Samtaler – brug af åndedræt og meditation i coaching og terapi

Åndedrættet i samtalen. 16. sept. kl 10 – 16,

Rialtovej 16,1., 2300 Kbh S

Temadagen vil beskæftige sig med åndedrættet som et subtilt udtryk for sindets og kroppens tilstand og som arbejdsredskab i samtalen.

Hvordan bruger du som coach, hvad fokuspersonens åndedræt viser konstruktivt i samtalen.

Hvordan bruger du åndedrætsteknikker og meditationer i en coach-samtale.

Åndedrættet er en del af vores tilstand og vores udtryk.

Og det er et nyttigt redskab til bevidsthed om kroppens og sindets tilstand i situationen men også i deltagerens dagligdag.

Samtidig er det en faktor vi kan påvirke, til både at etablere ro og øget bevidsthed i situationen og i dagligdagen.

Dette vil vi arbejde med teoretisk og igennem praktisk brug af forskellige åndedrætsteknikker.

Temadagen er for både meditationsøvede og uøvede.

Underviser: Steen Lykke

Pris: 1800 kr

FacebookTwitterGoogle+Del

Spring Symposium 2017 i Vadstena, Sverige

Odin and Freya – Songs of Love and Wisdom

Workshops:

The Wisdom of Music

Discover chants, songs and stories from the magic roots of Yggdrasil

Fasciliteret af Margareta Wärja og Per Espen Stokknes

Dance Theatre

Odin and Freya as Contemporary Resource: The Interplay of Ancient Power and it’s Movement in the body

Fasciliteret af Melinda Ashley Meyer og Marcus Alexander

Evoking the Revelers of the North

Welcome revelers. Welcome to the cottage of Discovery, where judgement of self and others is replaced with curiosity of us to a place of merry making where characters emerge in sound, motion, and maybe even a bit of drama. Who… might arise to adorn itself in costumery yet to be imagined.

Fasciliteret af Harold McKinney og Kirsi Lybeck

Peeling the Onion

Music, a praise of love – poetry, an act of peace to keep the Strange alive.

An intermodal studio for comedians.

Fasciliteret af Paolo Knill og Margo Fuchs Knill

I år fejres 30 års jubilæet for afholdelse af Spring Symposium i Vadstenas historiske omgivelser. Det er her i 1344 at nonnen Birgitta af Vadstena, også kendt som den hellige Birgitta, grundlægger et kloster, som i de følgende århundreder bliver åndeligt centrum. Vi er indlogeret tæt på klosteret i lokaler, hvoraf nogle af dem tidligere har virket som mentalt hospital, i området hvor den nuværende Vadstena Folkhögskola ligger. Søen Vättern sørger for syn til horisonten og hver dag blæser vinden med kraft.

Det er med stor taknemmelighed at jeg drager afsted til det andet Spring Symposium to år i træk, i 2016 og 2017 er jeg repræsentant for det danske institut ved Steen Lykke: hvilket åbner op for at lære såvel deltagere, undervisere som andre institutter, akademier og organisationer bedre at kende og en uddybende tilgang til den måde underviserne faciliterer deres workshops på. Dette år er vi to danskere: Rasmus Forman og jeg.

The Wisdom of Music

Udgangspunktet er den nordiske mytologi, de urgamle lyde fra runer, kærlighedens rejse i poesi og musik. At give slip på det, der ikke længere tjener, ofre det ved Yggdrasils fod og ønsket om det nye må udfolde sig gennem energien fra fire udvalgte nordiske toner. Valget af to toners kraft manifesteres gennem kroppens bevægelser over gulvet omgivet af cirklen af de andre deltagere, der synger med. Vi laver i en gruppe en opførsel i sang og performance i et kirkerum før vores egen ofring. Smukke toner fra Per Espens klaver og Margeretas fløjte/klarinet.

Dance Theatre

Bevægelsen og dansen er i fokus. Hvordan tager vi det vi lærer i workshoppen og på symposiet med ud i verden og ind i dagligdagen? Hvor finder du kraft? Hvordan leger du med kaoset i universet? Hvordan opfører du dig i livets dans? Hvordan håndterer du frihed og dagligdagens gøremål?

Evoking the Revelers of the North

Får vi alle mulighed for at blive udklædt med stof, papir, glimmer og pap. Til slut går alle catwalk med udklædning, hvor tilskuerne kommer med spontant feedback og applaus. Det foregår i en hytte med brændeovn en cykeltur væk fra Vadstena Folkhögskola. Vi arbejder i grupper på 3.

Peeling the onion
Her leges der med performance af et katteoptog med Freja, som fører. Performance, teater og poesi, som arbejder udfra det humoristiske og absurde.

“The now
Reflected in the eye
Of a cow
Dissapeared somehow
The never
Came to help
And forever
Was to dwell
On the neverending well”

I kunsten er der ingen fjende, du arbejder med den uanset. Det er en healingsproces, hvor du kommer overens med det hele. Testen er: kan du også grine midt i alt dette? Vi må lærer at være i vanskelighederne og holde dørene åbne.

Community arts

Hver dag begynder med bevægelse, dans og ord, ord eller sætninger, der bliver givet os i indgangen til lokalet vi befinder os i.

Vi afslutter symposiet med at hver enkelt gruppe, 4 grupper på ca. 25 deltagere, laver hver deres performance. Denne performance bliver meget improviseret, men der er samtidig en leder af hver gruppe. Vores gruppe har valgt ’silence’ og lidt parakdosalt, for vi har snakket en del under symposiet, under de fire workshops. En meget engageret og kommunikerende gruppe mennesker.

Den sidste aften er der Grand Final, hvor der er performance fra hver af de fire grupper. Vi har Margareta Wärja med som musiker, vi er klædt i sort og det eneste vi ved er at vores performance ender i en mennskeskulptur.

Lysten til at stikke af, forsvinde som en sæbeboble i luften. Det er sådan jeg har det. Det at bevæge sig ind i en menneskemængde, sin gruppe, hvor der er et frit rum af udfoldelse, og alligevel mærke egne begrænsninger og fordomme, kræver at lukke op for sin tillid. Jeg beder en bøn og giver slip, bevæger mig ind på scenen med musikken og de andre i gruppen. Jeg bliver budt velkommen, får plads og min krop flyder med i det rum. Mærker gulvets hårdhed, musikkens rytmer og de andres kroppe, veje, der bliver åbnet, berøringer af tillid. Vi ender til sidst i et synkront værk af vores mørke kroppe. Jeg er bevæget og glad. For første gang åbner community arts op for hvad det kan, når alle bevæger sig mod et fokuspunkt, og rejsen derhen er uvis og bare må opleves, berøres med skrøbelighed og mod.

Næste år afholdes Spring Symposiet i Berlin den 3. -8. april 2018. Det er Barbara Hilscher-Witte fra Expressive Arts Instituttet ‘Step Ahead’ i Berlin, der står for planlægning sammen med Spring Symposium komitéen. Temaet er: ‘I set the foot in the air and it carried’. Inspireret af digteren Hilde Domain. Ifølge Hilde Domain kræver det 3 typer af mod at være kunstner: modet til at være den du er, at udtrykke dig og at være tilgængelig.

Henriette Lykke

3.workshop på Videreuddannelsen 2017

Indkaldelse til 3.gang på Videreuddannelsen 2017
1.-2.sept, 11-18 og 9-15

Hovedpunkter for dagene vil være:

  1. Multi-modalitetsværksted, der vil strække sig over førstedagen – medbring beklædning, der tåler at blive beskidt.
  2. Arbejde med sidste del af Det intelligente hjerte. Kap 5 – 7
  3. Sammenhængen mellem det spirituelle grundlag, æstetiske arbejdsformer og samtalen.

Herudover vil der være meditative øvelser og

forberedelse til næste gang, som vil involvere læsning af de ”store manuskripter”.

Jeg glæder mig til at vi skal ses og arbejde sammen igen.

Mange kærlige hilsener

Steen

Indkaldelse til 7.workshop

Workshop 7, den 24. – 27. august 2017

(Diplom uddeles på workshop 8)

Torsdag : 14-19

Fredag : 9 – 18

Lørdag : 9 -18

Søndag: 9 – 15

Opgaver i løbet af slutkvalificeringen :

1) Du skal præstere 3 minutters absolut tilstedeværelse og kontakt med dig selv og med et publikum hen over scenekanten

2) Du skal være coach i udvalgte dele af en life-coaching for en anden, 45 min

(vælg et tema, du har brug for coaching i, eller en begivenhed, eller vælg en bestemt fase i coachingen)

3) Du skal individuelt fremlægge :

– hvad var dit udgangspunkt i starten af uddannelsen

– hvad er der sket med dig personligt i løbet af året (forhold til det                       spirituelle, det æstetiske, det dialogiske, at være i kontakt med det væsentlige)

– hvad har du tilegnet dig i forhold til uddannelsen, hvad ikke?

– hvilke skift har du oplevet i løbet af året

– hvilke konkrete ændringer er der sket i din samtale- og/eller    underviserpraksis? (som sygeplejerske, coach, læge, underviser, danser…)

– hvilke styrker og svagheder ser du hos dig selv?

– hvordan har du arbejdet med dit koncept?

Det skal foregå som fortællinger.

4) Alle modtager feed-back fra hinanden

5) Individual feed-back fra SL – med læringspartner som vidne.

Hovedtræk i forløbet:

Meditationer vil være ramme om hver dag

1.dag:
14 – 16: Indledning – Ritual.
16.15 – 17.15 : Kontakt-performance fra scenen med klargøring og feed-back
17.30 – 18.15: Reaktioner på praksisperioden. Vigtige punkter i dine samtaler (hvor rykkede det? hvor sad du fast?)

Meditation

2. og 3. dag

Morgenmeditationer
10 – 13 : 45 min. Life-coaching af en anden
Vælg et enkelt tema eller en fase.
3 seancer

Efter hver seance: a) Æstetisk feed-back – b) beskrivende feed-back – hvilke spørgsmål/indgreb forekom? Kontakt? – c) ”options”: Alternativer undervejs.

15 – 17:
Læringshistorie/individuel fremlæggelse som fortællinger

17.15-18.00 : 15 min.s individuel feed-back fra Steen sammen med læringspartner

18.15 : spisning sammen

4.dag

Hver enkelt fremlægger individuelle opmærksomhedspunkter og læringsplaner

Evaluering af uddannelsen.

Uddybning:

1) De 3 minutter på scenen er en øvelse i tilstedeværelse i en kontakt med dig selv, en modtager eller flere og et indhold::
Indholdet bestemmer du selv – det kan bestå i at du blot er stille eller i at du fremfører en sang, en dans et digt eller andet.
Det afgørende er at du viser at du kan være i kontakt med dig selv og publikum på én gang, Det kan du kun, hvis du ikke forsvinder ind i et indhold,
men kan tage et indhold med i en kontakt til både dig selv og modtagerne.
Dvs. du må ikke lade en tekst eller et andet indhold overtage kontakten – den sker igennem dig og skal nå ud til modtagerne.
Så gør dig forestillinger om hvad du vil hjemmefra – du får et par minutter til at gøre dig klar.
2) Om arbejdet med konceptet er det overvejelser og beslutninger om :
Hvilke overvejelser havde du ved udformningen af dit koncept? Hvad har du valgt og brugt fra uddannelsen på forhånd, og hvorfor?
Overvejelser over mulige fokuspersoner/klienter, i praksisperioden og fremtidigt
Overvejelser over dine egne forudsætninger og muligheder og hvad du har opdaget undervejs. Hvad har vist sig undervejs?
Hvad har du brug for at udvide, arbejde mere med, integrere mere?
3) Ang. fortællingen som form:
Prøv at gå tilbage til workshop 1 og læs om
  1. fortællingen og
  2. fortælleværkstedet
Og lad dig inspirere til at bruge elementerne fra en fortælling.

 

 

 

 

Retreat påå Rialtovej idag og 3 dage frem.

Idag starter et 3-dages retreat på Rialtovej.

Men hvad er et retreat og hvorfor?

VI kommer ikke på en retreat for at undslippe, løbe væk fra stress, vanskeligheder, det er ikke for at undslippe eller flygte, men for at komme hjem. Efter en hård dag ser du frem til at komme hjem.

For at blive harmoniseret igen, fornyet og vinde kræfter igen, et sted du hører hjemme og forberedes til mere aktivitet.

Vi kommer ikke til vores postadresse, men kommer hjem til sjæle-hvile. Erfaringen af at være i sig selv. Erfaringen af kontemplation.

Hvis vi har tabt den fornemmelse af sjælens hvile, har vi tabt noget essentielt og dyrebart. Sabath er den tilstand i sjælen hvor vi hviler i fred med verden og kærligheden til livet.

Det er en hjælp til at heles eller fordybe erfaringen af indre hvile.

Det er også et symbol på en let rettesnor, en vej-ledning. Den vej går jeg. Uden at give smerte, men en guide, en følelse af retning, en blid disciplin, som vi praktiserer i dagligdagens mindfulness,. At finde den retning, som fører til lykke. Det er en del af at finde lykke. Du finder ikke lykken ved at kunne vælge mellem alt muligt, ved at holde alle muligheder åbne. Frihed er lykke, siger vi. Nej vi finder kun lykke når vi finder den rette forpligtelse. Når vi har valgt og går den vej vi har valgt.

Vi vil tillade os den tilstand af stilhed og ro. Så vi kan blive klare. Lyset skinner i mørket. et lys af ren lykke. Vores frygter reduceres, og vi bliver lidt mere klare over den retning vi vil gå.

Uden guidance, hvad vil fåret gøre uden hyrden? En dybere opmærksomhed er denne hyrde i os selv. Som giver mere retning i vores liv. Lidt mere klarhed over vores retning. En blid vejledning, en blid disciplin af stilhed. For ikke at tabe retningen i kaos af dagligdag, en sans for centrering, enhed i sig selv, så vi ikke går tilfældigt rundt uden retning, kun drevet af egoets vinde.

At komme hjem til sig selv, til indre fred og vejledning.

En vej i livet.

Meditation er en vej. Meditation handler om en vej i livet, ikke blot en teknik til at få bedre kolesterol, puls osv.

Det er en praksis, en ren handling. Det synes som uproduktiv, hvad får jeg ud af det.?

Det er en anden slags aktivitet. Det er en handling. En ren handling.

Ren tilstedeværelse. Vi prøver ikke at få noget ud af det. Vi giver slip på vores krav, begær, udbytte.

Alt andet vi gør i livet gør vi for at opnå noget. Et umiddelbart mål.

 I meditation aflærer vi den sindsvane.

At være ren betyder at vi ikke udnytter, vi har ingen skjult agenda. Vi går ind i noget der er godt at gøre i sig selv.

Vi mediterer ikke for at få noget, men for at være noget. For at blive roen, freden, uden bagtanker.

Det behøver vi i dag for at hele alle de split, der er i vores moderne liv. Det er vejen til lykke. At lære at gøre noget der er godt i sig selv.

At reducere vores ego og opdage vi er i stand til at være gode.

For hver af os er denne visdom i meditation og kontemplation, som er visdommen i at være. Uden den kan vi ikke blive lykkelige.

Det er at lære gode vaner. Det er bedre at fokusere på at lære gode vaner i stedet for at aflære dårlige vaner. Gode vaner er at få stilhed og simpelhed ind i dit daglige liv.

Om du har mediteret i mange år eller det er første gang er lige meget.

Essensen er at vi altid er begyndere – vi erfarer nyheden, underet i vores liv gennem meditation, en evige friskhed, tilstedeværelse. Kunsten at være. Det aspekt af os selv, der altid er åben for det nye, åbenheden i livet. Jeg er…

Alt hvad vi har at gøre er at være fuldt tilstede, for os selv, for den anden.

Og det er simpelt, men svært, p.gr.a. vores vaner for ikke at være tilstede.

Vi tænker allerede på hvad vi skal have til aftensmad, hvordan vi vil sove osv eller hvad vi gjorde tidligere i dag eller i går, eller længere væk.

Fordi vi træder væk fra motorvejen kommer der hændelser fra fortiden. Væk fra hastigheden.

Vi lever ofte i vores fortid eller i forestillingen om en fremtid. Vi mister forbindelsen til den barnlige her og nu.

Vi behøver ikke foregive noget, foregive at være noget andet end vi er.

Problemet er at vi ikke accepterer os selv som vi er.

Vi har for mange krav og forventninger, for mange domme.

Derfor er der altid en afstand imellem hvad vi er og hvad vi synes vi bør være. I meditationen kommer vi til det eksisterende øjeblik.

Det er simpelt. Hvor vi er og hvor vi vil hen.

Kontemplation betyder at være i dette øjeblik – det er ikke noget for specielle mennesker.

Det er noget helt naturligt.

Til at begynde med synes du måske det er meget specielt og du har mange spørgsmål om hvordan…

Hav blot tillid – ikke til nogen bestemt, men traditionen for meditation. Visdomstraditioner over hele verden. Og en tillid til at vi har denne dybde-dimension.

Lær at have tillid.

Fra hoved til hjerte

Vi bevæger os til et dybere niveau hos vores ånd.

Vi tænker om vores problemer, om vores åndelig liv, eller vi bruger forestillinger og spørger hvordan dette begreb kan bruges og det er også nødvendigt, evt også som bøn.

Men dette er noget andet.

Vi bevæger os til et andet niveau

Vi bevæger os til hjertet som et symbol på vores helhed, et center i vores væren. Ikke et fysisk sted men et sted hvor vi er integreret og hele, og derfor erfarer fred. Det er her vores egen væren rører ved universets, livets væren.

Det er en erfaring af kærlighed , fred, fællesskab, glæde.

Når vi mediterer lader vi sindets aktiviteter: analyse, hukommelse, tænkning, forestilling, planlægning, drøm, alt dette lægger vi til side.

Vi løser ikke problemer, som vi ellers bruger megen tid på.

det er simpelt men ikke let, ved at give slip på tanker, forestillinger, ord.

Derfor er meditation stilhed. Ekstern stilhed hjælper os til indre stilhed, at give slip…

Hvordan gør vi det?

Du giver opmærksomhed til åndedrættet, så kroppen, så følelserne, så tankerne, så et dybere plan og livet.. Når du distraheres kommer til tilbage til åndedrættet – og det sker hvert et øjeblik.

Det er også et arbejde med kærlighed, som en daglig vane. Gennem opmærksomhed  lærer du at yde kærlighed. Ved at åbne dig.

Det eneste der ultimativt ændrer os er kærlighed.

Danse-retreats

Sans og dans. Danse retreat i Aarhus uge 27
View this email in your browser

Sans og dans –
Danse retreat i byen

En uge i sommer med tid til at mærke din krop og sanse dig selv i bevægelse.
Tid til at danse med det der er og undersøge hvad der gerne vil danses nu.
Undervejs udveksler vi erfaringer og jeg læser digte op som inspiration.
Der vil være mulighed for at skrive lidt og måske tegne et par skitser, for at huske hvad der dukker op. Der vil også være tid at drikke kaffe.

Jeg er optaget af at vende tilbage til mig selv igen og igen, ved at danse, – ved at være opmærksom, nærværende i øjeblikket i bevægelse. Det opleves som en genvej til at erindre, opdage og forbinde mig med hvad er væsentligt.
Det er en stor glæde for mig at holde rum for andres dans og nærvær i bevægelse.
Dagene vil starte med stille guidet nærvær i bevægelse på gulvet.
Bagefter vil vi fortsætte og omsætte nærværet i dans.

OBS: Du behøver ikke have speciel erfaring med at danse! Eller med noget andet.
“You only have to let the soft animal of your body love what it loves”. Mary Oliver

Min baggrund:
Jeg har beskæftiget sig med dans i godt 30 år. Uddannet på Tamalpa Institute i Californien, hvilket er en stor inspiration i både min undervisning og kunstneriske arbejde. Laver forestillinger i danseteatret FODFÆSTE og underviser i Worlddance.

Tid: Mandag 3. juli til
fredag 7. juli 2017
kl. 10 til 14.30
Sted: Move n act, Grønnegade 93,
8000 Aarhus C
www.worlddance.dk
www.fodfaeste-dans.dk
facebook.com/PernilleWorlddance/
Pris: 2.000 kr.
Tilmelding før 1. juni:
1.750 kr.
Tilmelding: pernille@worlddance.dk
tel 2712 9973

Retreat på Rialtovej den 25.-27.maj

3 DAGES RETREAT PÅ RIALTOVEJ 16, KØBENHAVN S

25.-27.maj, 2017

Den 25.: kl 14 – 19, den 26. kl 9 til 19, den 27. kl 9 – 14

STILHED UNDER VEJLEDNING.

For nybegyndere og øvede.
De første trin i mindfulness

GUIDEDE MEDITATIONER.

QUI GONG, TAI CHI, bevægelses-meditationer.

Brug af lyd-meditationer og kropslige positioner og bevægelser som adgang til din dybere bevidsthed.

Få adgang til din egen dybere væren og dit eget potentiale

Fra oplevelsen af ro til adgang for ændring af gamle mønstre og destruktive tanker.

Adgang til medfølelse og balance.

Det levende og den levende kontakt til vores dybere væren kommer af en genkendelse af, hvad vi dybest set elsker og ønsker, det kommer af at lære at lytte ind i vores system.

At finde simple veje til at berolige og til at åbne hjertet.

UDEN HJERTETS UBETINGEDE KÆRLIGHED KAN BEVIDSTHEDEN INTET.

At tjene andre uden en dyb kilde af indsigt vil føre til udmattelse.

At dyrke visdom uden at kultivere medfølelsen vil føre til goldhed.

Fra det koncentrerede, rolige og klare sind vil vi undersøge de latente rødder til lidelse og transformere på vejen til frihed.

Hvis du vil udvikle dyb indsigt, udvikl da først dyb medfølelse.

Pris: 2.990 kr

Underviser: Steen Lykke

 

Extra – temadag – øvelser i resiliens.

Jeg udbyder en extra-dag med træning i resiliensøvelser om grænser, energi, life-wwork-balance, opmærksomhedsmusklen, netværk, bestemmende mønstre og deres forvandling. Se hjemmesiden om resiliens – de 10 skridt.
Det er den 17.marts – altså hurtig tilmelding. Begrænset deltagerantal. Kl 9-16 på Rialtovej 16. Pris 2.100 kr.
Temadagen vil give dig hurtigt overblik over mit koncept og centrale redskaber.

Kalender – forår 2017

Alle kurser, uddannelser og temadage finder sted på

Rialtovej 16, 1 s.,2300 Kbh S – bortset fra retreat i Portugal

Kalender – forår 2017

Januar:

26-28. januar. Workshop 4: Musik i vejledning. Et musisk liv.

 Februar:

17. – 18. februar: Videreuddannelsen 2017 starter. 8 dage

Marts:

4.marts: Videreuddannelsen 2016 – Opfølgningsdag – ny model for art spirit coaching

17.-18.marts. 2-dages-kursus: Vitalitet og mening.
Om æstetisk og spirituelt grundlag for behandling og samtale.

23.-25.marts. Workshop 5: Vejledning, coaching, terapi –
nøglebegreber, arbejdsformer og metoder.

30.marts – 1.april: Supervision – ny gruppe 1

April:

7.-10 april: Retreat i Karuna, Algarve, Portugal

19. april: Resiliens i din behandling, dine samtaler. Som læge, terapeut, vejleder. Grundlæggende tankegang, teknikker og øvelser

20.-22.april. 3-dages stress-kursus. Ophæv stress.
Livsform i balance og med modstandskraft.
Redskaber mod stress og ubalancer i hverdagen.

18.-23. april – Springsymposium. Vadstena, Sverige
Se hjemmesiden under begivenheder.

Maj:

29.april – 6.maj: Resiliens-kursus for alment praktiserende læger i kloster på Mallorca. Under LUF. (venteliste)

24.maj: Velfærdsledelse i konkurrencestaten.
Faldgruber og overlevelse. Modmagt.

25.-27.maj. Intensivt Retreat på Rialtovej – for øvede og uøvede.
(få pladser)

Juni:

9.-10. juni, Videreuddannelsen 2017 – 2.seminar

15.-16.juni. Åbne supervisionsdage – for uddannede ved Instituttet og for terapeuter, ledere, vejledere og undervisere i almindelighed.