE PLAY, IMPROVisaTIOn in Life and Art. Jeremy Tarcher/Putman. Oenguin Putnam Inc. New York. 1990
Torben Sangild. Objektiv sensibilitet. Om følelser, sansning og objektivitet i nyere kunst og musik. Multivers, academic. 2009
Herbert Eberhart/Paolo J. Knill: Lösungskunst.Vandenhoeck & Ruprecht. 2010
Steen Lykke: Kompendium i art spirit coaching. Se hjemmesiden. 2014
Steen Lykke: The poetic Nomade. POIESIS. A jounal of the arts & communication. 2005. Se hjemmesiden.

Om Instituttets videreuddannelser:

Art-spirit-communication tilbyder hvert år en videregående teoretisk fordybelse, med baggrund i uddannelsens 3 hovedområder :

  • Coaching
  • Æstetiske arbejdsprocesser
  • Spiritualitet

Videre-uddannelsen forudsætter at uddannelsen i art-spirit-coaching er påbegyndt. Videreuddannelsen tilbyder begrebslige refleksioner, øvelser og individuelle studier, kombineret med vejledning, over de 3 centrale områder.
I 2009 var temaet Spiritualitet, i 2010 var temaet Coaching, i 2011 Æstetik og Kunstneriske processer. I 2012 var temaet igen spiritualitet og i 2013 handlede det om: Coaching – Resiliens, individuelt, i organisationer og grupper.
Året kan afsluttes med aflæggelse af prøve.

Man behøver ikke deltage i alle 3 studieår, men kan vælge et tema og et år ud. Tilmeldingen gælder for et tema og et år.
Deltagere : Uddannede og tilmeldte til uddannelsen art-spirit-coaching kan deltage. Man kan deltage i samme fordybelse flere gange, da indhold og form ændrer sig fra år til år.

Pris: 7.200 kr for et uddannelsesår. For samlet tilmelding til de næste 3 år : 19.500 kr.
Datoer i 2014 :  7/2, 4/4, 13/6, 29/8, 5/12.
Fredage. Start kl. 10. Slut kl. 17.

 

Den kontemplative vej fra øst til vest og fra vest til øst.

Den kontemplative vej
fra øst til vest og fra vest til øst.

Går ud over – på den anden side af – alle ord, billeder og navne…

De spirituelle veje i øst og vest viser mange overensstemmelser, ens praksisser og fælles grundstrukturer. Det handler om bevidsthedssamling og derudover tømningen af bevidstheden, og at kunne gøre erfaring med en virkelighed, der er helt anderledes end vores indskrænkede jeg ville kunne. Det betyder jo at sproget ikke rækker, ikke kan be-gribe.
I de indiske Upanishader (700 år før Christus): at forsøge at benævne ”den sidste virkelighed” med ord, begreber, kan ikke lykkes, da alle ord må forlades af den, der vil forsøge at nærme sig denne virkelighed.
Ligesom hos Buddha er der tale om vej væk fra ordet.

Fra jeg til selv.

Et fælles træk for spirituelle veje i øst og vest består også i, at det handler om at gå vejen fra bevidsthedssamling til bevidstheds-tømning. For at det kan lade sig gøre må (hverdags)jeget træde tilbage, for at erfaringen af vores egentlige væsen kan ske. Det findes i den kristelige tradition, det findes i hindu-traditionen helt tilbage til Chandogya Upanishaderne (650 år f.C): ”Tat tvam asi”/”det er er du” – hvormed vores inderste væsen bringes i overensstemmelse med den sidste virkelighed : ”Atman er Brahman”. Denne Advita-Vedanta, læren om ”ikke-to-heden”, ”ikke-adskiltheden. I kristeligt sprog: overvindelse af adskiltheden mellem gud og skabelse, mellem natur og overnatur, liv og død, enhver dualitet.

Det er læren om ikke-selv – al adskilthed er overvunden.

Mandalaen som struktur-model for spirituelle veje.

Mandalaen findes i næsten alle spirituelle traditioner. Derfor kan den -med Jungs ord -fortælle om menneskets kollektive bevidsthed
Mandala er et sanskrit-ord og betyde kreds. Kredsens linje og hvert punkt på den er defineret ud fra midtpunktet. Dette midtpunkt er i sit væsen rumløs, usynligt, tidløst. Det er evighedens punkt eller, anderledes sagt, tidløsheden og erfaringen af enhed. I dette punkt falder modsætningerne sammen. Derfor kan mandala´en være symbolet på bevidstheds-samlingen som bliver til bevidstheds-tømning, altså går fra den yderste kreds til den indre midte, der overskrider rum- og tidlige fir-delingen og hvor alle modsætninger ophæves. Dette fører til erfaringen af virkeligheden i sin hele essens, på den anden side af vores sanser, vores tænkning og vores jeg med dens koncepter.
Til kredsens grundfigur kommer altså kvadratet, firkanten i form af kvadratet om kredsen og gennem en horisontal og vertikal linje, der skærer igennem midtpunktet. Det handler om at ankomme til dette midtpunkt.
Mandalaer er billeder af det billedløse, fordi de altid henviser til den nøgne væren, uden rum, tid og billeder.

Ihu-kommelse eller gen-kendelse (kende igen) er vel det nærmeste vi kommer det tyske Er-innerung. (At komme noget i hu) – huske noget, der betyder noget, men også gen- er-kendes som noget vigtigt.
Den tidslige erindring har en horisontal akse. I vores kropslige liv er vi altid på denne akse. Kan huske hvad der var på et besemt tidspunkt, eller forestille os en bestemt fremtid.
Men i kontemplationen gælder det om at ankomme til øjeblikkets nu. Det er midtpunktet i mandala´en, hvor den vertikale linje krydser den horisontale. I dette nu kan jeg komme i kontakt med mit egentlige væsen, som er tidløst. Den vertikale gen-kendelse fører mig i min urgrund, til ”sjælens funklen”.
Det er den tidløse gen-er-erkendelse. Jeg erfarer noget, som jeg i mit inderste ”altid har vidst”.

At skue med hjertets øje.
Kontemplation betyder egentlig skuen. Ikke at se med de to enkelte øjne, som vi normalt ser med, men ”en skuen med hjertet”.
I Den lille Prins hedder det: ”Man ser kun (godt) med hjertet, det væsentlige er ikke synligt for øjet.”
Vi kan tale om ”det første øje”, som er den sanselige erkendelse, det ”andet øje” som er erkendelse gennem tænkning, i lyset af forstanden, og ”det tredje øje”, som er kontemplationens øje (”oculus contemplationis”), der muliggør en helt anden slags erkendelse.
Svarende til det røde punkt i panden – det fra indisk hinduistisk tradition kendte energetiske chakrapunkt.
I et kristent middelaldermaleri findes det samme punkt i panden, men er rødt.
Det samme findes i buddhistisk ikonografi eller som kendetegn ved buddha eller bodhisattvaer.
Også i koranen taler man om at se med det tredje øje.

Hjertemeditationer finder vi både i Upanishaderne og i østkirkelig meditation.
Deres praksis er hjerte-bønnen eller ”Jesus-bønnen”, der til klangen fra et mantra fører den mediterende ind i stilheden. Denne praksis fører tilbage til ørkenfædrene og –mødrene. Formidlerne af disse metoder går fra indiske yogier over ørkenfædre/-mødre til sufierne. Den jødiske Kabbala er formentlig påvirket af yogierne ligesom kristne mystikere som Johannes vom Kreuz og Theresa af Avila. Enten er de samme elementer opstået både i Asien og i Lilleasien eller også har der været overførsler. Der er under alle omstændigheder store fælles grundlæggende aspekter i mystikken og deres praktikker i øst og vest.

Kontemplationens øvelsesvej

Praksis i at sidde stille

Sæt dig opret : på pude, bænk eller stol. Mærk kontakten med gulvet, jorden.
Gennem knæ, fødder.
Mærk kontakten med underlaget. Mærk helt bevidst kontakten med underlaget, og ret opmærksomheden mod. Benene, sædet, rygsøjlen, maven, brystet til skulderbladene. Lad skuldrene falde ned.
Stræk nakken let, så musklerne i halsen lettes, og hovedet føles let.
Mærk kæberne, panden, issen.
Øjnene er let åbnede og med ufokuseret blik…
Osv… se meditationen ”Ro” eller lyt til den – klik på meditationer på hjemmesiden.

Bevidsthedsforening eller bevidsthedssamling.

I stedet for de mindst 60.000 tanker, der dagligt tænkes og hvoraf over 90% er gentagelser, bliver bevidstheden nu indstillet på et enkelt fokus. Opmærksomhedens mål er åndedrættet. Åndedrættet er ankeret.

Øvelse med åndedrættet

Ånd, om muligt gennem næsen, Oplev åndedrættets naturlige bevægelse. Manipuler ikke med åndedrættet, ikke presse, ikke holde igen, ikke kanalisere.
Lad hvert åndedræt være som det er. Med tiden kan åndedrættet forstørres, fordybes eller udvides.
Intet er nu vigtigere end dette ene åndedræt i dette øjeblik.
Alt hvad der var skal være der, men fæstn ikke opmærksomheden på det.
Ret så opmærksomheden på udåndingen.
Dette ene åndedræt, intet andet.
Kun dette åndedræt igen, der netop nu fuldendes.
Bemærk tanker, følelser, intentioner, men forfølg dem ikke, men vend tilbage til dette åndedræt.
Hvert åndedræt er det sidste.
Målet er at blive et med dit åndedræt.
I begyndelsen af træningen med åndedrættet er der to : den, der øver/trækker vejret og åndedrættet. Det handler om at blive et – kun åndedrættet. Lyt til meditationer på hjemmesiden

Øvelse med ordklangen
I forskellige spirituelle traditioner forenes bevidstheden igennem et ord.
I Zen er ordet ”Mu”, i yoga f.eks. ”Om”,”Aoum”, hos sufierne ”Allah Hu” og i den kristelige mystik ”Christos”, ”Jesus”, ”Jeoschua”, i den jødiske ”Shalom”.
Odet mantra kommer fra sanskit og betyder i overført betydning ”nøgleord”. Det kan enten siges, synges, hviskes, eller reciteres i tankerne.
Erfaringen viser at et ord kan være mere praktisk at gribe, så at sige er lettere at gribe end den rene opmærksomhed på åndedrættet.
Også Jesus- eller hjertebønnen, en særlig i østkirken udbredt bøn, hvor navnet Jesu Christi uafbrudt siges, hører til den mantriske tradition : ”Kyrie Eleison – Christie Eleison eller ”Herre Jesus Christus, forbarm dig over mig”.

Ved øvelsen med det mantriske ord spiller betydningen ingen rolle og reflekteres ikke. Enhver forestilling om hvad der kan forbindes med ordet falder væk. Det er den blotte lydlige klang af ordet, der virker. Denne virkning bliver ikke udøvet, men lades ske. Til at begynde med bliver ordet med vokalen/erne og konsonanten/naneterne udtalt eller tænkt konkret. Efter længere øvetid forfines klangen af ordet. Dette bliver mere og mere inderligt, så det oprindelige nøgleord efter lang tids øvelse er at mærke som en sart (im)puls., der ikke længere kan udtales som ord. På dette tidspunkt bliver det også nemmere tidligt at blive opmærksom på opdukkende tanker og straks igen vende tilbage til mantraet. Dette øves med tiden heller ikke længere med vilje, men der af sig selv. Et mantra kan være som et fint klangtæppe, en grundtone, der bærer os gennem livet. I tidens løb vil der ikke længere være et ord, som denne klang knytter sig til.
Ordet ”Shruti” på sanskrit betyder netop ”interval mellem klangene”. ”Shru” betyder både høre og lyde, altså er samtidigt passivt og aktivt. Som med åndedrættet gælder det om at blive ét med klangen, tonen, lyden.
Derved svinger forskellige lyde i forskellige kropsdele:

-i hovedrummet
-i halsrummet
-i hjerterummet
-i bugrummet
-i bækkenrummet

Kroppen hører bedre end øret.
De nævnte resonans-rum i kroppen fyldes ikke med viljens kraft.
De fylder sig selv, når vi øver med en tilsvarende ordklang.
Forskellige traditioner foretrækker ord med A-,-U eller O-lyd, da det understøtter jordforbindelsen. Som i Om.
Ligesom efterklingende konsonanter som M eller N anbefales
F.eks. i Schalom eller Salam eller Jesus.
Det vibrerende Mmm kan strømme igennem hele kroppen og være mærkbar som balsam.
Når man har fundet mantraet, er det vigtigt at øve det mindst en gang dagligt for at kraften og klangens finhed kan udfolde sig.
Først efter et stykke tid er det muligt at afgøre om man skal blive ved dette ord eller skifte.
Alt sammen gennem samtale med en lærer.
Det valgte mantra kan forbindes med åndedrættet som en slags fuldendelse. Ordklangen kan inderliggøres sammen med åndedrættet, ved evt. At bruge en del af ordet på indåndingen og noget andet på udåndingen
Mantraet kan også øves helt uafhængigt af åndedrættet.
Det er meningsfuldt igen og igen inderligt at vende tilbage til ordet – også midt i en travl hverdag.
Øvelsen gælder den sidste opmærksomhed inden du sover, den første når du vågner også om natten, når vi ikke kan sove.
En ordklang der gentages igen og igen, vinder i dybde og føre til et dybere bevidsthedslag. Det kan da opleves som et trappe-gelænder, når vi oversvømmes af tanker og følelser.
Kun hvad vi dybest er, virker.(Willigis Jäger)

Bevidsthedstømning
Grundholdningen her er ”munter/lys ro”. Ånden ”leger sig selv”. Denne øvelse i ro fører til tømning af bevidstheden.
Det kaldes også ”at skue ind i den nøgne væren”.
Johannes vom Kreuz taler om ”at mærke kærligt”, ”ren opmærksomhed” eller ”passiv elskende modtagen”
Også denne øvelse praktiseres i mange spirituelle veje. Den tilbyder ikke noget ”trappegelænder” , eller støtte til Jeg”et.Bevidsthedstømningen er en vej til fredelig opmærksomhed og sandsynligvis den oprindelige praksis i alle spirituelle veje.
I Zen øvelsen kaldt Shikantaza (kun/bare-sidde), i daoismen er det begrebet ”Wu Wei” (ikke-gøren/hensigtsløs-handlen). Også i den tibetanske buddhisme findes der praktiske anvisninger på på, hvordan man erfarer tomheden. Også i kontemplationen handler det om erfaringen af tomheden, den rene tilstedeværelse, bevidsthedens selverfaring. Grundholdningen er en mærken-sig-selv, – lytten –høren, læggen-mærke, en ikke-tænken. Det handler om en lytten indad. Intet af det der dukker op i bevidstheden, modtages. Øvelsen er forsøget på at blive tom. Tomheden kan først ikke erkendes, fordi forstanden, sanserne og viljer er så højrøstet. Det er ikke let at bibeholde dennne grad af lytten indad. Man skal ikke komme i diskursiv tænken eller i døsen eller sågar i søvnen. Der er i sidste ende intet andet end denne kærlige opmærksomhed, der uden nogen forestilling om gud, billeder eller tanker – en lytten og seen i midten af sjælen. Den fører til en erfaring af virkeligheden som allerede er der og går ud over al forstandsaktivitet.
Willigis Jäger foreslår den i søgende en forestilling om et helligt 360 graders rum : Alle lyde og hændelser er i dette rum, men ikke i dig. Forestil dig at være omgivet af et helligt rum. Hvor du også går og står. Du er i et helligt rum.

Øvelse i bevidsthedstømning.

Også bevidsthedstømningen begynder med kropsopmærksomhed.
Men i modsætning til ved bevidsthedsforeningen eller samlingen er der ved bevidsthedstømningen ikke nogen særlig opmærksomhed på åndedrættet.
Mærk da i kroppen den bevidste kropsopmærksomhed.
Sid afspændt med indre fasthed.
Med let åbne øjne, uden at fiksere…..
Se meditationen ”Shikantaza” – lyt til den fra hjemmesiden.

Meditationen fører ind i uendeligheden, der ikke har nogen former, da er du tidløst hjemme., i en stilhed alle har adgang til, stilheden bagved stilheden.

Gennem denne øvelse fremkommer også i hverdagen mere og mere en ikke vurderende, værdisættende opmærksomhed. Synsvinklen ændrer sig. Derigennem vokser der en helt anden forståelse af verden. Vi kan ikke ændre verden – men den ændrer sig, når vi forandrer os.

Den kontemplative øvelse i hverdagen

Den egentlige kontemplationspraksis er uden tvivl livet selv. Hvert øjeblik byder på en mulighed for at være helt til stede, hvor enkelt eller svært situationen end synes. Det handler om at komme i kontakt med sin midte. At forsøge at ordne f.eks. arbejde ud fra den omtalte mærken her og nu. Hverdagsagtige handlinger kan foretages som ”hensigtsløs handlen” Hver handling kan gøres med fuld opmærksomhed. Et glas vand kan tages med fuld opmærksomhed, så temperaturen, formen, vægten, mærkes, så berøringen af dine læber mærkes. Hver lille bevægelse kan mærkes med hver enkelt kropsdel.

En kontemplativ øvelse kan gøres til enhver tid, i ethvert rum og uafhængig af ydre betingelser. I den moderne verden er det at mærke ikke en selvfølgelighed. Ofte mærker vi kun kroppen når den er udmattet eller når den smerter. Men mærken kan indøves. Ved at mærke, være opmærksom, kan broer laves til kontemplationen i hverdagen. Ved busholdepladsen, computeren, ved kassen i supermarkedet,, ved ethvert tilfældigt møde i byen, på motorvejen, ved rødt lys, når din hånd berører din håndtaget på din dør, når du går over dørtrinnet…

Steen Lykke på basis af tekster af Willigis Jäger

SPIRITUALITET -VÆSENSTRÆK

SPIRITUALITET -VÆSENSTRÆK

Nærværs-kompetence, åndsnærvær, koncentration (mindfullness).
Autenticitet : at være sig selv – sammen med andre.
Dvs. trække alle projektioner tilbage.
Lære sit reaktive sind at kende, arbejde med sit kreative sind og finde sin essens.

Hvis mennesket vil virke kraftfuldt i sit indre, må det kalde alle splittende kræfter hjem til sin egen sjæl og samle de splittede dele til et indvendigt virke. At trække egen bevidsthed hjem og give slip på alt andet. Når kræfterne er trukket hjem, vil du blive forbløffet over hvor anderledes verden ser ud. Kun derigennem kan vi udfolde hvad vi tidligere ikke troede muligt.

At kunne lede sig selv.

Kendskab til grundlæggende dyder og værdier.
Evnen til at leve efter værdier – ikke efter følelser og ydre påvirkninger.
F.eks. de 6 paramitaer: Generøsitet, opmærksomhed, overbærenhed, begejstring, koncentration visdom.

At sætte sig selv i sammenhæng med en større helhed, som vi er afhængig af og som er afhængig af os.
Det giver en dyb ansvarlighed for helheden.
Tavsheden som kilde.

Spiritualiteten starter i en længsel efter noget større.
Spiritualiteten er vejen til opløsning af alle ønsker, billeder og tanker, til samling af alle kræfter i dit indre og åbningen i din inderste væren. Det handler om væsenet på den anden side af alle former.
Væsentræk ved spirituelle veje findes i mystikken i alle religioner..

SPIRITUALITET har to søjler: PRÆSENS OG TAVSHED.

Øjeblikket – nuet – tilstedeværelsen har en horisontal dimension, om tiden : fortid, fremtid og nutid.
Øjeblikket har også en vertikal dimension. Som handler om dybde.
Dette punkt er som en trambolin, der kan danne afsæt for berøring af det inderste dybeste.
”Jeg blev dybt berørt” siger vi. Det er enrindringen i dyb – vertikal – forstand. Pludselig berøres jeg dybt.
Det er en erfaring af en forbundethed med alt – f.eks. solen, blomster, ting vi sanser – og alle (en åbenhed vor alle.
Det sker i højdepunkter i livet : store naturoplevelser, i forhold til børn (f.eks. fødsler), i kærlighed.
I komtemplationen eller meditationen kommer du i berøring med disse og lignende dybe erfaringer.

FASERNE:

1) SAMLING
Her mærkes, føles, ses, opdages hvad der er indeni og udenfor. Uden at analysere, dømme, uden moral. Det handler om at få bevidsthed om vores tanker, ikke fjerne dem. Først handler det om at observere. Dernæst – i centreringen – om at række dig tilbage til dine egne ting. (Når du har opdaget hvor meget du får til at handle om andre og ikke dig selv.
Det er som at se sig om i templet i os. Ved at se kan rengøringen starte. Det handler om at blive ren og fri.
Svarer til VIA PURKATIVA i kristen kontemplation.

SAMLINGEN foregår v.hj.a. åndedrættet og kroppen. Øvelsen er at være opmærksom på hvad der sker i kroppen, uden bedømmelse. Se og lad gå, lad det du ser passere som du ser skyer passere.
Jeg bliver samlet i en stor åbenhed.
Ved siden af åndedrættet kan du støtte dig til ord, som det har været typisk i den kristne tradition : Shalom, Salam, eller i østlige traditioner : OHM, AUM..ALAHUH..
Ordet skal benævne det som ikke kan benævnes.
Kroppen kan hjælpe – ved samling om din midte – navlepunktet, hvorfra du har kontakt med ”rødderne” nedad. Herfra kan du åbne dit hjerte.
Som Siddharta, der ser floden strømme forbi som bevidstheden, der strømmer forbi.
Øvelsen består i at blive på bredden, ikke hoppe ned i følelserne. Videnskabeligt kan man sige øvelsen er dissociering – blive på distancen.

Det menneske, der giver slip på sine billeder, lader billederne på tingene fare, tømmer og holder sit tempel tomt.
Hvis templet var tomt, og var fantasierne som holder templet besat, derude og ikke beskæftiget med hvad du burde og skulle eller engang gjorde.
SÅ havde hjertet fred og glæde
Og du blev ikke mere forstyrret af det, der trænger sig på og gør dig nedtrykt og lader dig lide.
Men når mennesket står i øvelsen foran det indre,
Så har jeg´et intet mere for sig selv.
Det jeg, som så gerne ville have noget,
ville noget, eller ville vide noget.
Til dette tre-foldige i mennesket dør,
Får mennesket ikke fred.
Det sker ikke på ´en dag. Man må holde ud og ved.
Så bliver det til sidst let og lystfuldt.

2) CENTRERING
Kræver tavshed i det ydre, men også tavshed i det indre. Dvs. at der er slukket for al larmen fra fornemmelser, tanker og følelser. Så der kan blive stille derinde.
Egoet er blevet tjener, ikke herre. Tvivlen og tankerne kommer, men de kan gøres til
forbipasserende. ”Jeg kender dig”, ”jeg springer ikke i floden til dig”

Nu´et, opmærksomheden, kan du ikke tænke dig til eller handle dig til. Du kan kun mærke det.

Det er en lytten indad og udad på samme tid, som fører dig til OPLYSNINGEN – du er bare i dette rum, i en lytten med alle dine porer, din hud og lade alt være.

3) ØJEBLIKKET, OPLYSNINGEN, INTETHEDEN
At skue ind i den nøgne væren, Ren præsens.

Den spirituelle erfaring er det grænseløse tilhørsforhold – intet og ingen er udelukket.

SELVUDFORSKNING

SELVUDFORSKNING

Pas på stilheden og stilheden vil passe på dig.

Selvudforskning 1
Hvem er jeg?

Mange mennesker er søgende. Søgende efter sig selv, efter mening og en bærende grund.
Mange mennesker føler at livet løber med dem, i stedet for selv at leve. Ud af denne oplevelse vokser længslen efter kontakt med sig selv, efter erfaring af egen midte og efter at komme til sig selv.
Mange mennesker ser sig selv blot fungere og ikke leve.

Begrebet kontemplation er ikke så let at oversætte. Det er mangetydigt og stammer frfa latin: con-templum: et helligt område, at bo i et befriet område,
At kunne være, falde til ro. Dermed er angivet nogle dimensioner : møde med og kontakt med noget helligt, en første omfattende virkelighed. Befrielse i betydningen at finde ro. At udforske værens dybdedimension. Lære hvad der er ment med mit sande væsen

Sid et øjeblik stille. Åndedrættet. Ro
Og lad så følgende spørgsmål virke :

Hvem er jeg ud over mine roller, som jeg spiller og de forestillinger, som jeg har om mig selv? Hvad er de og hvis det ikke er det jeg er, hvem er jeg så? Hvem er jeg ud over de forventninger jeg har til mig selv og de forventninger andre har?

Selvudforskning 2:
Skiftet fra indhold til oplevelsens kvalitet

Vend dig endnu nogle øjeblikke mod spørgsmålet :

Hvem er jeg?.
Udforsk nu, hvilke virkninger disse spørgsmål har på dig?
Gør det, idet du vender opmærksomheden fra indholdet af spørgsmålet til den indre stemthed : Oplever du det som kedeligt? Eller føler du dig presset?, inspireret eller bliver du forvirret? Spørger du dig selv, hvad skal det til for? Eller er du virkelig på jagt efter svar?

Igen og igen gør vi erfaringer med stilheden. Når vi er I kontakt med naturen, kunsten, ved brug af kroppen, i kærlighedens hvile, i ritualer.
Mange af disse øjeblikke var så stærke at vi ønsker at gentage dem. Stilheden kan ikke villes, men vi kan gøre os modtagelige for den.

Selvudforskning 3
Mine erfaringer med stilheden

Husk nogle af dine erfaringer med stilheden. Hvornår og hvor har du oplevet stilheden i længere tid eller i øjeblikke? Stilhed i betydningen indre stilhed
Hvor oplevede du det så stærkt så du mærkede længslen efter mere?
….
…..
……

Og så skift perspektiv igen.
Til din indre oplevelse af at møde disse spørgsmål og til hvordan du stemmes i disse øjeblikke?
Gå fra de konkrete erfaringer af stilhed til oplevelsen af at huske, være tilbage, til oplevelsen her og nu. Giv dig tid til at mære efter nu.

Denne henvendelse til det nuværende øjeblik er et kendetegn ved spiritualiteten.
Det første kendetegn er at vende sig indad, det andet at vende sig mod det nuværende øjeblik – det er grundbevægelser i spiritualiteten.

Selvudforskning 4
Vidnerne

Giv dig tid til at efterspore om der på livsvej har været mennesker som bragte dig i berøring med stilheden?
Som lærte dig om stilheden? Som udstrålede stilhed?
Som barn, ung eller voksen?
Prøv at gøre holdt ved én. Hvad kendetegnede denne person?
Hvad var det udfordrende for dig? Hvad var gaven for dig?
Hvordan indvirkede det på jeres møder?

Giv dig tid til at finde flere personer – som barn, ung, voksen?

Nu kender du perspektivskiftet: Hvis du nu vender din opmærksomhed fra indholdet af disse erindringer til kvaliteten af den indre oplevelse i dette øjeblik, hvad mærker du så? Hvordan opleves det? hvad mærker du?

Måske kan du mærke hvordan din indre forbundethed med disse mennesker også i dag har virkning på din indre oplevelse.
De har måske lært dig om stilhedens dybdedimension.

Selvudforskning 5
At lytte til stemmer og toner i væren

Hvad lægger jeg mærke til i mit hverdagsliv? Hvilke stemmer hører jeg?
Hvilke toner hører jeg? Hvad er tonernes karakter?

Giv dig tid til at udforske de indre stemmer. Hvad sker der, når du i nogle øjeblikke forsøger at være helt stille og rolig? Hvad dukker op? Hvem siger inderligt hvad du skal gøre, hvad du skal slippe? Findes der en stemme i dig, der dømmer alt og har en dom over alt? Hvilke stemmer er der i dig, når du ikke kan bestemme dig? Og: hvorfra kender du denne stemme? Findes der flere? Hvorfra kender du dem? Giv dig tid.

ART-SPIRIT-COMMUNICATION – VIDEREUDDANNELSER 2012 : Spiritualitet – kontemplation og buddhisme

ART-SPIRIT-COMMUNICATION – VIDEREUDDANNELSER
2012 : Spiritualitet – kontemplation og buddhisme
Art-spirit-communication tilbyder en videregående teoretisk fordybelse, med baggrund i uddannelsens 3 hovedområder : 1) coaching 2) æstetiske arbejdsprocesser 3) spiritualitet.
Videre-uddannelsen forudsætter at uddannelsen i art-spirit-coaching er på begyndt. Videreuddannelsen tilbyder begrebslige refleksioner og individuelle studier, kombineret med vejledning, over de 3 centrale områder.

Et kalender-år danne rammen om et videreuddannelsesforløb for hvert af de 3 hovedområder, bestående af teoretiske oplæg, individuelle studier, individuelle opgaver og fremlæggelser, fælles refleksioner. I 2009 var temaet Spiritualitet, i 2010 var temaet Coaching, i 2011 Æstetik og Kunstneriske processer. I 2012 vil temaet igen være spiritualitet og således fremdeles.
Året kan afsluttes med aflæggelse af prøve.
Man behøver ikke deltage i alle 3 studieår, men kan vælge et tema og et år ud. Tilmeldingen gælder for et tema og et år.
Deltagere : Uddannede og tilmeldte til uddannelsen art-spirit-coaching kan deltage. Man kan deltage i samme fordybelse flere gange, da indhold og form ændrer sig fra år til år.

2012 : Spiritualitet : Kontemplation og buddhisme.
Dette videreuddannelsesår vil følge to spor parallelt, nemlig den europæiske kontemplationspraksis og den buddhistiske tradition, i dette studieår theravada-buddhismen.
Litteratur vil være: Jack Kornfield. The wise heart – a guide to the Universal Teachings of Buddhist Psychology og Willigis Jäger: Kontemplation.
Hver studiegang vil indeholde konkrete øvelser og meditationer samt gennemgang af buddhistisk psykologi med tilsvarende meditationer og gennemgang af kontemplationen som øvelse, som erfaring af enhed, som forvandlingsvej og livsholdning.

Pris: 6.900 kr for et uddannelsesår. For samlet tilmelding til de næste 3 år : 18.000 kr.
Datoer i 2012 : . D. 20.jan., d. 30.marts, d.8.juni, d.24.aug., fred. d. 30.nov.
Tidspunkt : Fredage. Start kl. 10. Slut kl. 17.

Deltagerliste til Videreuddannelsen 2012. Spiritualitet

Susanne Nørby Knudsen, Vestergade 91, 9620 Aalestrup. Sunk@rn.dk

Rikke Lindequist,. 20676100. rdl0904gmail.com

Helene Havsteen, 222836013. helenehavsteen@hotmail.com

Inger Ubbesen. 60949112. IU@viauc.dk

Lizzi Hald Larsen. 22419107. lizzihaldlarsen@mail.dk

Kirsten Bangsgaard Thomsen, 28511623, kith@viauc.dk.

Jette Nielsen.86227128/23276728. jnmm@mail.dk

Anne Breivik. Berglii 40 N-5755 Hovden. 0047 90761449, anne.breivik@bykle.kommune.no

Tove Skovbo Christensen. 30525507/33228478.tove.skovbo@mail.tele.dk

Anne Kathrine Solbakken, aksolbak@online.no

Karen Mygind. 32969866/60855029. MYGINDKAREN@gamail.com

Indkaldelse til 1.samling i Videreuddannelsen 2012

Indkaldelse til første dag i Videreuddannelsens 4. År:
Spiritualitet. Den 20.jan 2012, kl 10-17.

Hvert videreuddannelsesår er en indføring i et arbejdende værksted, med de 3 overskrifter: spiritualitet, æstetik og vejledning/coaching.
Det er 3 år siden det første videreuddannelsesår i spiritualitet gennemførtes. Dette nye år om spiritualitet bygger videre på tidligere erfaringer og inddrager ny praksis og teori. Hvert videreuddannelsesårs arbejde vil være nyt og gammelt på én gang. Derfor kan der videreuddannelsesforløbene ses som fortløbende. (Derfor er det glædeligt at der er deltagere, der også var deltagere på det første år.)

Formålet med dette år er at levendegøre erfaringen af spiritualitet og bidrage til udviklingen af et dagligt erfaret spirituelt bevidsthedsplan samt udbygge det praktiske og teoretiske kendskab til to spirituelle traditioner.
Dette sker igennem øvelser og læsning fra den europæiske kontemplative tradition, som den repræsenteres af Willigis Jäger og Beatrice Grimm Fra Benedictushof i Tyskland og fra den buddhistiske tradition, repræsenteret ved Jack Kornfield, Spirit Rock, Californien, USA.

Punkter på første dag i Videreuddannelsen, 2012:
1. Præsentationer, hvad søger du?
2. Hvad er spiritualitet? Den kontemplative vej fra øst til vest og fra vest til øst. Hvem er Jack Kornfield og Willigis Jäger, Beatrice Grimm?
3. Praksistilgange til kontemplation – øvelser
4. Praksistilgange i buddhisme – meditationer
5. ” Se det ædle og smukke i ethvert menneske” og de øvrige 5 første principper i buddhistisk psykologi. (s.1-92 iThe wise hert)
6. Forberedelse af egen praksis – om forholdet mellem terapi og spiritualitet. Forslag til meditationer og øvelser.
Forberedelse : hjemmesidens tekster samt – hvis muligt – kap 1-6 i The wise heart.

Litteratur :
Hjemmesiden, under Spiritualitet samt under Nyheder/Tekster VU
Jack Kornfield : The wise heart – A guide to the Universal teachings of Buddhist Psychology. Bantam Books 2009
Jack Kornfield . Living Buddhist Masters, Unity press, 1977. Senere udgivet på Shambala,1996, som Living Dharma. Teachings of Twelve Buddhist Masters

Willigis Jäger: Kontemplation – ein spiritueller WegKreuz Verlag, 2010.
Willigis Jäger und Beatrice Grimm: Der Himmel in dir. Einübung ins Körpergebet. Kösl. 2009
Sven-Joachim Hack: Das gebet der Stille. Eine Hinführung zur Kontemplation. Kafumann.2010